Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Rovsing Share Issue/Capital Change 2016

Nov 28, 2016

3458_rns_2016-11-28_a52e0c5e-b80b-4b6b-917b-1d59e6e2e3ee.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in viewer

Opens in your device viewer

Rovsing

  1. november 2016
    Meddelelse nr. 246

Rovsing forventer at rejse kr. 4 mio. i en rettet emission

Rovsing A/S annoncerer hermed, at selskabet planlægger at gennemføre en rettet emission af nye aktier på 9,99 % af den nuværende aktiekapital med et forventet provenu for selskabet på op til kr. 4 mio. Selskabet har allerede fået indikationer fra adskillige nuværende og nye investorer til at gennemføre tegningen.

Baggrunden for emissionen er at gøre Rovsing i stand til forfølge sin vækststrategi. Virksomheden har gennem de seneste to år opnået en gennemsnitlig årlig omsætningsvækst på 30 % og forventer i år en markant vækst på mellem 20 % og 30 %. Den betydelige vækst i de seneste år er blevet understøttet af virksomhedens finansieringsfaciliteter og kapitaludvidelser. Hertil blev der, i juli 2016, etableret en projektspecifik finansieringsfacilitet med EKF. Den ekstra kapital fra den rettede emission vil yderligere styrke selskabets kapitalgrundlag og dets evne til at opfylde vækstpotentialet i markedet.

Tegningen finder sted til en pris på kr. 0,135 pr. aktie svarende til den gennemsnitlige markedspris af Rovsing aktien på NASDAQ OMX København over de sidste fem handelsdage kombineret med aktiens volatilitet.

Detaljerede betingelser for kapitalforøgelsen

Bestyrelsen for Rovsing A/S har besluttet at gennemføre en kapitaludvidelse for selskabet på 30.201.094 aktier á kr. 0,05 (Nominelt kr. 1.510.054,72).

Kapitaludvidelsen sker med udgangspunkt i bemyndigelserne beskrevet i vedtægternes pkt. 5 og gennemføres uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer.

Betingelserne for kapitaludvidelsen er som følger:

  1. Kapitaludvidelsen vil nominelt være på kr. 1.510.054,72 svarende til 30.201.094 nye aktier. Efter kapitaludvidelsen vil selskabets nominelle kapital være kr. 16.610.602,37.
  2. Prisen pr. aktie vil være kr. 0,135 pr. aktie á nominelt kr. 0,05, baseret på en kombination af den gennemsnitlige aktiepris over de seneste fem handelsdage og aktiens volatilitet.
  3. De nye aktier giver ret til udbytte fra og med dagen for registrering af kapitalforhøjelsen.
  4. Omkostningerne til kapitalforhøjelsen beløber sig til ca. kr. 50.000.

www.rovsing.dk
[email protected]
Dyregaardsvej 2
DK-2740 Skovlunde
Phone: +45 44 200 800
Fax: +45 44 200 801
VAT No.: DK-16 13 90 84


Rovsing

  1. Kapitaludvidelsen sker uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer og vil blive gennemført overfor enkelte udvalgte personer og virksomheder.
  2. Tegning af nye aktier sker skriftligt og tegningslister skal være modtaget af selskabet senest den 30. november 2016 med kontant betaling senest den 2. december 2016.
  3. Selskabet vil anmode om, at nye aktier optages til handel på NASDAQ OMX København A/S. Dette forventes at være opnået den 7. december 2016.

I forbindelse med kapitaludvidelsen har selskabets bestyrelse lavet følgende udtalelse vedrørende forhold indtrådt siden udsendelsen af årsrapporten for 2015/16:

"Bestyrelsen for Rovsing A/S refererer til børsmeddelelser udsendt af selskabet siden offentliggørelsen af årsrapporten for 2015/16. Bortset fra hvad der fremgår af disse meddelelser er der ikke indtrådt begivenheder af væsentlig karakter".

Yderligere oplysninger

Rovsing A/S, Christian Bank, CEO; [email protected]

www.rovsing.dk