Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Monsenso A/S Proxy Solicitation & Information Statement 2023

Mar 21, 2023

8491_rns_2023-03-21_58c2d3a0-1306-4df7-88fc-30c17394cbf3.pdf

Proxy Solicitation & Information Statement

Open in viewer

Opens in your device viewer

MONSENSO

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

21.3.2023 15:27:10 CET | Monsenso | Indkaldelse til generalforsamling

Selskabsmeddelelse nr. 06-2023

København den 21. marts 2023

Herved indkalder bestyrelsen i Monsenso A/S, CVR-nr. 35 51 73 91, til ordinær generalforsamling i selskabet, der afholdes

Onsdag d. 12. april 2023, kl. 15.00

på selskabets adresse Ny Carlsberg Vej 80, DK-1799 København V.

Fysisk generalforsamling

Generalforsamlingen indkaldes som fysisk generalforsamling. Aktionærer vil have mulighed for enten at deltage fysisk på adressen ovenfor eller at følge generalforsamlingen via livestreaming. Link til deltagelse fremsendes til alle tilmeldte aktionærer via aktionærportalen. Generalforsamlingen vil blive afholdt på dansk, og der vil ikke blive serveret forplejning.

Aktionærer, der ønsker at stemme på generalforsamlingens dagsordenspunkter, opfordres til at brevstemme eller afgive fuldmagt til bestyrelsen inden generalforsamlingen. Det vil også være muligt at vælge stemmeafgivelse pr. fuldmagt eller ved brevstemme, såfremt man deltager fysisk.

Aktionærer, som følger generalforsamlingen via livestreaming, vil have mulighed for at stille spørgsmål under generalforsamlingen. Som aktionær vil det derfor være muligt at deltage i debatten på generalforsamlingen, selvom generalforsamlingen følges elektronisk. Aktionærernes spørgsmål og indlæg, som under generalforsamlingen indsendes via en beskedfunktion i livestreaming-platformen, vil blive besvaret og kommenteret af ledelsen i Monsenso A/S under generalforsamlingen.

Det vil ikke være muligt at stemme på generalforsamlingens dagsordenspunkter via livestreaming-platformen.

På dagen for generalforsamlingen vil link til livestreaming-platformen blive sendt til aktionærer, som har tilmeldt sig generalforsamlingen via aktionærportalen på https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/. Hvis du har tekniske problemer før eller under generalforsamlingen, bedes du straks kontakte Monsenso på [email protected].

Dagsorden

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
  2. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
  4. Meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen
  5. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelle forslag fra bestyrelse og aktionærer
  9. 8.a. Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægterne ved forhøjelse af bemyndigelse til bestyrelsen til at beslutte kapitalforhøjelser med fortegningsret for eksisterende aktionærer punkt 5.1. Bemyndigelsen udgør herefter nominelt DKK 2.000.000.
  10. 8.b. Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægternes punkt 6.4 og 6.5 om ændring af indkaldelsesvarsel fra 3-5 uger til 2-4 uger.
  11. Eventuelt

Fuldstændige forslag

Ad dagsordenens punkt 1 - Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår

Bestyrelsen indstiller, at beretningen tages til efterretning.


Ad dagsordenens punkt 2 - Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport

Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten godkendes.

Ad dagsordenens punkt 3 - Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport

Bestyrelsen foreslår, at årets resultat allokeres til overført resultat som anført i årsrapporten.

Ad dagsordenens punkt 4 - Meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen

Bestyrelsen foreslår, at der meddeles decharge til bestyrelse og direktion.

Ad dagsordenens punkt 5 - Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår

Det foreslås, at generalforsamlingen godkender, at bestyrelsen modtager følgende vederlag som den kontante del af det faste grundhonorar for 2023, som er i tråd med selskabets vederlagspolitik pkt.2, således at menige bestyrelsesmedlemmer modtager et grundhonorar på DKK 100.000, næstformanden modtager 1,5 gange grundhonorar svarende til DKK 150.000 og formanden modtager 2 gange grundhonorar svarende til DKK 200.000.

Ad dagsordenens punkt 6 - Valg af medlemmer til bestyrelsen

Ifølge punkt 11 i selskabets vedtægter skal bestyrelsen bestå af 3 – 5 medlemmer og vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen foreslår valg af følgende kandidater, der alle har erklæret sig villige til at modtage genvalg:

  • Peter Mørch Eriksen
  • Jakob Eyvind Bardram
  • Jacob Hahn Michelsen
  • Claus Stie Kallesøe

Oplysninger om de opstillede kandidaters ledelseshverv efter selskabslovens § 120, stk. 3 fremgår af bilag 1 til de fuldstændige forslag.

Det er bestyrelsens vurdering, at de foreslåede kandidater tilsammen besidder den nødvendige faglige og internationale erfaring til at sikre selskabets forsatte udvikling som en innovativ virksomhed, der tilbyder en digital sundhedsløsning. Det er desuden bestyrelsens opfattelse, at bestyrelsens størrelse er hensigtsmæssig i forhold til selskabets behov og ambitionen om at sikre en konstruktiv debat og effektiv beslutningsproces.

Ad dagsordenens punkt 7 - Valg af revisor

I henhold til punkt 16 i selskabets vedtægter vælges revisor af generalforsamlingen for ét år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Beierholm, der har erklæret sig villig til at modtage genvalg.

Ad dagsordenens punkt 8 - Eventuelle forslag fra bestyrelse og aktionærer

8.a. Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægterne ved forhøjelse af bemyndigelse til bestyrelsen til at beslutte kapitalforhøjelser med fortegningsret for eksisterende aktionærer punkt 5.1. Bemyndigelsen udgør herefter nominelt DKK 2.000.000.

Selskabets bestyrelse anser det for væsentligt for at varetage selskabets interesser bedst muligt, at vedtægterne indeholder de nødvendige bemyndigelser til blandt andet at sikre, at selskabet til enhver tid har en optimal kapitalstruktur, at selskabet hurtigt og effektivt vil kunne skaffe yderligere kapital og likviditet til operationelle forhold samt for at kunne


eksekvere på eventuelle investeringsmuligheder, som kan understøtte selskabets udvikling og vækst. Bestyrelsen ønsker desuden at muliggøre indgåelse af strategiske partnerskaber, som skønnes at kunne skabe værdi for selskabet, samt at have mulighed for at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere og direktion.

Bestyrelsen ønsker derfor, at den eksisterende bemyndigelse i vedtægternes punkt 5.1 ændres til nominelt DKK 2.000.000, så det fremtidige punkt 5.1 ser ud som følger:

" 5.1 Bestyrelsen er indtil den 19. december 2027 bemyndiget til, med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer, at forhøje selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med i alt op til nominelt DKK 2.000.000. Forhøjelsen kan ske til eller under markedskurs og skal ske ved kontant betaling."

8.b. Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægternes punkt 6.4 og 6.5 om ændring af indkaldelses varsel fra 3-5 uger til 2-4 uger.

Selskabets bestyrelse anser det for vigtigt at kunne agere hurtigt på fremtidige muligheder og foreslår derfor at forkorte indkaldelsesvarsel til 2-4 uger, i tråd med det varsel andre selskaber bruger.

" 6.4 Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst to ugers og højst fire ugers varsel. Indkaldelsen offentliggøres på selskabets hjemmeside. Indkaldelse sendes, jf. punkt 15, endvidere til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.

6.5 Følgende oplysninger vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside i en periode på to uger før en generalforsamling, inklusive datoen for generalforsamlingens afholdelse: a. Indkaldelsen

b. Oplysning om det samlede antal aktier og stemmer på datoen for indkaldelsen

c. De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen

d. Dagsorden og de fuldstændige forslag

e. Formularer til stemmeafgivelse pr. fuldmagt eller skriftligt ved brevstemme."

De opdaterede vedtægter vil være tilgængelige på Monsensos hjemmeside, https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/.


Vedtagelseskrav

Vedtagelse af forslagene under dagsordens punkt 1 - 5 og valg i henhold til dagsordenens punkt 6 og 7 sker ved simpelt stemmeflertal.

Vedtagelse af forslaget under dagsordenens punkt 8.a og 8.b kræver tilslutning fra 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, jf. punkt 10.2 i vedtægterne og selskabslovens § 106, stk. 1

Aktionær oplysninger

Monsenso A/S' aktiekapital udgør p.t. nominelt kr. 2.565.413,90, og hver aktie a nominelt kr. 0,10 giver én stemme på selskabets generalforsamlinger.

Alle dokumenter, som fremlægges forud for eller på generalforsamlingen, herunder indkaldelsen med dagsorden og fuldstændige forslag samt årsrapporten for 2022, vil være tilgængelige på Monsensos hjemmeside, https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/.

Aktionærer kan forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til selskabets ledelse om dagsordenspunktet eller om selskabets forhold i øvrigt. Spørgsmål bedes sendt pr. e-mail til [email protected]. Selskabet kan vælge at besvare sådanne spørgsmål ved at gøre spørgsmål og svar tilgængelige på selskabets hjemmeside, https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/.

Aktionærer, som deltager fysisk, kan på selve generalforsamlingen mundtligt stille spørgsmål til selskabets ledelse om dagsordenspunktet eller om selskabets forhold i øvrigt. Aktionærer, som deltager virtuelt, kan under generalforsamlingen indsende spørgsmål via en beskedfunktion i livestreaming-platformen.

Senest tirsdag den 21. marts 2023 vil følgende materiale være tilgængeligt på selskabets hjemmeside, https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/.


  1. Indkaldelse, inklusive dagsorden og fuldstændige forslag.
  2. Oplysning om det samlede antal aktier og stemmer på datoen for indkaldelsen.
  3. De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapporten for 2022.
  4. Formularer til stemmeafgivelse pr. fuldmagt eller skriftligt ved brevstemme.

Registreringsdato, møde- og stemmeret

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemmer på den ordinære generalforsamling fastsættes i forhold til det antal aktier, som aktionæren er noteret for eller har anmeldt til indførelse i ejerbogen på registreringsdatoen, jf. punkt 9.1 i selskabets vedtægter. Registreringsdatoen i forhold til den ordinære generalforsamling er onsdag den 5. april 2023.

Fuldmagt

Aktionærer har mulighed for at give fuldmagt til Monsensos bestyrelse til at stemme på aktionærens vegne. Aktionærer kan alternativt lade sig repræsentere på generalforsamlingen ved en fuldmægtig. Fuldmagter kan afgives på én af følgende måder:

  • Elektronisk via aktionærportalen på Monsensos hjemmeside https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/ – gå til afsnittet "Registrering på aktionærportalen" og klik på knappen "Link til portalen". Log ind med NemID / MITID, hvorefter du under fanen "Generalforsamling" kan rekvirere en fuldmagt.
  • Skriftligt ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanket, der kan hentes på Monsensos hjemmeside, https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/. Blanketten udfyldes, dateres, underskrives og sendes herefter per e-mail til [email protected].

Fuldmagter skal fremsendes, så de er modtaget af Monsenso, senest fredag den 7. april 2023, kl. 23.59.

Fuldmagter kan – i modsætning til brevstemmer – tilbagekaldes. Tilbagekaldelse af en fuldmagt kan ske til enhver tid. Fuldmægtige skal som betingelse for at få adgang til og kunne stemme på generalforsamlingen kunne forevise adgangskort og behørig legitimation ved indgangen.

Brevstemme

Aktionærer har endvidere mulighed for at afgive stemmer pr. brev. Brevstemme kan afgives på én af følgende måder:

  • Elektronisk via aktionærportalen på Monsensos https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/ – gå til afsnittet "Registrering på aktionærportalen" og klik på knappen "Link til portalen". Log ind med NemID/ MITID, hvorefter du under fanen Generalforsamling kan brevstemme.
  • Skriftligt ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanket, der kan hentes på Monsensos hjemmeside, https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/. Blanketten udfyldes, dateres, underskrives og sendes herefter per e-mail til [email protected].

Brevstemmer skal være modtaget af Monsenso senest tirsdag den 11. april 2023, kl. 15.00.

Adgangskort

For at kunne deltage i og udøve sine rettigheder på generalforsamlingen, skal en aktionær rettidigt have anmodet om adgangskort, der skal fremvises ved indgangen til generalforsamlingen. Tilsvarende krav gælder for fuldmægtige og en eventuelt medfølgende rådgiver, som tillige skal kunne fremvise behørig legitimation.

Adgangskort (herunder for fuldmægtige og ledsagere) kan bestilles indtil fredag den 7. april 2023, kl. 23.59 på en af følgende måder:

  • Elektronisk via aktionærportalen på Monsensos hjemmeside https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/ – gå til afsnittet "Registrering på aktionærportalen" og klik på knappen "Link til portalen". Log ind med NemID/ MITID, hvorefter du under fanen Generalforsamling kan rekvirere et adgangskort.
  • Skriftligt ved brug af tilmeldingsblanket, der kan hentes på Monsensos hjemmeside, https://www.monsenso.com/qf-12-april-2023/ – Blanketten udfyldes og underskrives og sendes herefter per e-mail til [email protected].

Adgangskort skal printes og medbringes til generalforsamlingen, hvor stemmesedler vil blive udleveret ved indgangen i forbindelse med registrering af deltagelsen.

Persondata - GDPR


Som følge af selskabsretlige lovkrav behandler Monsenso A/S personoplysninger om dets aktionærer som led i administrationen af selskabets ejerbog og øvrig kommunikation. Følgende oplysninger behandles: Navn, adresse, kontaktoplysninger, VP-kontonummer, aktiebeholdning. Oplysninger om hvordan Monsenso A/S i øvrigt indsamler, behandler og beskytter personoplysninger kan findes i selskabets persondatapolitik, som er tilgængelig på Selskabets hjemmeside https://www.monsenso.com/privacy-policy/.

København, den 21. marts 2023

Bestyrelsen i Monsenso A/S


Bilag 1 – præsentation af Bestyrelseskandidater

Peter Mørch Eriksen

Nuværende ledelseshverv (if. Selskabslovens § 120, stk. 3)

  • Bestyrelsesformand i FluoGuide A/S (First North, Nasdaq Sweden)
  • Bestyrelsesmedlem i BioPorto A/S (Nasdaq Denmark)
  • Bestyrelsesformand i MyBlueLabel Compliance Services ApS
  • Bestyrelsesformand i Biostrip ApS
  • Bestyrelsesmedlem i Pharma Equity Group A/S
  • Ejer/Direktør i PMEHolding ApS
  • Advisory Board -- Lund University and Diabetes center (Sverige)
  • Advisory Board -- Medical Device & Diagnostics at Cincinnati Children’s Hospital (USA)

Jakob Eyvind Bardram

Nuværende ledelseshverv (if. Selskabslovens § 120, stk. 3)

  • BARDRAM.NET ApS, Medlem af direktionen
  • Datafair ApS, medlem af bestyrelsen

Jacob Hahn Michelsen

JHM Computer Consulting, ejer

Nuværende ledelseshverv (if. Selskabslovens § 120, stk. 3)

  • Ingen

Claus Stie Kallesøe

Nuværende ledelseshverv (if. Selskabslovens § 120, stk. 3)

  • Grit42 A/S (Stifter, Direktør)
  • Grit42 A/S (Bestyrelsesmedlem)
  • Stie Kallesøe Holding ApS (Stifter, Direktør)

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:

Selskabet:

CEO

Thomas Lethenborg

Tlf. +45 21 29 88 27

E-mail: [email protected]


Bestyrelsesformand
Peter Mørch Eriksen
Tlf. +45 45 29 00 35
E-mail: [email protected]

Certified Adviser:

Norden CEF A/S
John Norden
E-mail: [email protected]

Om Monsenso

Monsenso er en innovativ virksomhed, som tilbyder en digital sundhedsløsning for mentale lidelser. Vores mission er at bidrage til bedre mental sundhed til flere personer og lavere omkostninger. Vores løsning bidrager til optimering af behandlingen af psykiske lidelser og giver et detaljeret overblik over patienters mentale sundhed via indsamling af data om mental tilstand, adhærens og adfærd. Løsningen forbinder patienter, omsorgspersoner og behandlere for at muliggøre en personligt tilpasset behandling, distancebehandling samt tidlig opsporing og intervention. Baseret på vedvarende forskning og udvikling er vores team opsat på at udvikle løsninger, der passer ind i brugernes liv, øger patienters livskvalitet og forbedrer effekten af behandlingen. Få mere at vide på www.monsenso.com

Vedhæftninger

  • Download selskabsmeddelelse.pdf