Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Per Aarsleff Holding Interim / Quarterly Report 2016

May 22, 2017

3412_ir_2017-05-22_0f434312-2090-4185-ac0b-18ceeb1ff868.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Nasdaq Copenhagen A/S P.O. Box 1040 1007 København K

  1. maj 2017 Ref.: JSZ/tms

Delårsrapport for perioden 1/10 2016-31/3 2017

Bestyrelsen for Per Aarsleff Holding A/S har i dag behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for første halvår af regnskabsåret 2016/2017. Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.

Resultat af første halvår:

  • Resultat af primær drift (EBIT) blev 110 mio. mod 182 mio. i første halvår af sidste regnskabsår. Resultatet lever ikke op til forventningerne.
  • Koncernomsætningen blev 5.333 mio. mod 4.891 mio. i første halvår af sidste regnskabsår.
  • Anlæg & Byggeri bidrager med et EBIT på 50 mio.
  • Rørteknik bidrager med et EBIT på 37 mio.
  • Fundering bidrager med et EBIT på 23 mio.
  • Koncernens rentebærende nettogæld udgør 6 mio. pr. 31. marts 2017.
  • Egenkapitalandelen udgør 40,9 % pr. 31. marts 2017.

Forventninger til regnskabsåret 2016/2017:

Forventningerne til hele regnskabsåret 2016/2017 blev i selskabsmeddelelse af 9. maj 2017 ændret til et EBIT-niveau på 375 mio. fra den tidligere udmeldte forventning på 430 mio. Omsætningen forventes uændret at udvise en vækst på cirka 5 % sammenlignet med sidste regnskabsår. En forventning om en højere indtjening i anden halvdel af regnskabsåret end sidste regnskabsår kan ikke opveje effekten af nedskrivningerne på enkeltstående projekter i første halvår af regnskabsåret. Aarsleff-koncernen oplever generelt positive markedsmuligheder i alle tre segmenter. Der er høj tilbudsaktivitet og en forventning om fortsat høj kapacitetsudnyttelse i produktionen.

Andreas Lundby Ebbe Malte Iversen Bestyrelsesformand Administrerende direktør

Yderligere oplysninger: Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, tlf. 8744 2222.

Hoved- og nøgletal for koncernen

Beløb i mio. kr. Januar kvartal 1. halvår Regnskabsåret
2016/2017 2015/2016 2016/2017 2015/2016 2015/2016
Resultatopgørelse
Omsætning 2.416 2.336 5.333 4.891 10.420
Heraf udført i udlandet 673 587 1.448 1.260 2.843
Resultat af primær drift 7 59 110 182 418
Resultat før renter 7 57 110 180 416
Finansielle poster, netto -3 -5 -8 -9 -17
Resultat før skat 4 52 102 171 399
Resultat efter skat 2 39 76 129 304
Balance
Langfristede aktiver 2.489 2.274 2.420
Kortfristede aktiver 3.658 2.268 4.113
Aktiver i alt 6.147 5.542 6.533
Egenkapital 2.512 2.330 2.503
Langfristede forpligtelser 768 666 767
Kortfristede forpligtelser 2.867 2.546 3.263
Egenkapital og forpligtelser i alt 6.147 5.542 6.533
Rentebærende nettogæld 6 -56 61
Investeret kapital (IC) 2.509 2.262 2.555
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 349 44 328 245 430
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter -68 -349 -186 -487 -782
Heraf til investering i materielle aktiver, netto -83 -145 -201 -283 -572
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter -85 -167 -77 -168 -77
Periodens ændring i likviditeten 196 -472 65 -410 -429
Nøgletal
Bruttomargin, % 8,7 10,8 9,9 11,8 12,0
Overskudsgrad (EBIT-margin), % 0,3 2,5 2,1 3,7 4,0
Resultatgrad (før skat-margin), % 0,1 2,2 1,9 3,5 3,8
Afkast af investeret kapital (ROIC), % * 4,3 8,8 18,8
Afkast af investeret kapital efter skat (ROIC), % * 3,3 6,6 14,4
Egenkapitalforrentning (ROE), % * 3,0 5,6 12,7
Egenkapitalandel, % 40,9 42,0 38,3
Resultat pr. aktie (EPS), kr. 0,11 1,93 3,74 6,34 14,84
Antal medarbejdere 6.096 5.655 5.906

Nøgletalsdefinitioner fremgår af årsrapporten for 2015/2016 på side 55.

* Ikke omregnet til helårstal.

Ledelsens beretning vedrørende første halvår af regnskabsåret 2016/2017

Aarsleff-koncernens økonomiske udvikling

Resultatopgørelse

Koncernens omsætning blev i første halvår af regnskabsåret 2016/2017 5.333 mio., eller 9 % højere end sidste regnskabsår. Omsætningen i Danmark steg med 7 %, mens omsætningen i udlandet steg med 15 %.

Administrations- og salgsomkostninger udgør 8,3 %, eller samme niveau som tilsvarende periode sidste regnskabsår.

I perioden indgår avance på salg af det gamle hovedkontor i Aabyhøj og salg af grund på samlet 22,5 mio., hvoraf de 12,9 mio. er indtægtsført i 2. kvartal.

Resultat af primær drift er et overskud på 110,0 mio. mod 182,0 mio. i halvåret sidste regnskabsår.

Finansielle poster, netto er -8,0 mio. mod -8,9 mio. sidste regnskabsår.

Resultat før skat i første halvår af regnskabsåret er et overskud på 101,8 mio. mod et overskud på 171,1 mio. i halvåret året før.

Koncernens resultat efter skat i første halvår af regnskabsåret er et overskud på 76,4 mio. mod et overskud sidste regnskabsår på 129,5 mio.

Balance

Koncernens balancesum udgør 6.147 mio. pr. 31. marts 2017. Dette svarer til et fald på 386 mio. i forhold til balancesummen ved udgangen af sidste regnskabsår på 6.533 mio.

Igangværende arbejder, netto er i første halvår af regnskabsåret steget med 223 mio.

Koncernens rentebærende gæld minus rentebærende aktiver udgør en nettogæld på 6 mio. mod en nettogæld på 61 mio. pr. 30. september 2016.

Egenkapitalen udgør 2.512 mio. mod 2.503 mio. ved udgangen af sidste regnskabsår eller 40,9 % af den samlede balancesum sammenlignet med 38,3 % ved regnskabsårets begyndelse.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgør 328 mio. mod 245 mio. i halvåret sidste regnskabsår.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter udgør -186 mio. mod -487 mio. i halvåret sidste regnskabsår.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter udgør -77 mio. mod -168 mio. i halvåret sidste regnskabsår.

Periodens ændring i likviditeten er således positiv med 65 mio.

Segmentresultater

Beløb i mio. kr. Anlæg & Byggeri Rørteknik Fundering Total
1. halvår 1. halvår 1. halvår 1. halvår
2016/2017 2015/2016 2016/2017 2015/2016 2016/2017 2015/2016 2016/2017 2015/2016
Segmentomsætning 3.786 3.497 743 689 848 742 5.377 4.928
Intern omsætning -22 -25 -3 -4 -19 -8 -44 -37
Omsætning 3.764 3.472 740 685 829 734 5.333 4.891
Heraf udført i udlandet 482 429 481 426 485 405 1.448 1.260
Resultat af primær drift 50 117 37 23 23 42 110 182
Resultat i associerede
virksomheder 0 0 0 -2 0 0 0 -2
Resultat før renter 50 117 37 21 23 42 110 180
Finansielle poster, netto -8 -9
Resultat før skat 102 171
Resultat før renter, % 1,3 3,4 5,0 3,4 2,8 5,7 2,1 3,7
Antal medarbejdere 4.363 3.944 794 813 939 898 6.096 5.655

Anlæg & Byggeri – resultatet lever ikke op til forventningerne

Omsætningen blev i første halvår 3.764 mio., eller 8 % højere end sidste regnskabsår. Omsætningen i Danmark steg med 8 % til 3.282 mio. Omsætningen i udlandet steg med 12 % til 482 mio. Hansson & Knudsen A/S indgik med virkning fra januar 2016 i segmentets resultater, og omsætningen udgjorde i første kvartal af regnskabsåret 216 mio.

Segmentresultatet (EBIT) blev 50 mio. mod 117 mio. sidste regnskabsår og lever ikke op til det forventede ved regnskabsårets begyndelse.

Resultatet er i andet kvartal af regnskabsåret blandt andet påvirket af tab på enkeltstående projekter i Thule og Nuuk i Grønland. Projekterne vil blive afsluttet i dette regnskabsår, og der er igangsat tiltag til at styrke ledelsen og projektstyringen på projekterne i udlandet. Resultaterne i Wicotec Kirkebjerg A/S inkluderer en andel af tabene på projekterne i Grønland og er derudover påvirket af nedskrivninger foretaget i første kvartal. Der arbejdes med projektorganisationen i Wicotec Kirkebjerg A/S, sådan at evnen til at styre de større og mere komplicerede teknikentrepriser forbedres. Aarsleff Rail A/S er påvirket af en negativ udvikling i forbindelse med udførelse af første etape af projektet for elektrificering af det danske jernbanenet grundet planlægningsmæssige hindringer, herunder ændrede sporspærringer. Næste etape er igangsat, og der er implementeret en mere detaljeret økonomisk opfølgning med henblik på bedre at kunne dokumentere konsekvenserne af de ændrede kontraktuelle forudsætninger. Derudover vil erfaringerne fra første etape kunne bruges til, sammen med Banedanmark, at foretage effektiviseringer på de efterfølgende strækninger.

Den samlede nedskrivning i halvåret på de to Grønlandsprojekter, elektrificeringsprojektet samt et større enkeltstående projekt i Wicotec Kirkebjerg A/S udgør ca. 60 mio. Heraf påvirkes Funderingssegmentet med 5 mio.

Resultatet i Hansson & Knudsen A/S er væsentligt lavere end forventet som følge af en lav ordreindgang. Generationsskiftet i ledelsen nærmer sig, idet den nye direktør Dirk Voss tiltræder den 1. juli 2017.

Ístak hf. er som forventet i en positiv udvikling med en god ordrebeholdning og en forbedret projektgennemførelse, hvilket medfører væsentlige resultatforbedringer sammenlignet med sidste regnskabsår.

For hele regnskabsåret 2016/2017 forventes nu en EBIT-margin på cirka 3 % mod tidligere cirka 3,5 %. En forventning om en højere indtjening i anden halvdel af regnskabsåret end sidste regnskabsår kan ikke opveje effekten af nedskrivningerne

på enkeltstående projekter i første halvår af regnskabsåret. Der forventes uændret en cirka 5 % højere omsætning sammenlignet med sidste regnskabsår.

Rørteknik – et bedre resultat end forventet ved regnskabsårets begyndelse

Omsætningen blev i første halvår 740 mio. eller 8 % højere end sidste regnskabsår. Omsætningen i Danmark blev 259 mio., hvilket er på samme niveau som sidste regnskabsår. I udlandet steg omsætningen med 13 % til 481 mio.

Segmentresultatet (EBIT) blev 37 mio. mod 23 mio. sidste regnskabsår. Resultatet er bedre end forventet ved regnskabsårets begyndelse, og segmentet er i positiv udvikling.

I Danmark har man formået at fastholde markedsandelen, selvom nye konkurrenter har entreret på markedet. Tyskland har leveret resultater i underkanten af det forventede. Strategien med introduktion af nye teknologier på det tyske marked forventes at give et bedre resultat i resten af regnskabsåret. På det svenske marked er der høj aktivitet, og selskabet leverer som forventet.

Markedsvilkårene i Rusland er fortsat vanskelige, og selskabet er stadigt tabsgivende. Der forventes et højere aktivitetsniveau i andet halvår. I Polen ses de første udbud finansieret af næste fase af EU-strukturfondene, dog er polsk lovgivning omkring egenfinansieringsandel ikke vedtaget i parlamentet endnu. Forsinkelsen i EU-projekterne vil medføre, at det polske selskab fortsat er tabsgivende i dette regnskabsår.

I Norge er der stigende aktivitet, og der er gode muligheder for at introducere Rørtekniks forskellige teknologier, herunder glasliners og LED.

Forventningerne til hele regnskabsåret 2016/2017 ændres til en EBIT-margin på cirka 3,5 % mod tidligere cirka 3 %. Forventningerne til omsætningen er uændrede svarende til en vækst på cirka 5 % sammenlignet med sidste regnskabsår.

Fundering – resultatet lever ikke op til det forventede

Omsætningen blev i første halvår 829 mio. eller 13 % højere end tilsvarende periode sidste regnskabsår. Omsætningen i Danmark blev 344 mio., eller 5 % højere. Omsætningen i udlandet steg med 20 % til 485 mio.

Segmentresultatet (EBIT) blev 23 mio. mod 42 mio. sidste år og lever ikke op til det forventede ved regnskabsårets begyndelse.

Resultatet af de danske aktiviteter lever ikke op til forventningerne ved regnskabsårets begyndelse efter et lavere aktivitetsniveau i andet kvartal af regnskabsåret end forventet. Resultatet er påvirket af andele af nedskrivninger på enkeltstående projekter, som udføres i samarbejde med Anlæg & Byggeri.

Resultatet i selskabet i Polen er tabsgivende og er langt fra det forventede. Årsagen er en generel afmatning i markedet. Der forventes høj aktivitet i resten af regnskabsåret, hvilket vil medføre et positivt helårsresultat.

Selskaberne i Tyskland og Sverige er i positiv udvikling med resultater over det forventede, mens selskaberne i England ligger i underkanten af det forventede som følge af forsinkelse på et større enkeltstående projekt.

Forventningerne til hele regnskabsåret 2016/2017 ændres. Nu forventes en EBIT-margin på cirka 5 % mod tidligere 6,5 %. Omsætningen forventes fortsat at vokse med cirka 10 % sammenlignet med sidste regnskabsår.

Forventninger til regnskabsåret 2016/2017

Forventningerne til hele regnskabsåret 2016/2017 blev i selskabsmeddelelse af 9. maj 2017 ændret til et EBIT-niveau på 375 mio. fra den tidligere udmeldte forventning på 430 mio. Omsætningen forventes uændret at udvise en vækst på cirka 5 % sammenlignet med sidste regnskabsår. En forventning om en højere indtjening i anden halvdel af regnskabsåret end sidste regnskabsår kan ikke opveje effekten af nedskrivningerne på enkeltstående projekter i første halvår af regnskabsåret. Aarsleff-koncernen oplever generelt positive markedsmuligheder i alle tre segmenter. Der er høj tilbudsaktivitet og en forventning om fortsat høj kapacitetsudnyttelse i produktionen.

Forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling er forbundet med usikkerhed og risici, der kan medføre, at udviklingen afviger i forhold til det forventede. For en beskrivelse af forretningsmæssige risici henvises til Vurdering af forretningsmæssige risici i Årsrapporten for 2015/2016 samt note 2 om Skønsmæssig usikkerhed. De væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer er uændrede i forhold til beskrivelsen i årsrapporten.

Anvendt regnskabspraksis

Delårsrapporten for første halvår af regnskabsåret 2016/2017 er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Der er ikke udarbejdet delårsrapport for moderselskabet.

Anvendt regnskabspraksis i delårsrapporten er uændret i forhold til selskabets årsrapport for 2015/2016, der er udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Der henvises til årsrapporten for 2015/2016 for nærmere beskrivelse af regnskabspraksis.

Visse nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag er trådt i kraft med virkning for regnskabsåret 2016/2017. Det er ledelsens vurdering, at disse standarder og fortolkningsbidrag ikke får væsentlig indvirkning på årsrapporten.

Delårsrapporten aflægges i danske kroner (kr.), der er modervirksomhedens funktionelle valuta.

Ledelsens erklæring

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. oktober 2016-31. marts 2017 for Per Aarsleff Holding A/S.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter" og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.

Delårsrapporten er ikke revideret eller gennemgået af selskabets revisor.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2017 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. oktober 2016-31. marts 2017.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af koncernens finansielle stilling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står over for.

Viby J, den 22. maj 2017

Direktion

Ebbe Malte Iversen
Administrerende direktør
Lars M. Carlsen
Viceadministrerende direktør
Jesper Kristian Jacobsen
Koncerndirektør
Mogens Vedel Hestbæk
Koncernøkonomidirektør
Bestyrelse
Andreas Lundby
Bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen
Næstformand
Carsten Fode Peter Arndrup Poulsen Charlotte Strand

Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem

Koncernresultatopgørelse

Beløb i tkr.

Januar kvartal 1. halvår
2016/2017 2015/2016 2016/2017 2015/2016
Omsætning 2.416.334 2.336.117 5.332.904 4.891.224
Produktionsomkostninger -2.205.655 -2.083.385 -4.803.376 -4.313.133
Bruttoresultat 210.679 252.732 529.528 578.091
Administrations- og salgsomkostninger -216.225 -193.605 -441.509 -396.028
Andre driftsindtægter og -omkostninger 12.628 48 21.957 -75
Resultat af primær drift 7.082 59.175 109.976 181.988
Resultat i associerede virksomheder 25 -1.784 -139 -1.978
Resultat før renter 7.107 57.391 109.837 180.010
Finansielle poster, netto -3.770 -5.140 -8.046 -8.936
Resultat før skat 3.337 52.251 101.791 171.074
Skat af periodens resultat -1.009 -12.812 -25.424 -41.606
Resultat efter skat 2.328 39.439 76.367 129.468
Resultat pr. aktie (kr.) 0,11 1,93 3,74 6,34

Totalindkomstopgørelse

Beløb i tkr.
Januar kvartal 1. halvår
2016/2017 2015/2016 2016/2017 2015/2016
Resultat efter skat 2.328 39.439 76.367 129.468
Poster, der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen
Valutakursregulering af udenlandske virksomheder 10.381 -7.366 12.925 -5.308
Dagsværdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, netto 1.850 8.357 2.740 2.768
Skat af anden totalindkomst -441 -1.839 -630 -609
Anden totalindkomst 11.790 -848 15.035 -3.149
Totalindkomst i alt 14.118 38.591 91.402 126.319
Totalindkomst tilfalder
Aktionærerne i Per Aarsleff Holding A/S 14.097 38.536 91.268 126.064
Minoritetsaktionærer 21 55 134 255
I alt 14.118 38.591 91.402 126.319

Koncernbalance

Beløb i tkr.

31/3 2017 30/9 2016 31/3 2016
Aktiver
Goodwill 229.588 244.584 237.894
Patenter og andre immaterielle aktiver 81.076 88.164 95.400
Grunde og bygninger 645.105 645.768 631.414
Produktionsanlæg og maskiner 1.110.407 1.119.397 1.097.872
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 112.449 91.297 63.984
Materielle aktiver under opførelse 287.062 212.519 131.103
Andre langfristede aktiver 22.988 18.322 16.060
Langfristede aktiver 2.488.675 2.420.051 2.273.727
Varebeholdninger 238.397 225.432 220.532
Entreprisedebitorer 1.831.091 2.553.926 1.744.007
Igangværende arbejder 834.280 678.638 636.992
Øvrige tilgodehavender 185.783 142.005 114.077
Værdipapirer 195.670 195.997 196.114
Likvide beholdninger 372.998 317.272 356.937
Kortfristede aktiver 3.658.219 4.113.270 3.268.659
Aktiver i alt 6.146.894 6.533.321 5.542.386
Egenkapital og forpligtelser
Egenkapital, aktionærer i Per Aarsleff Holding A/S 2.505.243 2.495.515 2.323.427
Minoritetsandel af egenkapital 6.563 7.916 6.840
Egenkapital 2.511.806 2.503.431 2.330.267
Prioritetsgæld og kreditinstitutter 184.469 180.264 89.464
Hensatte forpligtelser 70.161 71.786 80.890
Anden gæld 67.015 62.727 58.683
Udskudt skat 446.453 452.457 437.025
Langfristede forpligtelser 768.098 767.234 666.062
Prioritetsgæld og kreditinstitutter 323.250 330.838 348.450
Igangværende arbejder 709.245 776.542 694.131
Leverandørgæld 1.101.214 1.376.700 849.679
Anden gæld 733.281 778.576 653.797
Kortfristede forpligtelser 2.866.990 3.262.656 2.546.057
Forpligtelser i alt 3.635.088 4.029.890 3.212.119
Egenkapital og forpligtelser i alt 6.146.894 6.533.321 5.542.386

Pengestrømsopgørelse for koncernen

Beløb i tkr.

1. halvår
2016/2017 2015/2016
Driftens likviditetsvirkning
Resultat før renter 109.837 180.010
Af- og nedskrivninger, immaterielle aktiver 6.629 5.332
Af- og nedskrivninger, materielle aktiver 160.923 146.229
Øvrige reguleringer -32.745 -11.430
Ændringer i driftskapital 122.990 -64.612
Finansielle poster, netto -8.046 -8.936
Betalte selskabsskatter -31.976 -1.601
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 327.612 244.992
Investeringernes likviditetsvirkning
Nettoinvestering i materielle og immaterielle aktiver -185.714 -292.245
Nettoinvestering i dattervirksomheder 0 -195.678
Nettoinvestering i associerede virksomheder og joint ventures 0 930
Pengestrømme fra investeringsaktivitet -185.714 -486.993
Finansieringens likviditetsvirkning -76.794 -167.725
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter -76.794 -167.725
Periodens ændring i likviditeten 65.104 -409.726
Likviditet primo 5.359 435.678
Periodens ændring i likviditeten 65.104 -409.726
Likviditet ultimo 70.463 25.952

Rentebærende nettogæld

Beløb i tkr.

1. halvår
2016/2017 2015/2016
Likvide beholdninger 372.998 356.937
Værdipapirer 195.670 196.114
Rentebærende aktiver i alt 568.668 553.051
Prioritetsgæld og kreditinstitutter 507.719 437.914
Anden langfristet gæld 67.015 58.683
Rentebærende forpligtelser i alt 574.734 496.597
Rentebærende nettogæld 6.066 -56.454

Egenkapitalopgørelse for koncernen

Beløb i tkr.

Aktiekapital valutakurs- sikrings-
regulering transaktioner
Overført
resultat
Foreslået
udbytte
Holding
A/S i alt
Minoritets
aktionærer
I alt
Egenkapital 1/10 2015 45.300 -52.494 850 2.196.912 67.950 2.258.518 6.585 2.265.103
Totalindkomst
Årets resultat 129.213 129.213 255 129.468
Anden totalindkomst
Valutakursregulering af udenlandske
virksomheder
-5.308 -5.308 -5.308
Dagsværdireguleringer af afledte
finansielle instrumenter 2.768 2.768 2.768
Skat af afledte finansielle instrumenter -609 -609 -609
Anden totalindkomst i alt 0 -5.308 2.159 0 0 -3.149 0 -3.149
Totalindkomst i alt 0 -5.308 2.159 129.213 0 126.064 255 126.319
Transaktioner med ejere
Udbetalt udbytte -67.950 -67.950 -67.950
Udbytte, egne aktier 6.795 6.795 6.795
Transaktioner med ejere i alt 0 0 0 6.795 -67.950 -61.155 0 -61.155
Egenkapital 31/3 2016 45.300 -57.802 3.009 2.332.920 0 2.332.920 6.840 2.330.267
Egenkapital 1/10 2016 45.300 -67.994 12.320 2.415.289 90.600 2.495.515 7.916 2.503.431
Totalindkomst
Årets resultat 76.233 76.233 134 76.367
Anden totalindkomst
Valutakursregulering af udenlandske
virksomheder
12.925 12.925 12.925
Dagsværdireguleringer af afledte
finansielle instrumenter 2.740 2.740 2.740
Skat af afledte finansielle instrumenter -630 -630 -630
Anden totalindkomst i alt 0 12.925 2.110 0 0 15.035 0 15.035
Totalindkomst i alt 0 12.925 2.110 76.233 0 91.268 134 91.402
Transaktioner med ejere
Udbetalt udbytte -90.600 -90.600 -90.600
9.060
Udbytte, egne aktier 9.060 9.060
Udbytte, minoritetsaktionærer -1.487 -1.486
Transaktioner med ejere i alt 0 0 0 9.060 -90.600 -81.540 -1.487 -83.026

Selskabsmeddelelser offentliggjort i indeværende regnskabsår

  • 21.12.2016 Årsregnskabsmeddelelse for 2015/2016
  • 09.01.2017 Ordinær generalforsamling i Per Aarsleff Holding A/S
  • 01.02.2017 Afholdt generalforsamling i Per Aarsleff Holding A/S
  • 10.02.2017 Aarsleff skal opføre nyt hovedkontor for Carlsberg Gruppen
  • 24.02.2017 Delårsrapport for perioden 1/10-31/12 2016
  • 09.05.2017 Aarsleff nedjusterer forventningerne til regnskabsåret 2016/2017

Yderligere oplysninger fås på www.aarsleff.com