Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Loyal Solutions A/S M&A Activity 2016

Sep 1, 2016

8472_rns_2016-09-01_71db3a94-b6e4-48cf-8dc7-f40096774441.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

Til:

Nasdaq OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K

Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø

Victoria Properties A/S
Bredgade 30
1260 København K

MEDDELELSE OM EUROINVESTOR.COM A/S' BESLUTNING OM AT AFGIVE ET BETINGET FRIVILLIGT KØBSTILBUD TIL ALLE AKTIONÆRER I VICTORIA PROPERTIES A/S

Bestyrelsen i Euroinvestor.com A/S har i dag besluttet at fremsætte et frivilligt købstilbud til alle aktionærer i Victoria Properties A/S ("VP"), hvis aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen.

I overensstemmelse med Euroinvestor.com A/S bestyrelsens beslutning og med forbehold for Finanstilsynets godkendelse, kan følgende oplyses om det frivillige betingede tilbud:

Tilbudsdokument og tilbudsannonce

Tilbudsdokumentet og en tilbudsannonce vil blive udarbejdet i overensstemmelse med den danske bekendtgørelse om overtagelsestilbud nr. 562 af 2. juni 2014 og vil efter opnået godkendelse fra Finanstilsynet blive offentliggjort inden fire uger fra d.d.

Betaling

Alle aktionærer i VP vil få tilbudt DKK 0,43 pr. VP aktie af nominel DKK 10, som betales kontant.


Forhåndstilsagn

Der er opnået bindende forhåndstilsagn fra storaktionærer i VP om at ville acceptere købstilbuddet, således at Euroinvestor.com A/S erhverver 61% af aktierne i VP ved nedennævnte storaktionærers opfyldelse af forhåndstilsagnene:

  • Hempel Fonden
  • MC2 Holding ApS
  • Aller Holding A/S
  • Bendt Tido Hannibal Wedell
  • Vicus Ejendomme ApS
  • A&C Følsgaard Invest A/S
  • Schal-Byg A/S
  • Thylander Gruppen Holding A/S

Betingelser

Det frivillige tilbud er bl.a. betinget af følgende vilkår:

  • At Euroinvestor.com A/S opnår accept af tilbuddet fra aktionærer, der repræsenterer mere end 61 % af aktierne og stemmerne i VP, og
  • At en række sædvanlige betingelser og vilkår, blandt andet vedr. VP's drift og balance, er opfyldt.

Euroinvestor.com A/S forbeholder sig retten til at frafalde én eller flere af ovenstående betingelser.

Euroinvestor.com A/S' hensigter

Såfremt købstilbuddet er succesfuldt og gennemføres, er det Euroinvestor.com A/S' hensigt, at tilføre VP ny drift og aktivitet samt at fortsætte børsnoteringen af VP på Nasdaq Copenhagen.

Ledelsen i VP har været i dialog med tilbudsgiver vedrørende købstilbuddet. Bestyrelsen vil offentliggøre sin redegørelse om købstilbuddet i forbindelse med eller efter offentliggørelsen af tilbudsdokumentet.

000000

Yderligere detaljer vedrørende de ovenstående oplysninger og alle andre relevante oplysninger, der vil gøre det muligt for aktionærerne at træffe en oplyst beslutning vedrørende det frivillige betingede købstilbud, vil blive beskrevet i tilbudsdokumentet.


København, den 1. september 2016

Euroinvestor.com A/S

For yderligere information, kontakt venligst:

Frederik Rovsing, Adm. Direktør
[email protected]
Telefon +45 28 10 20 40

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at sælge eller købe aktier i Victoria Properties A/S. Købstilbuddet fremsættes udelukkende på baggrund af et tilbudsdokument, som vil blive udarbejdet og offentliggjort af Euroinvestor.com A/S, og som vil indeholde de fuldstændige vilkår og betingelser for købstilbuddet. Aktionærer i Victoria Properties A/S bør læse tilbudsdokumentet og eventuelle tilhørende dokumenter, da de vil indeholde væsentlige oplysninger vedrørende købstilbuddet.

Købstilbuddet fremsættes hverken direkte eller indirekte i nogen jurisdiktion, hvor dette ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion. Denne meddelelse og øvrige dokumenter vedrørende købstilbuddet må ikke fremsendes, videresendes eller på anden vis distribueres i en jurisdiktion, hvor dette ville udgøre en overtrædelse af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion, herunder særligt i USA, Canada, Japan, Australien eller Sydafrika.