Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Pandora M&A Activity 2015

Aug 11, 2015

Preview isn't available for this file type.

Download source file

PANDORA meddeler, at Selskabet har indgået aftale med Norbreeze Group
(Norbreeze) om at købe dets netværk af PANDORA-butikker i Singapore og Macao
den 1. januar 2016, når Norbreezes distributionsrettigheder til PANDORA-smykker
i de to lande udløber. Samtidig generhverver PANDORA distributionsrettighederne
i Filippinerne, som også på nuværende tidspunkt ejes af Norbreeze. PANDORA
betaler et samlet beløb på SGD 30 mio. (ca. DKK 149 mio.) til Norbreeze i
forbindelse med aftalen. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2016 med
forbehold for opfyldelsen af visse betingelser.

Overtagelsen vil give PANDORA direkte adgang til Singapore og Macao og supplere
Selskabets detailnetværk med de 15 eksisterende PANDORA-konceptbutikker og 5
shop-in-shops i de to lande. Aktiviteterne i Filippinerne vil fortsat blive
drevet af en lokal franchisetager. I 2014 genererede butikkerne i Singapore,
Macao og Filippinerne en omsætning på ca. DKK 340 mio. PANDORA vil etablere et
lokalt kontor i Singapore til aktiviteterne i Singapore, mens Macao og
Filippinerne vil blive styret fra PANDORAs kontor i Hongkong.

PANDORAs CEO Anders Colding Friis udtaler: “Fjernøsten udgør en stor mulighed
for PANDORA, og med denne aftale styrker vi vores tilstedeværelse i regionen.
Overtagelsen ligner de tilsvarende aftaler med vores lokale distributører i
lande som f.eks. Brasilien, Tyrkiet og de Forenede Arabiske Emirater, og den er
i overensstemmelse med vores strategi om at udvide vores geografiske
tilstedeværelse og øge kontrollen med vores brand.”

Indholdet af denne meddelelse får ingen indvirkning på PANDORAs
resultatforventninger til 2015, som senest blev udmeldt til markedet i
forbindelse med meddelelsen for 2. kvartal 2015 den 11. august 2015.

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne
smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere
end 90 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.500 forhandlere, herunder
mere end 1.500 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger
på verdensplan over 14.200 medarbejdere, hvoraf ca. 10.000 arbejder i Gemopolis
i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på
NASDAQ Copenhagen. I 2014 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 11,9 mia.
(ca. EUR 1,6 mia.). For yderligere oplysninger henvises til
www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information kontakt venligst:

INVESTOR RELATIONS MEDIA RELATIONS
Morten Eismark Kristian Lysgaard
VP Group Investor Relations Director, Group Communications
Telefon 3673 8213 Telefon 4323 1774
Mobil 3045 6719 Mobil 2556 8561
Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon 4323 1739
Mobil 3050 4402