AI assistant
Per Aarsleff Holding — M&A Activity 2011
Jan 14, 2011
Preview isn't available for this file type.
Download source fileKøbenhavn, 2011-01-14 13:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Aarsleff har styrket sin
position på det svenske marked inden for fundering ved opkøb af firmaerne Kran
& Pålnings AB og Europile Pålteknik AB, begge baseret i Gøteborg.
Aarsleff har siden 2004 gennem sine datterselskaber Aarsleff Grundläggnings AB
og Centrum Påle AB i Gøteborg været aktiv som specialentreprenør inden for
fundering med præfabrikerede betonpæle samt spunsramning til byggegruber med
mere.
Med overtagelsen af Kran & Pålning og Europile vil Aarsleff fordoble sin
kapacitet inden for fremstilling af præfabrikerede betonpæle og udførelse af
funderingsarbejder i Sverige.
I seneste offentliggjorte regnskaber havde Kran & Pålning en omsætning på 100
millioner svenske kroner, mens samme for Europile udgjorde 56 millioner svenske
kroner. Tilsammen har firmaerne 53 medarbejdere.
Aarsleff har tilsvarende aktiviteter i Danmark, England, Tyskland og Polen og
arbejder på at øge synergierne.
De nævnte akkvisitioner forventes på grund af omlægninger af produktionerne
først at få indflydelse på resultatet i næste regnskabsår, som begynder 1.
oktober 2011.
Yderligere oplysninger:
Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, Per Aarsleff A/S, tlf. 8744 2222.