Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted Capital/Financing Update 2012

Jan 5, 2012

Preview isn't available for this file type.

Download source file

DONG Energy A/S har med succes i dag udstedt obligationer på GBP 750 mio. med
en løbetid på 20 år. Udstedelsen skete under selskabets eksisterende
obligationsprogram (EMTN program).

Nøgleoplysninger om udstedelsen:

Beløb: GBP 750 mio.
Forfaldsdato: 12. januar 2032
Kuponrente: 4,875%
Kreditspænd over Gilt (britisk statsobligation): 205bp
Notering: London

Der var betydelig efterspørgsel efter obligationerne, og ordrebogen blev flere
gange overtegnet.

”Vi er meget tilfredse med den positive modtagelse, vi har fået med vores anden
udstedelse på det britiske obligationsmarked. Finansieringen går hånd i hånd
med vores øgede tilstedeværelse i Storbritannien, hvor vi bygger havmølleparker
og udvikler vores gas- og oliefund vest for Shetlandsøerne. Derudover styrker
transaktionen vores nuværende stærke likviditetsposition og forlænger
afdragsprofilen på vores gæld”, siger Carsten Krogsgaard Thomsen,
koncernøkonomidirektør i DONG Energy.

DONG Energy A/S's rating er A- med stabilt outlook fra Standard & Poor's samt
Baa1 med stabilt outlook fra Moody's.

BNP Paribas, Morgan Stanley og The Royal Bank of Scotland deltog som Joint
Bookrunners på denne transaktion.

Indholdet af denne meddelelse ændrer ikke DONG Energy's tidligere udmeldte
forventninger til det finansielle resultat for regnskabsåret 2011 eller det
forventede investeringsniveau.

For yderligere information, kontakt:

Media Relations
Helene Aagaard
+45 9955 933

Investor Relations
Morten Hultberg Buchgreitz
+45 9955 9750

DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i
Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere
og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring
6.000 medarbejdere og omsatte for 55 mia. kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For
yderligere information, se www.dongenergy.com