Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Gyldendal M&A Activity 2019

Sep 16, 2019

3402_rns_2019-09-16_a88bf96e-4b90-4018-90cb-0e034b223fcb.html

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

National Storage Mechanism | Additional information

You don't have Javascript enabled. For full functionality this page requires javascript to be enabled.

SELSKABSMEDDELELSE nr. 7/2019

Gyldendal A/S

København, den 16. september 2019

Som led i Gyldendal-koncernens strategiske ambition om at udvikle og fokusere forretningen samt styrke den langsigtede indtjeningsevne samles koncernens forlagslinjer på trade-området under fælles ledelse og fælles indsats.

I den forbindelse har Gyldendal A/S besluttet at igangsætte en proces med henblik på at fusionere Gyldendal og det 100 % ejede datterselskab Rosinante & Co A/S med moderselskabet Gyldendal som det fortsættende selskab. Fusionen planlægges gennemført med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2020. De redaktionelle udgivelsesprofiler i Rosinante & Co, dvs. Rosinante, Cicero, Høst & Søn samt Pretty ink videreføres i Gyldendal.

Organisationstilpasningen indebærer omkostningsreduktioner og personaleindskrænkninger. I dag er derfor varslet, at der vil ske afskedigelser af 25-30 ansatte i koncernen i løbet af september.

I forbindelse med beslutningen om at igangsætte fusionsprocessen fratræder Rosinante & Co’s adm. direktør Jakob Malling Lambert i dag sin stilling. Stillingen som adm. direktør i Rosinante & Co varetages frem til fusionen af Bjarne Ponikowski.

Morten Hesseldahl, adm. direktør i Gyldendal, udtaler om organisationstilpasningen:

”Rosinante & Co har været et vigtigt litterært flagskib i den danske forlagsverden og har i en årrække leveret fremragende bøger til de læselystne danskere. For fortsat at værne om de stærke udgivelseslinjer og forfatterskaber på et presset trade-marked, har vi besluttet at samle vores udgivelsesområder for at stå stærkere i markedsføringen af de enkelte titler og forfatterskaber samt for at effektivisere driften”.

GYLDENDAL A/S

For yderligere information:

Morten Hesseldahl, adm. direktør

Telefon 3375 5555 / 2424 1669

Vedhæftet fil