Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ørsted Board/Management Information 2012

Mar 14, 2012

3378_iss_2012-03-14_6bf16b36-43d1-4919-ac13-1c24b37a4432.pdf

Board/Management Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

DONG Energy undersøger ansættelsesvilkår

Bestyrelsen i DONG Energy har over de seneste dage afdækket nogle forhold, der gør, at en enig bestyrelse har mistet tilliden til Anders Eldrup. De forhold omfatter nogle usædvanlige ansættelse- og fratrædelsesvilkår for nogle enkelte nøglemedarbejdere i DONG Energy.

Disse vilkår er indgået uden bestyrelsens vidende. På den baggrund er Anders Eldrup fratrådt som adm. direktør for DONG Energy.

Fritz Schur, bestyrelsesformand i DONG Energy, udtaler:

"Beslutningen om Anders Eldrups fratrædelse har intet med Rigsrevisionens undersøgelse at gøre, men bestyrelsen har erfaret, at Anders Eldrup har godkendt nogle usædvanlige ansættelsesforhold for enkelte medarbejdere i DONG Energy."

"På nuværende tidspunkt, er det bestyrelsens formodning, at det kun drejer sig om ganske få personer, der er omfattet af de udsædvanlige ansættelsesvilkår. For at afdække sagens fulde omfang, har bestyrelsen igangsat en ekstern advokatundersøgelse, der forventes at ligge klar om 14 dage".

"Da der er tale om personforhold, har en enig bestyrelse ønsket at vente med at give yderligere oplysninger indtil der var yderligere klarhed om sagen".

"I bestyrelsen er der fuld enighed om at vi burde have været inddraget i disse forhold, og derfor er det også en enig bestyrelse, der har truffet afgørelsen om, at Anders Eldrups fratrædelse. Fratrædelsesvilkårene tager vi først stilling til, når vi har resultatet af undersøgelserne. Anders Eldrup har altså ikke fået tilsagn om den fratrædelsesgodtgørelse, der har været nævnt i medierne."

"Vi mener ikke, at Anders Eldrup har handlet for egen vindings skyld i denne sag. Vi anerkender fortsat den store indsats, Anders Eldrup gennem årerne har ydet for at gøre DONG Energy til et af Nordeuropas ledende energiselskaber."

For yderligere oplysninger, kontakt venligst

DONG Energy Group Communication Karsten Anker Petersen Tlf. +45 9955 9662

DONG Energy A/S Kraftværksvej 53 Skærbæk 7000 Fredericia

www.dongenergy.com CVR-nr. 36 21 37 28

14.marts 2011