AI assistant
Pandora — M&A Activity 2017
Aug 8, 2017
Preview isn't available for this file type.
Download source filePANDORA meddeler i dag at Selskabet har indgået en aftale angående overtagelse
af City Time S.L. (City Time), der ejer distributionsrettighederne for PANDORAs
smykker i Spanien, Gibraltar og Andorra. Aftalen følger overtagelsen af
distributionen i Belgien og Sydafrika tidligere på året og er i tråd med
PANDORAs strategi om at øge kontrollen over PANDORA-brandet samt styrke det
PANDORA-ejede detailnetværk.
”Ved at overtage distributionen af PANDORAs smykker i Spanien, sikrer vi
direkte adgang til et af de største smykkemarkeder i Europa. Vores spanske
distributør har gjort en fremragende indsats ved at etablere et stærkt
butiksnetværk i markedet. Det er en del af vores strategi at overtage
distributionen, og med denne aftale får vi den fulde kontrol over netværket i
Spanien, og vi kan derved realisere det fulde potentiale af vores brand i dette
lovende marked,” siger Anders Colding Friis, adm. direktør i PANDORA.
PANDORA betaler ejerne af City Time et samlet beløb på ca. EUR 110 mio. (ca.
DKK 820 mio.) for 100% af aktiekapitalen i City Time. Den betalte multiple
(EV/EBITDA) er i overensstemmelse med prisen i forbindelse med PANDORAs
tidligere distributørovertagelser. Med overtagelsen får PANDORA fuld kontrol
over distributionsrettighederne til PANDORAs smykker i Spanien, Gibraltar og
Andorra, samt et fuldt operationelt set-up i Spanien, inklusive et regionalt
kontor og et distributionscenter i Madrid samt ca. 500 medarbejdere. Aftalen
forudsætter opfyldelse af visse betingelser. Det forventes, at transaktionen
gennemføres med virkning i 4. kvartal 2017.
Med erhvervelsen får PANDORA direkte adgang til det spanske marked. Med aftalen
tilføjes 51 PANDORA-ejede konceptbutikker i Spanien til PANDORAs detailnetværk.
Endvidere overtager PANDORA distributionen til 15 franchise-konceptbutikker og
ca. 500 øvrige salgskanaler i Spanien, Gibraltar og Andorra.
I 2016 var City Times omsætning, der består af detailsalg i de erhvervede
PANDORA-butikker samt grossistsalg i det eksisterende grossistnetværk i
regionen, ca. EUR 94 mio. totalt (ca. DKK 700 mio.).
FINANSIELLE FORVENTNINGER
PANDORAs finansielle forventninger for 2017 er uændrede, og indholdet af denne
meddelelse får ingen indflydelse på PANDORAs finansielle forventninger til
2017.
OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne
smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere
end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 8.100 forhandlere, herunder
mere end 2.100 konceptbutikker.
PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger
på verdensplan mere end 21.500 medarbejdere, hvoraf ca. 12.400 arbejder i
Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på
Nasdaq Copenhagen. I 2016 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 20,3 mia.
(ca. EUR 2,7 mia.).
KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:
INVESTOR RELATIONS MEDIA RELATIONS
Magnus Thorstholm Jensen Kristian Lysgaard
Vice President, Head of Investor Relations Director, Corporate Communications
+45 7219 5739 +45 7219 5774
[email protected] [email protected]
Brian Granberg Martin Kjærsgaard Nielsen
Investor Relations Officer Head of Media Relations
+45 7219 5344 +45 5077 5271
[email protected] [email protected]