Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Per Aarsleff Holding M&A Activity 2011

Feb 21, 2011

3412_iss_2011-02-21_e9f4e623-138a-4b01-970d-9276263233ce.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

NASDAQ OMX København A/S Nicolaj Plads 6 Postboks 1040 1007 København K

Åbyhøj 21.2.2011 Ref.: EMI/til

Aarsleff overtager aktierne i Entreprenørfirmaet Østergaard, Vejle

Per Aarsleff A/S har overtaget selskaberne bag specialentreprenørfirmaet Østergaard. Overtagelsen omfatter Entreprenørfirmaet Østergaard, Vejle A/S, MH Udlejning, Vejle ApS samt Oestergaard International A/S. Selskaberne beskæftiger cirka 80 mand og omsætter for cirka 130 millioner kroner årligt.

Østergaards hidtidige hovedaktionær Morten Hansen fortsætter som direktør i selskabet, der også fremover vil være leverandør til danske og udenlandske hovedentreprenører. Østergaards aktiviteter komplementerer Aarsleffs specialgeotekniske aktiviteter.

Østergaard udfører dels anlægsarbejder og dels underboring og tunnelering, som man har mere end 30 års erfaring med.

De seneste år har der været stigende aktivitet i udlandet. For tiden udføres et større tunnelprojekt i Oslo i forbindelse med fornyelse af byens kloakledningsnet.

Selskabet har udviklet en særlig teknik til retningsstyret underboring med meget små tolerancer, som i øjeblikket anvendes på en mindre del af et tunnelprojekt i Düsseldorf.

Overtagelsen giver ikke anledning til at ændre de udmeldte forventninger til årsresultatet for Per Aarsleff A/S.

Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Morten Hansen, tlf. 4016 3455 Entreprenørfirmaet Østergaard, Vejle A/S

Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, tlf. 8744 2222 Per Aarsleff A/S