AI assistant
Loyal Solutions A/S — Delisting Announcement 2021
Oct 21, 2021
8472_rns_2021-10-21_1854a286-3615-4405-9e33-5ef962b14e1b.pdf
Delisting Announcement
Open in viewerOpens in your device viewer
AFNOTERING OG TILBUD OM KØB AF AKTIER I BOLIGA GRUPPEN A/S
Boliga Gruppen A/S henviser til selskabsmeddelelse af 11. oktober 2021 om, at bestyrelsen har anmodet Nasdaq Copenhagen A/S om afnotering af selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen i forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling den 7. oktober 2021, hvor bestyrelsens forslag om afnotering blev vedtaget.
Nasdaq Copenhagen A/S har imødekommet selskabets anmodning om sletning fra handel og official notering på Nasdaq Copenhagen på betingelse af, at der fremsættes et tilbud på køb af de øvrige aktionærers aktier.
En række eksisterende storaktionærer fremsætter herved et tilbud om køb af samtlige aktier i selskabet for kr. 15,20 per aktie. Storaktionærerne besår af Ulrik Tofte Jensen, Klaus Tofte Jensen, Morten Tofte Jensen, Daugaard Holding ApS og Peter Riggelsen Holding ApS (herefter samlet benævnt "Tilbudsgiverne").
Fristen for accept af Tilbudsgivernes tilbud om køb af de øvrige aktionærers aktier udløber den 19. november 2021, kl. 17.00, som tillige er sidste handelsdag for selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen.
Fremgangsmåden for accept af tilbuddet fremgår af vedhæftede acceptblanket.
Efter udløbet af tilbudsperioden vil sletning af aktierne fra handel på Nasdaq Copenhagen medføre:
- Efter sletning vil muligheden for handel med selskabets aktier blive væsentligt reduceret, idet aktierne ikke længere vil være optaget til handel på en markedsplads. Selskabet vil ikke etablere aftaler med en anden markedsplads for aktionærernes salg eller køb af aktier i selskabet, og der vil formentlig ikke være nogen let mulighed for salg eller køb af aktierne, bortset fra ved aftaler, der kan indgås med andre investorer eller aktionærer uden om en handelsplads.
- Efter sletning vil selskabet ikke være omfattet af oplysningsforpligtelser og andre regler gældende for udstedere af børsnoterede værdipapirer som f.eks. reglerne om god selskabsledelse, og selskabet vil alene kommunikere til sine aktionærer i overensstemmelse med selskabsloven.
- Aktierne vil ophøre med at være børsnoterede, hvilket kan have negative konsekvenser for aktionærernes skattemæssige retsstilling i forhold til aktierne, ligesom det vil have konsekvenser i forhold til ejerskab via aktiesparekonti eller pensionsmidler.
Tilbudsperioden udløber den 19. november 2021, kl. 17.00, og herefter vil aktierne i Boliga Gruppen A/S ikke længere være optaget til handel og officielt noteret på Nasdaq Copenhagen.
København, den 21. oktober 2021
Bestyrelsen for Boliga Gruppen A/S
Bo Øland
Bestyrelsesformand
ACCEPTBLANKET TIL SALG AF AKTIER I BOLIGA GRUPPEN A/S – CVR-NR. 25078780
(Indleveres til aktionærens eget kontoførende institut til påtegning og behandling)
Accept skal afgives gennem aktionærens eget kontoførende institut tids nok til, at det kontoførende institut kan behandle og videreformidle accepten til Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland, der skal have accepten i hænde senest den 19. november 2021 kl. 17.00.
Undertegnede erklærer hermed, at de solgte aktier er frie og ubehæftede i enhver henseende. Undertegnede betaler mæglergebyr og/eller andre omkostninger i forbindelse med salg af aktier i Boliga Gruppen A/S.
På de vilkår, der er anført i selskabsmeddelelsen af 21. oktober 2021 ("Tilbuddet"), accepterer jeg/vi herved Tilbuddet om betaling af DKK 15,20 pr. aktie i Boliga Gruppen A/S à nominelt DKK 1,00 og afgiver ordre om salg af følgende antal aktier à nominelt DKK 1,00 i Boliga Gruppen A/S (ISIN DK DK0060074656):
Antal aktier i Boliga Gruppen A/S:
Jeg/vi giver tilladelse til gennemførelse af salget ved overførsel af aktierne i Boliga Gruppen A/S fra min/vores konto i:
| Kontoførende institut: | VP-konto: |
|---|---|
Provenuet fra de solgte aktier i Boliga Gruppen A/S skal overføres til:
| Bank: | Reg. nr./kontonr. |
|---|---|
Oplysninger om sælgende aktionær og underskrift:
| Navn: | |
|---|---|
| Adresse: | |
| Postnr., by og land: | |
| CVR-nr./CPR-nr.: | |
| Telefon: | Dato og underskrift: |
Undertegnede kontoførende institut accepterer at overføre ovennævnte aktier i Boliga Gruppen A/S til Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland, hvis selskabet efter dets eget rimelige skøn afgør, at denne acceptblanket er i overensstemmelse med Tilbuddet:
| Registreringsnr.: | CD-identifikation: |
|---|---|
| Stempel og underskrift: |
Oplysninger til det kontoførende institut:
Ved påtegning på denne acceptblanket skal aktionærens kontoførende institut senest den 19. november 2021 kl. 17.00 have afgivet accept af Tilbuddet til Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland, Nordic Issuer Services, tlf.: +45 55475336 or +45 55475179 eller e-mail: [email protected].