AI assistant
Flugger Group — Remuneration Information 2018
Feb 7, 2018
3399_rns_2018-02-07_5a33e267-1b8f-46c8-8702-7f937e6e24e8.pdf
Remuneration Information
Open in viewerOpens in your device viewer
Flügger
Flügger A/S – Tildeling af optioner
Flügger A/S' bestyrelse har den 7. februar tildelt i alt 2.723 aktieoptioner.
Bestyrelsen tildeler i henhold til Flügger A/S' "Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning i Flügger A/S" optioner til administrerende direktør, Jimmi Mortensen.
Udnyttelseskursen er fastsat til DKK 1 pr. aktie. Antallet af optioner udgør 2.723.
Markedsværdi
Markedsværdien af de udstedte optioner er opgjort til DKK 399.872.
Markedsværdien er beregnet ud fra Black-Scholes-modellen med anvendelse af en volatilitet på 17,6% (beregnet ud fra de seneste 36 mdr.), en risikofri rente på -0,2%, en aktiekurs på DKK 1 og under forudsætning af, at de tildelte optioner senest udnyttes 14 dage fra offentliggørelse af den bestyrelsesgodkendte årsrapport for 2020/2021 (én time efter det konkrete tidspunkt for offentliggørelse af årsrapporten). Der er ved værdiansættelsen taget højde for fremtidige udbyttebetalinger i væsentligt samme niveau som tidligere udmeldt.
Udnyttelse af optionerne
For at kunne udnytte de tildelte aktieoptioner skal nedenstående KPI'er, a) og mindst én af hhv. b) og c) på baggrund af bestyrelsesgodkendt årsrapport for 2020/2021 være opfyldt:
a) Omsætning på mindst DKK 2 mia. og
b) EBITDA-margin på mindst 9% eller
c) En lukkekurs på Flügger aktien (B-aktie af nominel DKK 20) på mindst DKK 600 på dagen for offentliggørelse af ovenstående bestyrelsesgodkendte årsrapport
De udstedte optioner kan benyttes til køb af aktier i Flügger A/S fra én time efter offentliggørelse af den bestyrelsesgodkendte årsrapport for 2020/2021 og 14 dage (á 24 timer) frem.
Generel information om Flügger A/S' incitamentsordning er tilgængelig på vores hjemmeside: http://www.flugger.com/da/corporate/regulations
Med venlig hilsen
Flügger A/S
Flügger A/S
Islevaalvej 151
DK-2610 Rødovre
Denmark
Tel. +45 70 15 15 05
Fax +45 44 54 15 05
[email protected]
www.flugger.dk
www.flugger.com
CVR/EU VAT:
3278 8718
Flügger
PRESSEMEDDELELSE
Flügger A/S tilbyder CEO Jimmi Mortensen et flerårigt aktieprogram
Flüggers topchef, Jimmi Mortensen, tildeles 2723 aktieoptioner, der kan udnyttes under forudsætning af, at koncernen ved udgangen af finansåret 2020/21 har nået specifikke omsætnings- og indtjeningsmål.
Bestyrelsen samt Flügger-koncernens hovedaktionær Ulf Schnack har besluttet at tildele CEO Jimmi Mortensen i alt 2723 aktieoptioner, der kan udnyttes, forudsat at koncernen ved udgangen af finansåret 2020/21 har nået specifikke omsætnings- og indtjeningsmål. Aktieoptionerne kan udnyttes efter offentliggørelsen af den bestyrelsesgodkendte årsrapport for finansåret 2020/21.
Carl Trock, bestyrelsesformand i Flügger A/S, udtaler:
- Incitamentsprogrammet er bestyrelsens og hovedaktionærens anerkendelse af Jimmi Mortensens store indsats i koncernen samt et udtryk for, at vi tror på, at vi med ham i spidsen for organisationen er i stand til at øge omsætningen og forbedre indtjeningen samt aktiekursen yderligere. Flügger har gennem en årrække arbejdet målrettet på at styrke de grundlæggende forretningsprocesser og står i dag stærkere i forhold til at søsætte de nødvendige tiltag, der skal forbedre effektiviteten og understøtte den fremtidige vækst.
Flügger har gennem en årrække opkøbt egne aktier blandt andet med det formål at kunne benytte og tilbyde aktier fra egen beholdning til aktieoptionsprogrammer. Flügger råder pt over 4 % egne aktier. Bestyrelsens langsigtede planer er at udvide aktieoptionsprogrammer til yderligere medarbejdere i koncernen.
Om Flügger A/S:
Flügger producerer og markedsfører et koordineret sortiment indenfor bygningsmaling, træbeskyttelse, tapet og tilbehør til malerfaget. Vores primære målgruppe er den professionelle maler og konsumenter, som foretrækker god håndværkerkvalitet i Skandinavien, Island, Polen og Kina.
Se mere info på www.flugger.com
| KONTAKT KOMMUNIKATION | KONTAKT DIREKTION | KONTAKT BESTYRELSEN |
|---|---|---|
| Head of Communication | CEO | Bestyrelsesformand |
| Ulla Matthiesen | Jimmi Mortensen | Carl Trock |
| [email protected] | [email protected] | [email protected] |
| +45 40 64 75 87 | +45 40 64 75 45 | +45 20 12 66 92 |