AI assistant
FLSmidth & Co. — Interim / Quarterly Report 2008
Aug 21, 2008
3364_ir_2008-08-21_628e540c-f61b-4ded-be1d-e26c75539572.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Delårsrapport 2008
FLSmidth & Co. A/S
- januar 2008 - 30. juni 2008 (Selskabsmeddelelse nr. 38-2008)
Delårsrapport
- januar 2008 - 30. juni 2008
Bestyrelsen og koncerndirektionen i FLSmidth & Co. A/S har i dag behandlet og godkendt følgende delårsrapport for FLSmidth & Co. Koncernen for ovennævnte periode.
Hovedkonklusioner
Resultatudvikling i 1. halvår 2008
Ordreindgangen steg med 69% i 1. halvår 2008, hvilket er en positiv indikator for omsætningen på 1-3 års sigt
- Ordrebeholdningen er steget med 24% til DKK 31.355 mio. siden årsskiftet (ultimo 2007: DKK 25.312 mio.)
- Ordreindgangen steg med 69% til DKK 17.278 mio. i 1. halvår 2008 fra DKK 10.253 mio. i samme periode sidste år
- Omsætningen steg med 36% til DKK 11.225 mio. i 1. halvår 2008 fra DKK 8.268 mio. i samme periode sidste år
- Driftsresultatet (EBITDA) steg med 56% til DKK 1.297 mio. i 1. halvår 2008 fra DKK 834 mio. i samme periode sidste år, svarende til en EBITDA-margin på 11,6% (1. halvår 2007: 10,1%)
- Driftsresultatet (EBIT) justeret for effekt af købsprisallokeringer vedrørende GL&V Process udgjorde DKK 1.175 mio. i 1. halvår 2008 svarende til en EBIT-margin på 10,5% (effekt af købsprisallokeringer udgjorde i 1. halvår 2008 DKK -198 mio.)
- Driftsresultatet (EBIT) steg med 32% til DKK 977 mio. i 1. halvår 2008 fra DKK 742 mio. i samme periode sidste år, svarende til en EBIT-margin på 8,7% (1. halvår 2007: 9,0%)
- Resultat før skat (EBT) steg med 25% til DKK 1.000 mio. i 1. halvår 2008 fra DKK 800 mio. i samme periode sidste år
- Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde DKK 1.331 mio. i 1. halvår 2008 mod DKK 508 mio. i samme periode sidste år
Forventninger til 2008
FLSmidth & Co. fastholder forventningerne til omsætning og resultat i 2008 og opjusterer forventningerne til størrelsen af cementmarkedet og pengestrømme fra driften
Forventningerne til cementmarkedet i 2008 opjusteres nu til ca. 150 mio. årstons nykontraheret cementovnskapacitet globalt (ekskl. Kina) (tidligere 125-150 mio. årstons), hvilket er historisk højt.
FLSmidth & Co. fastholder forventningerne til årets omsætning og resultat:
- Koncernomsætning ca. DKK 26 mia.
- Driftsresultat før særlige engangsposter, af- og nedskrivninger (EBITDA) DKK 2,9-3,0 mia.
- Driftsresultat (EBIT) DKK 2,4-2,5 mia. inkl. effekt af købsprisallokering vedr. GL&V Process på DKK –280 mio.
- Resultat før skat (EBT) DKK 2,3-2,4 mia.
- FLSmidth & Co. opjusterer forventningerne til pengestrømme fra driften i 2008:
- Pengestrømme fra driften (CFFO) ca. DKK 1,8 mia. (tidligere ca. DKK 1,5 mia.)
Spørgsmål til denne meddelelse bedes rettet til Adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen på telefon +45 36 18 18 00. Der afholdes investormøde og telefonkonference vedrørende regnskabsmeddelelsen i dag kl. 15.00. Se nærmere detaljer herom på www.flsmidth.com.
Koncernens hoved- og nøgletal
| DKK mio. | 2. kvartal 2008 |
2. kvartal 2007 |
1.-2. kvartal 2008 |
1.-2. kvartal 2007 |
Helårstal 2007 |
|---|---|---|---|---|---|
| RESULTATOPGØRELSE | |||||
| Nettoomsætning | 5.903 | 4.504 | 11.225 | 8.268 | 19.967 |
| Bruttoresultat | 1.318 | 978 | 2.514 | 1.763 | 4.272 |
| Resultat før særlige engangsposter, af- og nedskriv. (EBITDA) | 699 | 480 | 1.297 | 834 | 2.100 |
| Resultat før fin. poster og skat (EBIT) | 541 | 433 | 977 | 742 | 1.824 |
| Resultat før skat (EBT) | 531 | 481 | 1.000 | 800 | 1.877 |
| Periodens resultat af fortsættende aktiviteter | 371 | 311 | 699 | 534 | 1.293 |
| Periodens resultat af ophørende aktiviteter | 1 | 10 | 3 | 5 | 1 |
| Periodens resultat | 372 | 321 | 702 | 539 | 1.294 |
| PENGESTRØMME | |||||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 614 | 266 | 1.331 | 508 | 1.493 |
| Køb og salg af virksomheder og aktiviteter | (85) | (15) | (85) | (55) | (3.409) |
| Køb af materielle aktiver | (162) | (70) | (267) | (157) | (386) |
| Andre investeringer, netto | (31) | (3) | (48) | 14 | (18) |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | (278) | (88) | (400) | (198) | (3.813) |
| Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktiviteter af fortsættende aktiviteter | 331 | 81 | 999 | 202 | (2.448) |
| Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktiviteter af ophørende aktiviteter | 5 | 89 | (68) | 108 | 128 |
| ARBEJDSKAPITAL | (128) | (227) | 614 | ||
| FORRENTET NETTOINDESTÅENDE/(-GÆLD) | (965) | 2.541 | (1.804) | ||
| ORDREINDGANG ORDREBEHOLDNING |
8.224 | 6.122 | 17.278 31.355 |
10.253 21.055 |
24.061 25.312 |
| BALANCE | |||||
| Langfristede aktiver | 7.908 | 2.452 | 7.799 | ||
| Kortfristede aktiver | 13.003 | 10.717 | 11.865 | ||
| Aktiver bestemt for salg | 7 | 12 | 8 | ||
| Aktiver i alt | 20.918 | 13.181 | 19.672 | ||
| Koncernens egenkapital | 4.452 | 3.405 | 4.214 | ||
| Langfristede forpligtelser | 4.588 | 1.870 | 4.797 | ||
| Kortfristede forpligtelser | 11.878 | 7.906 | 10.661 | ||
| Passiver i alt | 20.918 | 13.181 | 19.672 | ||
| FORESLÅET UDBYTTE TIL AKTIONÆRERNE | 372 | ||||
| NØGLETAL | |||||
| Fortsættende aktiviteter | |||||
| Dækningsgrad | 22,3% | 21,7% | 22,4% | 21,3% | 21,4% |
| EBITDA margin | 11,8% | 10,7% | 11,6% | 10,1% | 10,5% |
| EBIT margin | 9,2% | 9,6% | 8,7% | 9,0% | 9,1% |
| EBIT margin før effekt af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process | 10,8% | 9,6% | 10,5% | 9,0% | 9,9% |
| EBT margin | 9,0% | 10,7% | 8,9% | 9,7% | 9,4% |
| Egenkapitalens forrentning (annualiseret) | 32% | 33% | 35% | ||
| Egenkapitalandel | 21% | 26% | 21% | ||
| Antal ansatte, ultimo, Koncern | 10.220 | 7.595 | 9.377 | ||
| Heraf i Danmark | 1.730 | 1.625 | 1.657 | ||
| Aktie- og udbyttetal, Koncern | |||||
| CFPS (Cash Flow pr. aktie), DKK (udvandet) | 11,7 | 5,0 | 25,3 | 9,2 | 28,4 |
| EPS (Resultat pr. aktie), DKK (udvandet) | 7,1 | 6,1 | 13,3 | 10,3 | 24,6 |
| EPS (Resultat pr. aktie), DKK (udvandet) før effekt af købsprisallokeringer vedr. GL&V | |||||
| Process | 8,9 | 6,1 | 17,1 | 10,3 | 26,4 |
| FLSmidth & Co. kurs, DKK | 520 | 434 | 522 | ||
| Antal aktier, ultimo (1.000 stk.) | 53.200 | 53.200 | 53.200 | ||
| Gennemsnitlig antal aktier (1.000 stk.) (udvandet) | 52.636 | 52.573 | 52.617 | 52.542 | 52.640 |
| Markedsværdi, DKK mio. | 27.664 | 23.089 | 27.770 |
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning.
Ledelsens beretning for 1. halvår 2008
Fortsat gunstig markedsudvikling
Efterspørgslen på ny cementkapacitet fortsatte i 2. kvartal 2008 på et meget højt niveau, hvilket har resulteret i en høj og tilfredsstillende ordreindgang. Der har i 1. halvår især været stor aktivitet i Rusland, Indien og Afrika. Vi forventer nu, at markedet for nykontraheret cementovnskapacitet globalt (ekskl. Kina) vil blive rekord højt i 2008 på ca. 150 mio. årstons (tidligere forventet 125-150 mio. årstons).
Der har i 1. halvår 2008 været et fortsat højt investeringsniveau indenfor mine- og mineralindustrien, især inden for kobber, jernmalm og aluminium i Sydamerika, Australien og Indien. Den stigende kundeinteresse for pakke- og systemløsninger til materialehåndtering og hele procesanlæg fortsatte i 2. kvartal.
Tilfredsstillende udvikling i ordreindgang og ordrebeholdning
Den samlede ordreindgang udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 17.278 mio., hvilket er en stigning på 69% i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 10.253 mio.). Ordreindgangen vedrørende Customer Services (reservedele og serviceydelser) udgjorde DKK 3.143 mio. i 1. halvår, svarende til en stigning på 38% i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 2.277 mio.).
Ultimo 1. halvår 2008 udgjorde den samlede ordrebeholdning DKK 31.355 mio. (ultimo 2007: DKK 25.312 mio.). For større projekter vil ordreindgangen afspejle sig løbende i omsætningen over 2-3 år baseret på færdiggørelsesgraden. Ordrebeholdningen er karakteriseret ved, at kunderne ved indgåelse af større kontrakter typisk betaler en forudbetaling på 10-25% af den samlede kontraktsum. Dette er medvirkende til, at effektive ordrer stort set aldrig bliver annulleret, hvorimod det til tider hænder, at ordrer bliver midlertidigt udskudt af forskellige årsager.
Udvikling i resultatopgørelse
Forventning til omsætning fastholdes trods pres på leveringstider
Omsætningen udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 11.225 mio., hvilket er en stigning på 36% i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 8.268 mio.). Omsætningen er steget inden for alle forretningsområder, men især inden for Mineralområdet, der har realiseret en omsætningsvækst på 94% i forhold til 1. halvår 2007, hvilket er en konsekvens af såvel organisk som akkvisitiv vækst. Væksten inden for cementområdet har været 17%, og har udelukkende været organisk.
Omsætningen i 1. halvår var imidlertid begrænset af, at der som følge af generel travlhed hos underleverandører, kunder og internt i Koncernen - sker en forskydning af leveringstiderne i forbindelse med afvikling af ordrer. Dette medfører periodeforskydning af omsætningen inden for både cement og mineraler. Endvidere er omsætningen negativt påvirket af valutakursudviklingen i forbindelse med omregning af datterselskabers salg fra en række valutaer til danske kroner.
Forventningerne til omsætningen for hele 2008 fastholdes på ca. DKK 26 mio. baseret på den forventede ordreafvikling i andet halvår 2008. Generelt er andet halvår positivt påvirket af sæsonudsving.
Omsætningen inden for Customer Services udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 2.522 mio. (1. halvår 2007: DKK 1.629 mio.) svarende til en vækst på 55% i forhold til samme periode sidste år. Customer Services udgjorde 24% af den samlede cement- og mineralomsætning i 1. halvår 2008 (1. halvår 2007: 22%).
Positiv margin udvikling i både cement og mineraler
Bruttoresultatet udgjorde DKK 2.514 mio. i 1. halvår (1. halvår 2007: DKK 1.763 mio.), hvilket svarer til en dækningsgrad på 22,4% (1. halvår 2007: 21,3%). Dækningsgraden er positivt påvirket af ændret produktmiks og bedre ordreeksekvering.
Salgs-, distributions- og administrationsomkostninger mv. udgjorde i 1. halvår DKK 1.217 mio. (1. halvår 2007: DKK 929 mio.) svarende til 10,8% af omsætningen (1. halvår 2007: 11,2%) og en stigning på 31% i forhold til året før. De samlede investeringer i forskning og udvikling i 1. halvår udgjorde i alt DKK 123 mio. (1. halvår 2007: DKK 94 mio.), svarende til 1,1% af omsætningen (1. halvår 2007: 1,1%). Hertil kommer projektfinansieret udvikling i samarbejde med kunder.
Resultat før særlige engangsposter, af- og nedskrivninger (EBITDA) udgjorde DKK 1.297 mio. (1. halvår 2007: DKK 834 mio.), hvilket svarer til en EBITDA-margin på 11,6% (1. halvår 2007: 10,1%). Effekt af købsprisallokeringer vedrørende GL&V Process udgjorde i 1. halvår DKK -198 mio. i form af afskrivning af materielle og immaterielle aktiver DKK 118 mio. samt særlige engangsposter vedrørende lagerbeholdninger m.v. DKK -80 mio. De samlede af- og nedskrivninger var DKK 240 mio. i 1. halvår (1. halvår 2007: DKK 92 mio.).
Resultat før finansielle poster og skat (EBIT) blev DKK 977 mio. i 2008 (1. halvår 2007: DKK 742 mio.), hvilket svarer til en EBITmargin på 8,7% (1. halvår 2007: 9,0%). Justeret for købsprisallokeringer udgjorde EBIT resultatet DKK 1.175 mio., svarende til en EBIT-margin på 10,5%. Den forbedrede EBIT-margin kan henføres til en positiv udvikling i omsætning og ordreafvikling inden for cement- og mineralområderne.
Finansielle nettoindtægter udgjorde i 1. halvår DKK 23 mio. (1. halvår 2007: DKK 62 mio.). Resultat før skat (EBT) blev DKK 1.000 mio. (1. halvår 2007: DKK 800 mio.), hvilket svarer til en EBT-margin på 8,9% (1. halvår 2007: 9,7%). Skat af periodens resultat udgjorde DKK 301 mio. (1. halvår 2007: DKK 266 mio.), svarende til en effektiv skatteprocent på 30%. Periodens resultat for de fortsættende aktiviteter var DKK 699 mio. (1. halvår 2007: DKK 534 mio.), hvilket svarer til et resultat pr. aktie på DKK 13,3 (1. halvår 2007: DKK 10,2). Før effekt af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process udgør resultat pr. aktie DKK 17,1.
Udvikling i balance
Den samlede balancesum var DKK 20.918 mio. ved udgangen af 1. halvår 2008 (ultimo 2007: DKK 19.672 mio.). Koncernens egenkapital udgjorde ultimo 1. halvår 2008 DKK 4.452 mio. (ultimo 2007: DKK 4.214 mio.) svarende til en egenkapitalandel på 21% (ultimo 2007: 21%). Egenkapitalen blev i 1. halvår 2008 forrentet med 32% (annualiseret) (1. halvår 2007: 33%).
Pengestrømme fra driften udvikler sig positivt
Pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde i 1. halvår DKK 1.331 mio. (1. halvår 2007: DKK 508 mio.). Pengestrømmene har i 1. halvår været positivt påvirket af store forudbetalinger på nye projekter. Ultimo 1. halvår udgjorde modtagne forudbetalinger fra kunder DKK 5,2 mia. (ultimo 2007: DKK 3,9 mia.). Forventningerne til pengestrømme fra driften i hele 2008 opjusteres som følge af den positive udvikling til DKK 1,8 mia. fra tidligere DKK 1,5 mia.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde i 1. halvår DKK -400 mio. (1. halvår 2007: DKK -198 mio.), hvoraf størstedelen vedrørte køb af materielle aktiver.
Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet udgjorde i alt DKK 931 mio. i 1. halvår 2008, heraf DKK 999 mio. fra fortsættende aktiviteter og DKK -68 mio. fra ophørende aktiviteter (1. halvår 2007: DKK 310 mio., heraf DKK 202 mio. fra fortsættende aktiviteter og DKK 108 mio. fra ophørende aktiviteter).
Arbejdskapitalen var ultimo 1. halvår 2008 negativ og udgjorde DKK -128 mio. (1. halvår 2007: DKK -227 mio.), hvilket dækker over varierende udvikling inden for de enkelte forretningsområder, idet arbejdskapitalen generelt er negativ i Cement på grund af forudbetalinger fra kunder, men positiv i Mineraler og Cembrit. Arbejdskapitalen fordelte sig ultimo 1. halvår på følgende vis; Cement: DKK -1.293 mio. (1. halvår 2007: DKK -771 mio.), Mineraler: DKK 793 mio. (1. halvår 2007: DKK 276 mio.) og Cembrit: DKK 376 mio. (1. halvår 2007: DKK 233 mio.). Stigningen i arbejdskapitalen i Mineraler skyldes primært organisk vækst samt overtagelsen af GL&V Process, som opererer med en relativt højere arbejdskapital end resten af mineralforretningen. Den forrentede nettogæld var ultimo 1. halvår 2008 DKK 965 mio. (ultimo 2007: DKK 1.804 mio.).
Segmentinformation
Cement
Ordreindgangen inden for cementområdet udgjorde DKK 9.169 mio. i 1. halvår 2008, hvilket er en stigning på 36% i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 6.733 mio.). I 1. halvår 2008 er der blandt andet modtaget store ordrer fra Brasilien, Rusland, Ægypten, Kuwait og Angola samt en række mindre ordrer fra Indien og Indonesien. Ordreindgangen vedrørende Customer Services udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 1.909 mio., hvilket er 24% højere i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 1.537 mio.). Ordrebeholdningen udgjorde ved udgangen af 1. halvår 2008 DKK 19.715 mio., svarende til en stigning på 14% siden årsskiftet (ultimo 2007: DKK 17.265 mio.).
Ledelsens beretning for 1. halvår 2008
Omsætningen inden for Cement var i 1. halvår 2008 DKK 6.300 mio., hvilket er en stigning på 17% i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 5.369 mio.). Omsætningen vedrørende Customer Services udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 1.411 mio., hvilket er en stigning på 30% i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 1.086 mio.).
Den realiserede dækningsgrad inden for cementområdet er højere end i samme periode sidste år, hvilket kan henføres til ændret produktmiks og bedre ordreeksekvering. Den realiserede EBIT-margin er ligeledes højere end i samme periode sidste år, hvilket udover ovennævnte forbedringer i dækningsgraden primært kan henføres til højere kapacitetsudnyttelse og operationel gearing. EBIT-resultatet udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 644 mio. (1. halvår 2007: DKK 467 mio.), hvilket er en stigning på 38% i forhold til samme periode sidste år. Den realiserede EBIT-margin i 1. halvår 2008 var 10,2% (1. halvår 2007: 8,7%).
I 2008 forventes fortsat en omsætning på ca. DKK 13,5 mia. og en EBIT-margin på ca. 9-10%.
Mineraler
Den samlede ordreindgang inden for Mineraler var i 1. halvår 2008 DKK 8.226 mio. (1. halvår 2007: DKK 3.653 mio.), svarende til en stigning på 125% i forhold til samme periode sidste år, hvilket blandt andet skyldes køb af RAHCO og GL&V Process. FLSmidth Minerals har i 1. halvår 2008 blandt andet modtaget en række større ordrer i Australien, Chile, Peru, Mexico og Indien inden for kobber, jernmalm og aluminium. Det positive momentum indenfor mineralområdet, der er bredt geografisk funderet og inden for alle forretningsområder i FLSmidth Minerals, forventes at fortsætte på mellemlangt sigt. FLSmidth Minerals nye koncept "One Source – One Partner" er blevet vel modtaget af kunderne, hvilket understreges af indgåelsen af flere banebrydende ordrer i 1. halvår. Dette betyder, at den gennemsnitlige ordrestørrelse og eksekveringstid stiger. Ordreafviklingsprofilen i Mineraler kommer således i højere grad til at ligne Cement i takt med, at salget bevæger sig fra enkelt maskiner til systemløsninger med levering over 2-3 år.
Ordreindgangen vedrørende Customer Services udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 1.269 mio., svarende til en stigning på 62% i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 785 mio.).
Ordrebeholdningen ved udgangen af 1. halvår 2008 udgjorde DKK 12.387 mio., hvilket svarer til en stigning på 41% siden årsskiftet (ultimo 2007: DKK 8.777 mio.).
Omsætningen inden for mineralområdet udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 4.302 mio., hvilket er en stigning på 94% i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 2.223 mio.). Den stigende omsætning i forhold til samme periode sidste år er en konsekvens af øget ordrebeholdning ved periodens start samt købet af RAHCO og GL&V Process i 2007. Omsætningen vedrørende Customer Services udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 1.136 mio. svarende til en stigning på 100% i forhold til samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 567 mio.).
EBIT-resultatet udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 287 mio. (1. halvår 2007: DKK 208 mio.), hvilket svarer til en EBIT-margin på 6,7% (1. halvår 2007: 9,4%). Eksklusiv effekt af købsprisallokeringer var EBIT-resultatet DKK 485 mio. og EBIT-marginen 11,3% i 1. halvår 2008. Den stigende indtjening fra driften skyldes bedre ordreafvikling samt bedre kapacitetsudnyttelse og heraf følgende operationel gearing.
I 2008 forventes fortsat en omsætning på ca. DKK 11 mia. og en EBIT-margin på ca.12% (før effekt af købsprisallokeringer).
Cembrit
Cembrit har i 1. halvår 2008 realiseret en omsætning på DKK 723 mio., hvilket er på niveau med samme periode sidste år (1. halvår 2007: DKK 704 mio.). EBIT-resultatet udgjorde i 1. halvår 2008 DKK 45 mio. (1. halvår 2007: DKK 53 mio.), hvilket svarer til en EBIT-margin på 6,2% (1. halvår 2007: 7,5%). Generelt er aktivitetsniveauet faldende for byggematerialer på flere europæiske markeder. Fiber-cement kategorien, der primært anvendes inden for erhverv og landbrug, er imidlertid mindre hårdt ramt end byggematerialer, der primært anvendes inden for
boligbyggeri. Efter nogle år hvor udbuddet af fiber-cement produkter ikke har kunnet følge med efterspørgslen, er efterspørgselssituationen og leveringstiderne således nu normaliseret.
I 2008 forventes fortsat en omsætning på ca. DKK 1,5 mia., hvorimod forventningerne til EBIT-marginen nedjusteres til ca. 8% (tidligere ca. 9%) grundet generelt stigende valutakurser i produktionslande og generelt faldende valutakurser i afsætningslande.
Forventninger til 2008
- Der forventes fortsat gunstige markedskonjunkturer og et højt aktivitetsniveau i 2008
- FLSmidth & Co. fastholder forventningerne til 2008 og dermed en koncernomsætning på ca. DKK 26 mia., et driftsresultat før særlige engangsposter og af- og nedskrivninger (EBITDA) på DKK 2,9-3,0 mia., et driftsresultat (EBIT) på DKK 2,4-2,5 mia. og et resultat før skat (EBT) på DKK 2,3-2,4 mia.
- Effekten af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process i 2008 er DKK -280 mio. (hvoraf DKK -198 mio. er realiseret i første halvår og ca. DKK -55 mio. forventes at blive realiseret i 3. kvartal og ca. DKK -25 mio. i 4. kvartal), hvilket er inkluderet i ovenstående forventninger
- FLSmidth & Co. fastholder forventningerne til et EBIT-resultat før effekt af købsprisallokeringer vedrørende GL&V Process på DKK 2,7-2,8 mia. i 2008
- Pengestrømme fra driften (fortsættende aktiviteter) forventes i 2008 at udgøre ca. DKK 1,8 mia. (opjustering fra tidligere DKK 1,5 mia.)
- Pengestrømme fra investeringer (ekskl. akkvisitioner) forventes at udgøre ca. DKK 700 mio. Heraf vedrører ca. DKK 175 mio. udvidelse af produktionskapaciteten i Cembrit
- Der forventes i 2008 en effektiv skatteprocent på ca. 30%. Den betalbare skatteprocent forventes imidlertid at ligge på et lavere niveau
- For de enkelte forretningsområder er forventningerne til 2008 følgende:
| Cement | Omsætning | ca. DKK 13,5 mia. | EBIT-margin ca. 9,0-10,0% |
|---|---|---|---|
| Mineraler | Omsætning | ca. DKK 11,0 mia. | EBIT-margin ca. 12%* |
| Cembrit | Omsætning | ca. DKK 1,5 mia. | EBIT-margin ca. 8% (tidligere ca. 9%) |
* (ekskl. effekt af købsprisallokeringer på DKK -280 mio.)
- Forventningerne til 2008 vedrørende Cement er baseret på en uforandret markedsandel og et totalt globalt marked for kontrahering af ny cementovnskapacitet på 150 mio. årstons (ekskl. Kina) (tidligere ca. 125-150 mio. årstons), hvilket er ensbetydende med fortsat høj efterspørgsel.
- Risici i forbindelse med resultatet for 2008 knytter sig primært til ordreeksekvering af den betydelige ordrebeholdning. I forbindelse med ordreeksekvering kan særligt forsinkelser i leverancer i forbindelse med underleverandører påføre FLSmidth & Co. ekstra omkostninger.
Langsigtede vækst- og indtjeningsperspektiver
- Der forventes fortsat gunstige markedskonjunkturer og et højt aktivitetsniveau i 2009, og der forventes stigende omsætning og EBIT-margin i forhold til 2008 inden for alle forretningsområder. Effekten af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process i 2009 og fremefter forventes at være ca. DKK -100 mio. årligt i form af afskrivning af immaterielle aktiver.
- På sigt vil indtjeningen fra Mineraler samt Customer Services udgøre relativt større dele af Koncernens samlede indtjening, hvilket reducerer effekten af eventuelle konjunkturelle udsving i cementmarkedet. På denne baggrund forventes Koncernens EBIT-margin fremover at være 10-12% i højkonjunkturer og lidt herunder i lavkonjunkturer. På sigt forventes de årlige investeringer (ekskl. akkvisitioner) at udgøre ca. DKK 400 mio.
Incitamentsprogram
Nyt aktieoptionsprogram (Program 2008)
Bestyrelsen har i dag besluttet at tildele 129.100 stk. aktieoptioner, hvoraf direktionen modtager 20.150 stk., medens resten går til ledende medarbejdere (48 personer). Udnyttelseskursen er 442, og udnyttelsesperioden vil være 2011-2014. Med udgangspunkt i en volatilitet på 40,56% for det foregående år og en rentesats på 5%, giver dette en Black-Scholes værdi på DKK 22 mio. og vil påvirke årets resultat med DKK 3 mio. I øvrigt henvises til de vedtagne retningslinier på Generalforsamlingen den 17. april 2008.
Øvrige aktieoptionsprogrammer
Pr. 30. juni 2008 var der 468.700 stk. uudnyttede aktieoptioner og dagsværdien heraf udgjorde DKK 154 mio. Dagsværdien er beregnet ved hjælp af en Black-Scholes model under forudsætning af en aktuel aktiekurs på 520, en volatilitet på 38,5% og en risikofri rente på 5%. Resultateffekten var i 1. halvår 2008 DKK 6 mio. (1. halvår 2007: DKK 4 mio.).
Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten for 1. halvår 2008 er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 samt de yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskabers delårsrapporter. Der er ikke foretaget revision eller review af delårsrapporten. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til den anvendte i årsrapporten for 2007. Der henvises til side 54 i årsrapporten for 2007 for nærmere redegørelse herfor. Vedtagne men endnu ikke ikrafttrådte regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har ikke fundet anvendelse i denne delårsrapport. Ingen af disse forventes at have væsentlig indvirkning på Koncernens regnskabsaflæggelse.
Ledelsens beretning for 1. halvår 2008
Ledelsesmæssige skøn
Målingen af enkelte indregnede aktiver og forpligtelser, såvel som eventualaktiver og -forpligtelser, er forbundet med skøn foretaget af ledelsen på baggrund af historiske erfaringer og relevante forudsætninger. Der henvises til side 54-55 i årsrapporten for 2007 for nærmere redegørelse for de poster, hvor ledelsesmæssige skøn primært finder anvendelse i forbindelse med Koncernens regnskabsaflæggelse.
Kapitalstruktur
FLSmidth & Co.'s generelle målsætning for kapitalstrukturen er, at den finansielle nettogæld skal være 1-3 gange EBITDA. Den finansielle nettogæld defineres som Forrentet nettogæld (NIBD) justeret for udestående garantier. Ultimo 2. kvartal 2008 udgjorde den finansielle nettogæld DKK 8.047 mio. (ultimo 2007: DKK 7.988 mio.), svarende til 3,1 gange EBITDA for de seneste 12 mdr. (ultimo 2007: 3,8), hvilket betyder, at målsætningen for den finansielle gearing midlertidigt ikke er opfyldt som en konsekvens af akkvisitionen af GL&V Process.
Egne aktier
FLSmidth & Co.'s beholdning af egne aktier udgjorde ultimo 1. halvår 2008 810.578 stk. svarende til 1,5% af aktiekapitalen (ultimo 2007: 844.486 stk.).
Finanskalender
| 20. november 2008: | Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2008 |
|---|---|
| 23. januar 2009: | Kapitalmarkedsdag |
Begivenheder efter statusdagen
FLSmidth Minerals har indgået en kontrakt til en værdi af godt DKK 220 mio. med Teghout cjsc i Armenien på leverance af formalings- og sorteringsudstyr til produktion af kobbermolybdæn.
FLSmidth MVT har underskrevet en ordre på godt DKK 350 mio. på leverance af en komplet materialehåndteringsløsning til en ny 5.500 tons pr. dag cementproduktionslinje i Rusland, som FLSmidth også leverer hovedmaskinerne til (jf. selskabsmeddelelse nr. 3-2008, 17. januar 2008).
FLSmidth har indgået en kontrakt på DKK 888 mio. med Modern Cement and Mining Company i Jordan. Kontrakten omfatter levering af udstyr og bygningskonstruktion til en cementfabrik med en kapacitet på 3.500 tons klinker i døgnet.
FLSmidth har indgået en kontrakt på DKK 708 mio. med ASEC Algeria Cement Company (AACC) i Algeriet. Kontrakten omfatter to nye cementproduktionslinier, hver med en kapacitet på 4.500 tons i døgnet.
Ledelsespåtegning
Vi har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2008 for FLSmidth & Co. A/S.
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten er urevideret.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårsrapporten giver et retvisende billede af
Koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2008 samt af resultatet af Koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar - 30. juni 2008.
Vi anser ledelsesberetningen for at give et retvisende billede af udviklingen i Koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af Koncernens finansielle stilling som helhed samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Koncernen står overfor.
København, den 21. august 2008
| Koncerndirektion | Jørgen Huno Rasmussen Adm. Koncerndirektør (CEO) |
Poul Erik Tofte Koncernfinans- og økonomidirektør (CFO) |
Bjarne Moltke Hansen Koncerndirektør |
Christian Jepsen Koncerndirektør |
|---|---|---|---|---|
| Bestyrelse | Jørgen Worning Formand |
Jens S. Stephensen Næstformand |
Jens Palle Andersen | Torkil Bentzen |
| Martin Ivert | Frank Lund | Jesper Ovesen | Bo Steffensen | |
| Søren Vinther |
Resultatopgørelse for Koncernen
| DKK mio. | 2. kvartal 2008 |
2. kvartal 2007 |
1.-2. kvartal 2008 |
1.-2. kvartal 2007 |
|
|---|---|---|---|---|---|
| Noter | |||||
| Nettoomsætning | 5.903 | 4.504 | 11.225 | 8.268 | |
| Produktionsomkostninger | 4.585 | 3.526 | 8.711 | 6.505 | |
| Bruttoresultat | 1.318 | 978 | 2.514 | 1.763 | |
| Salgs- og distributionsomkostninger | 306 | 225 | 592 | 436 | |
| Administrationsomkostninger | 338 | 294 | 668 | 561 | |
| Andre driftsindtægter og -omkostninger | 25 | 21 | 43 | 68 | |
| Resultat før særlige engangsposter, af- og nedskrivninger (EBITDA) | 699 | 480 | 1.297 | 834 | |
| Særlige engangsposter | (40) | - | (80) | - | |
| Af- og nedskrivninger af materielle aktiver | 46 | 33 | 91 | 68 | |
| Af- og nedskrivninger af immaterielle aktiver | 72 | 14 | 149 | 24 | |
| Resultat før finansielle poster og skat (EBIT) | 541 | 433 | 977 | 742 | |
| Fortjeneste/tab ved salg af virksomheder og aktiviteter | - | - | - | (4) | |
| Finansielle indtægter | 304 | 151 | 621 | 354 | |
| Finansielle omkostninger | 314 | 103 | 598 | 292 | |
| Resultat før skat (EBT) | 531 | 481 | 1.000 | 800 | |
| Skat af periodens resultat | 160 | 170 | 301 | 266 | |
| Periodens resultat af fortsættende aktiviteter | 371 | 311 | 699 | 534 | |
| Periodens resultat af ophørende aktiviteter | 1 | 10 | 3 | 5 | |
| Periodens resultat | 372 | 321 | 702 | 539 | |
| Fordeles således: | |||||
| Aktionærerne i FLSmidth & Co. A/S' andel af periodens resultat | 372 | 321 | 702 | 539 | |
| 372 | 321 | 702 | 539 | ||
| 2 | Resultat pr. aktie (EPS) | ||||
| Fortsættende og ophørende aktiviteter | 7,1 | 6,1 | 13,4 | 10,3 | |
| Fortsættende og ophørende aktiviteter, udvandet | 7,1 | 6,1 | 13,3 | 10,3 | |
| Fortsættende aktiviteter | 7,1 | 5,9 | 13,3 | 10,2 | |
| Fortsættende aktiviteter, udvandet | 7,0 | 5,9 | 13,3 | 10,2 |
Pengestrømsopgørelse for Koncernen
| DKK mio. | 1.-2. kvartal 2008 |
1.-2. kvartal 2007 |
|---|---|---|
| Noter | ||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | ||
| Resultat før særlige engangsposter, af- og nedskrivninger (EBITDA), fortsættende aktiviteter | 1.297 | 834 |
| Resultat før særlige engangsposter, af- og nedskrivninger (EBITDA), ophørende aktiviteter | (3) | 1 |
| Regulering for avancer/tab ved salg af materielle aktiver samt valutakursregulering mv. | (98) | (27) |
| Reguleret resultat før særlige engangsposter, af- og nedskrivninger (EBITDA) | 1.196 | 808 |
| Ændring i hensatte forpligtelser | (52) | (8) |
| Ændring i arbejdskapital | 630 | (227) |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet før finansielle poster og skat | 1.774 | 573 |
| Finansielle ind- og udbetalinger | (147) | 51 |
| Betalte selskabsskatter | (296) | (116) |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 1.331 | 508 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | ||
| Køb og salg af virksomheder og aktiviteter | (85) | (55) |
| Køb af immaterielle aktiver | (54) | (34) |
| Køb af materielle aktiver | (267) | (157) |
| Køb af finansielle aktiver | (2) | (10) |
| Salg af immaterielle og materielle aktiver | 8 | 58 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | (400) | (198) |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | ||
| Udbytte | (366) | (366) |
| Køb af egne aktier | (3) | (5) |
| Salg af egne aktier | 8 | 23 |
| Ændringer i øvrige forrentede nettoindeståender | (319) | 118 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | (680) | (230) |
| Ændring i likvider | 251 | 80 |
| Likvide beholdninger 01.01 | 957 | 2.766 |
| Valutakursregulering likvider 01.01 | (44) | (29) |
| Likvide beholdninger 30.06 | 1.164 | 2.817 |
Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte regnskabsmateriale
Balance for Koncernen
Aktiver
| DKK mio. | Ultimo 2. kvartal 2008 |
Ultimo 2007 |
|---|---|---|
| Noter | ||
| Færdiggjorte udviklingsprojekter | 26 | 26 |
| Erhvervede patenter og rettigheder | 1.069 | 1.091 |
| Goodwill | 3.199 | 3.191 |
| Kunderelationer | 884 | 914 |
| Andre immaterielle aktiver | 193 | 203 |
| Immaterielle aktiver | 5.371 | 5.425 |
| Grunde og bygninger | 794 | 760 |
| Tekniske anlæg og maskiner | 525 | 477 |
| Driftsmidler og inventar | 205 | 200 |
| Materielle aktiver under opførelse | 195 | 109 |
| Materielle aktiver | 1.719 | 1.546 |
| Kapitalandele i associerede virksomheder | 3 | 4 |
| Andre værdipapirer og kapitalandele | 62 | 58 |
| Andre finansielle aktiver | 8 | 8 |
| Pensionsaktiver | 6 | 6 |
| Udskudte skatteaktiver | 739 | 752 |
| Finansielle aktiver | 818 | 828 |
| Langfristede aktiver i alt | 7.908 | 7.799 |
| Varebeholdninger | 1.485 | 1.463 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 4.548 | 4.939 |
| Igangværende arbejder for fremmed regning | 4.076 | 3.072 |
| Andre tilgodehavender | 1.385 | 1.070 |
| Periodeafgrænsningsposter | 136 | 120 |
| Tilgodehavender | 10.145 | 9.201 |
| Værdipapirer | 209 | 244 |
| Likvide beholdninger | 1.164 | 957 |
| Aktiver bestemt for salg | 7 | 8 |
| Kortfristede aktiver i alt | 13.010 | 11.873 |
| AKTIVER I ALT | 20.918 | 19.672 |
Balance for Koncernen
Passiver
| DKK mio. | Ultimo 2. kvartal 2008 |
Ultimo 2007 |
|---|---|---|
| Noter | ||
| Aktiekapital | 1.064 | 1.064 |
| Valutakursreguleringer vedrørende omregning af kapitalinteresser | (167) | (24) |
| Valutakursreguleringer vedrørende sikringstransaktioner | 5 | 14 |
| Overført resultat | 3.534 | 2.778 |
| Foreslåede udbytter | - | 372 |
| Aktionærerne i FLSmidth & Co. A/S' andel af egenkapital | 4.436 | 4.204 |
| Minoritetsaktionærers andel af egenkapital | 16 | 10 |
| Egenkapital i alt | 4.452 | 4.214 |
| Udskudte skatteforpligtelser | 635 | 688 |
| Pensionsforpligtelser | 145 | 126 |
| Andre hensatte forpligtelser | 1.081 | 1.077 |
| Prioritetsgæld | 376 | 386 |
| Bankgæld | 1.795 | 1.829 |
| Finansiel leasingforpligtelse | 10 | 10 |
| Modtagne forudbetalinger fra kunder | 546 | 681 |
| Langfristede forpligtelser | 4.588 | 4.797 |
| Prioritetsgæld | 6 | 7 |
| Bankgæld | 385 | 481 |
| Finansiel leasingforpligtelse | 4 | 3 |
| Modtagne forudbetalinger fra kunder | 4.622 | 3.178 |
| Igangværende arbejder for fremmed regning | 2.647 | 2.206 |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 2.239 | 2.464 |
| Skyldig selskabsskat | 270 | 299 |
| Andre forpligtelser | 979 | 1.288 |
| Andre hensatte forpligtelser | 657 | 699 |
| Periodeafgrænsningsposter | 69 | 36 |
| Kortfristede forpligtelser | 11.878 | 10.661 |
| Forpligtelser i alt | 16.466 | 15.458 |
| PASSIVER I ALT | 20.918 | 19.672 |
Egenkapital for Koncernen
| DKK mio. | Aktie kapital |
Valutakurs reguleringer vedrørende omregning af kapital interesser |
Valutakurs reguleringer vedrørende sikrings transaktioner |
Overført resultat m.v. |
Foreslåede udbytter |
Aktio nærerne i FLSmidth & Co. A/S' andel |
Minoritets aktionærers andel |
I alt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 01.01.2007 | 1.064 | (85) | (2) | 1.839 | 372 | 3.188 | 4 | 3.192 |
| Periodens samlede indkomst | - | 5 | 6 | 536 | - | 547 | - | 547 |
| Udbetalte udbytter | (366) | (366) | (366) | |||||
| Udbytte, egne aktier | 6 | (6) | - | - | ||||
| Aktiebaseret vederlæggelse, aktieoptioner | 4 | 4 | 4 | |||||
| Salg af egne aktier | 28 | 28 | 28 | |||||
| Køb af egne aktier | (5) | (5) | (5) | |||||
| Til- og afgang minoritetsandele | - | 5 | 5 | |||||
| Egenkapital 30.06.2007 | 1.064 | (80) | 4 | 2.408 | - | 3.396 | 9 | 3.405 |
| Egenkapital 01.01.2008 | 1.064 | (24) | 14 | 2.778 | 372 | 4.204 | 10 | 4.214 |
| Periodens samlede indkomst | - | (143) | (9) | 740 | - | 588 | 1 | 589 |
| Udbetalte udbytter | (366) | (366) | (366) | |||||
| Udbytte, egne aktier | 6 | (6) | - | - | ||||
| Aktiebaseret vederlæggelse, aktieoptioner | 6 | 6 | 6 | |||||
| Aktiebaseret vederlæggelse, medarbejderaktier | - | - | ||||||
| Foreslåede udbytter | - | - | ||||||
| Salg af egne aktier | 8 | 8 | 8 | |||||
| Køb af egne aktier | (4) | (4) | (4) | |||||
| Til- og afgang minoritetsandele | - | 5 | 5 | |||||
| Egenkapital 30.06.2008 | 1.064 | (167) | 5 | 3.534 | - | 4.436 | 16 | 4.452 |
| Bevægelser på Aktiekapital: | Stk. |
|---|---|
| Aktiekapital pr. 01.01.2008 | 53.200.000 |
| Aktiekapital pr. 30.06.2008 | 53.200.000 |
Hver aktie lyder på nominel DKK 20 og har 20 stemmer.
| Egne aktier: | Stk. |
|---|---|
| Egne aktier pr. 01.01.2008 (iht. årsrapport for 2007) | 844.486 |
| Afregnet aktieoptioner | (40.661) |
| Køb | 6.753 |
| Egne aktier pr. 30.06.2008 | 810.578 |
Svarende til 1,52% af aktiekapitalen.
Der henvises til ledelsens beretning på side 7 vedrørende anvendelsen af egne aktier.
| DKK mio. | Aktie kapital |
Valutakurs reguleringer vedrørende omregning af kapital interesser |
Valutakurs reguleringer vedrørende sikrings transaktioner |
Overført resultat m.v. |
Foreslåede udbytter |
Aktio nærerne i FLSmidth & Co. A/S' andel |
Minoritets aktionærers andel |
I alt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Periodens samlede indkomst kan specificeres således: | ||||||||
| Valutakursreguleringer vedrørende omregning af kapitalinteresser |
5 | 5 | 5 | |||||
| Overført til resultatopgørelsen vedr. sikring af fremti dige transaktioner |
6 | 6 | 6 | |||||
| Øvrige egenkapitalreguleringer | (3) | (3) | - | (3) | ||||
| Indregnet direkte på egenkapitalen | - | 5 | 6 | (3) | - | 8 | - | 8 |
| Periodens resultat | 539 | 539 | 539 | |||||
| Periodens samlede indkomst 2007 | - | 5 | 6 | 536 | - | 547 | - | 547 |
| Valutakursreguleringer vedrørende omregning af kapitalinteresser |
(143) | (143) | 1 | (142) | ||||
| Overført til resultatopgørelsen vedr. sikring af fremti dige transaktioner |
(9) | (9) | (9) | |||||
| Værdiregulering af værdipapirer disponible for salg | 5 | 5 | 5 | |||||
| Skat af egenkapitalbevægelser, netto | 34 | 34 | 34 | |||||
| Øvrige egenkapitalreguleringer | (1) | (1) | (1) | |||||
| Indregnet direkte på egenkapitalen | - | (143) | (9) | 38 | - | (114) | 1 | (113) |
| Periodens resultat | 702 | 702 | 702 | |||||
| Periodens samlede indkomst 2008 | - | (143) | (9) | 740 | - | 588 | 1 | 589 |
Noteoversigt samt noter til delårsrapportens bilag
-
- Resultatopgørelse, funktionsdelt
-
- Indtjening pr. aktie (EPS)
-
- Udvikling i eventualaktiver- og forpligtelser
-
- Opdeling af Koncernen på segmenter, fortsættende aktiviteter
-
- Kvartalstal for Koncernen, hovedposter og forretningsopdelte nøgletal
1. Resultatopgørelsen, funktionsopdelt
Det er Koncernens praksis af opstille resultatopgørelsen efter en tilpasset funktionsopdeling af omkostningerne med henblik på at vise Resultat før særlige engangsposter, af- og nedskrivninger (EBITDA). Af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver er således udskilt af de enkelte funktioner og præsenteret på særskilte linier.
Den funktionsopdelte resultatopgørelse med fordeling af af- og nedskrivninger fremgår nedenfor.
| DKK mio | 2. kvartal 2008 | 2. kvartal 2007 1.-2. kvartal 2008 1.-2. kvartal 2007 | ||
|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 5.903 | 4.504 | 11.225 | 8.268 |
| Produktionsomkostninger | 4.667 | 3.546 | 8.881 | 6.547 |
| Bruttoresultat | 1.236 | 958 | 2.344 | 1.721 |
| Salgs- og distributionsomkostninger | 309 | 226 | 598 | 438 |
| Administrationsomkostninger | 371 | 320 | 732 | 609 |
| Andre driftsindtægter og -omkostninger | 25 | 21 | 43 | 68 |
| Særlige engangsposter | (40) | - | (80) | - |
| Resultat før finansielle poster og skat (EBIT) | 541 | 433 | 977 | 742 |
| Andel af associerede virksomheders resultat | - | - | - | (4) |
| Finansielle indtægter | 304 | 151 | 621 | 354 |
| Finansielle omkostninger | 314 | 103 | 598 | 292 |
| Resultat før skat (EBT) | 531 | 481 | 1.000 | 800 |
| Skat af periodens resultat | 160 | 170 | 301 | 266 |
| Periodens resultat for fortsættende aktiviteter | 371 | 311 | 699 | 534 |
| Periodens resultat for ophørende aktiviteter | 1 | 10 | 3 | 5 |
| Periodens resultat | 372 | 321 | 702 | 539 |
2. Indtjening pr. aktie (EPS)
| DKK mio | 2. kvartal 2008 | 2. kvartal 2007 1.-2. kvartal 2008 1.-2. kvartal 2007 | ||
|---|---|---|---|---|
| Indtjening | ||||
| Aktionærerne i FLSmidth & Co. A/S' andel af periodens resultat | 372 | 321 | 702 | 539 |
| FLSmidth & Co. Koncernens resultat af ophørende aktiviteter | 1 | 10 | 3 | 5 |
| Antal aktier, gennemsnitligt | ||||
| Antal aktier udstedt | 53.200.000 | 53.200.000 | 53.200.000 | 53.200.000 |
| Regulering for egne aktier | (818.729) | (879.058) | (827.532) | (947.724) |
| Potentiel forøgelse af aktier i omløb, optioner in the money (favørelement) | 255.172 | 252.475 | 244.364 | 289.954 |
| 52.636.443 | 52.573.417 | 52.616.832 | 52.542.230 | |
| Indtjening pr. aktie | ||||
| • Fortsættende og ophørende aktiviteter, pr. aktie DKK | 7,1 | 6,1 | 13,4 | 10,3 |
| • Fortsættende og ophørende aktiviteter, udvandet, pr. aktie DKK | 7,1 | 6,1 | 13,3 | 10,3 |
| • Fortsættende og ophørende aktiviteter, udvandet før effekt af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process, pr. aktie DKK |
8,9 | 6,1 | 17,1 | 10,3 |
| • Fortsættende aktiviteter, pr. aktie DKK | 7,1 | 5,9 | 13,3 | 10,2 |
| • Fortsættende aktiviteter, udvandet, pr. aktie DKK | 7,0 | 5,9 | 13,3 | 10,2 |
Ikke udvandet indtjening pr. aktie vedrørende ophørende aktiviteter udgør DKK 0,0. Effekt af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process udgør før skat i 2. kvartal 2008 DKK 198 mio. Efter skat udgør disse DKK 139 mio. og påvirker således EPS pr. aktie med DKK 3,8.
3. Udvikling i eventualaktiver og -forpligtelser
Eventualforpligtelser er pr. 30. juni 2008 opgjort til DKK 7,5 mia. (ultimo 2007 DKK 6,7 mia.), heraf udgør arbejds- og betalingsgarantier DKK 7,1 mia. (ultimo 2007 DKK 6,4 mia.). Der henvises til note 30 i årsrapporten for 2007 for en generel beskrivelse af arten af Koncernens eventualforpligtelser.
Noteoversigt samt noter til delsårsrapportens bilag
4. Opdeling af Koncernen på segmenter, fortsættende aktiviteter
| Cement Mineraler Cembrit Andre Fort Cement Mineraler Cembrit Andre Fort Holding selskaber sættende Holding selskaber sættende mv. 1 aktiviteter mv. 1 aktiviteter i alt i alt RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning 6.300 4.302 723 (100) 11.225 5.369 2.223 704 (28) 8.268 Produktionsomkostninger 4.999 3.354 479 (121) 8.711 4.304 1.802 468 (69) 6.505 Bruttoresultat 1.301 948 244 21 2.514 1.065 421 236 41 1.763 597 434 167 19 1.217 552 195 158 24 929 Salgs-, adm.- og dist. omk. samt andre driftsposter Resultat før særlige engangsposter, af- og nedskrivninger (EBITDA) 704 514 77 2 1.297 513 226 78 17 834 Særlige engangsposter - (80) - - (80) - - - - - Af- og nedskrivninger af materielle aktiver 36 23 31 1 91 28 14 24 2 68 Af- og nedskrivninger af immaterielle aktiver 24 124 1 - 149 18 4 1 1 24 Resultat før fin. poster og skat (EBIT) 644 287 45 1 977 467 208 53 14 742 Resultat før fin. poster og skat (EBIT) før effekt 644 485 45 1 1.175 467 208 53 14 742 af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process Fortjeneste/tab ved salg af virksomheder og aktiviteter - - - - - - - - (4) (4) Finansielle poster, netto 55 72 (6) (98) 23 40 14 (3) 11 62 Resultat før skat (EBT) 699 359 39 (97) 1.000 507 222 50 21 800 Skat af periodens resultat 194 160 16 69 301 170 70 13 13 266 Periodens resultat 505 199 23 (28) 699 337 152 37 8 534 Ordreindgang 9.169 8.226 - (117) 17.278 6.733 3.653 - (133) 10.253 Ordrebeholdning 19.715 12.387 - (747) 31.355 15.360 6.420 - (725) 21.055 PENGESTRØMME Pengestrømme fra driftsaktivitet 1.263 352 (73) (143) 1.399 479 2 36 (32) 485 Køb og salg af virksomheder og aktiviteter (17) (61) (7) - (85) - (140) - - (140) Køb af materielle aktiver (89) (70) (102) (6) (267) (83) (29) (41) (4) (157) Andre investeringer, netto (301) 248 5 - (48) (20) (9) - 43 14 Pengestrømme fra investeringsaktivitet (407) 117 (104) (6) (400) (103) (178) (41) 39 (283) Pengestrømme fra drifts- og investe 856 469 (177) (149) 999 376 (176) (5) 7 202 ringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (584) (275) 58 (503) (1.304) (368) 205 (5) 1.367 1.199 ARBEJDSKAPITAL (1.293) 793 376 (4) (128) (771) 276 233 35 (227) FORRENTET NETTOINDESTÅENDE/(-GÆLD) 3.300 (269) (314) (3.682) (965) 2.694 107 (89) (171) 2.541 BALANCE Immaterielle aktiver 418 4.885 59 9 5.371 149 212 51 4 416 Materielle aktiver 627 347 588 156 1.718 543 218 380 168 1.309 Finansielle aktiver 442 144 46 185 817 596 60 39 32 727 Kortfristede aktiver 10.707 7.190 875 (5.799) 12.973 8.175 2.604 769 (831) 10.717 Aktiver bestemt for salg 7 - - - 7 12 - - - 12 Aktiver i alt 12.201 12.566 1.568 (5.449) 20.886 9.475 3.094 1.239 (627) 13.181 Koncernens egenkapital 2.381 4.919 329 (3.290) 4.339 2.414 655 190 146 3.405 Forpligtelser 9.820 7.647 1.239 (2.159) 16.547 7.061 2.439 1.049 (773) 9.776 12.201 12.566 1.568 (5.449) 20.886 9.475 3.094 1.239 (627) 13.181 Passiver i alt NØGLETAL Dækningsgrad 20,7% 22,0% 33,7% N/A 22,4% 19,8% 18,9% 33,5% N/A 21,3% EBITDA 11,2% 11,9% 10,7% N/A 11,6% 9,6% 10,2% 11,1% N/A 10,1% EBIT margin 10,2% 6,7% 6,2% N/A 8,7% 8,7% 9,4% 7,5% N/A 9,0% EBIT margin før effekt af købsprisallokeringer 10,2% 11,3% 6,2% N/A 10,5% 8,7% 9,4% 7,5% N/A 9,0% vedr. GL&V Process 11,1% 8,3% 5,4% N/A 8,9% 9,4% 10,0% 7,1% N/A 9,7% EBT margin 5.464 3.554 1.199 3 10.220 4.483 2.064 967 81 7.595 Antal ansatte ultimo |
DKK mio. | 1.-2. kvartal 2008 | 1.-2. kvartal 2007 | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1) Andre selskaber m.v. består af selskaber uden aktivitet, ejendomsselskaber, elimineringer samt Moderselskabet. Aktiviteter i Densit indgår i sammenligningstallene for 2. kvartal 2007.
5. Kvartalstal for Koncernen, hovedposter og forretningsopdelte nøgletal
| DKK mio. | 2006 | 2007 | 2008 | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 3. kvartal | 4. kvartal | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | 1. kvartal | 2. kvartal | |
| RESULTATOPGØRELSE | ||||||||
| Nettoomsætning | 3.207 | 3.897 | 3.764 | 4.504 | 5.220 | 6.479 | 5.322 | 5.903 |
| Bruttoresultat | 618 | 869 | 785 | 978 | 1.134 | 1.375 | 1.196 | 1.318 |
| Resultat før særlige engangsposter, af- og nedskriv. (EBITDA) | 238 | 373 | 354 | 480 | 608 | 658 | 598 | 699 |
| Resultat før fin. poster og skat (EBIT) | 184 | 321 | 309 | 433 | 506 | 580 | 436 | 541 |
| Resultat før fin. poster og skat (EBIT) før effekt af | ||||||||
| købsprisallokeringer vedr. GL&V Process | 184 | 321 | 309 | 433 | 549 | 680 | 539 | 636 |
| Resultat før skat (EBT) | 208 | 423 | 319 | 481 | 486 | 591 | 469 | 531 |
| Skat af periodens resultat | 62 | (333) | 96 | 170 | 164 | 154 | 141 | 160 |
| Periodens resultat for fortsættende aktiviteter | 146 | 756 | 223 | 311 | 322 | 437 | 328 | 371 |
| Periodens resultat for ophørende aktiviteter | 11 | 13 | (5) | 10 | 3 | (7) | 2 | 1 |
| Periodens resultat | 157 | 769 | 218 | 321 | 325 | 430 | 330 | 372 |
| Dækningsgrad | 19,3% | 22,3% | 20,9% | 21,7% | 21,7% | 21,2% | 22,5% | 22,3% |
| EBITDA margin | 7,4% | 9,6% | 9,4% | 10,7% | 11,6% | 10,2% | 11,2% | 11,8% |
| EBIT margin | 5,7% | 8,2% | 8,1% | 9,6% | 9,7% | 9,0% | 8,2% | 9,2% |
| EBIT margin før effekt af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process | 5,7% | 8,2% | 8,1% | 9,6% | 10,5% | 10,5% | 10,1% | 10,8% |
| PENGESTRØMME, fortsættende aktiviteter | ||||||||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 387 | 717 | 223 | 262 | 494 | 471 | 790 | 609 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | (201) | (115) | (102) | (181) | (3.713) | 98 | (122) | (278) |
| Ordreindgang | 3.388 | 3.867 | 4.131 | 6.122 | 7.080 | 6.728 | 9.054 | 8.224 |
| Ordrebeholdning | 18.108 | 18.264 | 18.854 | 21.055 | 24.940 | 25.312 | 28.601 | 31.355 |
| SEGMENTOPLYSNINGER | ||||||||
| Cement | ||||||||
| Nettoomsætning | 1.959 | 2.437 | 2.540 | 2.829 | 2.992 | 3.849 | 2.921 | 3.379 |
| EBITDA | 94 | 214 | 214 | 299 | 303 | 399 | 304 | 400 |
| EBIT | 72 | 188 | 190 | 277 | 271 | 346 | 275 | 369 |
| Dækningsgrad | 16,7% | 21,0% | 18,6% | 20,9% | 18,3% | 19,0% | 20,0% | 21,3% |
| EBITDA margin | 4,8% | 8,8% | 8,4% | 10,6% | 10,1% | 10,4% | 10,4% | 11,8% |
| EBIT margin | 3,7% | 7,7% | 7,5% | 9,8% | 9,1% | 9,0% | 9,4% | 10,9% |
| Ordreindgang | 2.054 | 2.209 | 2.920 | 3.813 | 4.741 | 4.315 | 4.502 | 4.667 |
| Ordrebeholdning | 13.900 | 13.531 | 14.348 | 15.360 | 16.942 | 17.265 | 18.527 | 19.715 |
| Mineraler | ||||||||
| Nettoomsætning | 868 | 1.098 | 936 | 1.287 | 1.875 | 2.332 | 2.105 | 2.197 |
| EBITDA | 82 | 133 | 84 | 142 | 222 | 299 | 250 | 264 |
| EBIT | 66 | 118 | 76 | 132 | 170 | 175 | 133 | 154 |
| EBIT før effekt af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process | 66 | 118 | 76 | 132 | 213 | 275 | 236 | 249 |
| Dækningsgrad | 18,0% | 21,3% | 18,9% | 19,0% | 22,5% | 22,9% | 22,8% | 21,3% |
| EBITDA margin | 9,4% | 12,1% | 9,0% | 11,0% | 11,8% | 12,8% | 11,9% | 12,0% |
| EBIT margin | 7,6% | 10,7% | 8,1% | 10,3% | 9,1% | 7,5% | 6,3% | 7,0% |
| EBIT margin før effekt af købsprisallokeringer vedr. GL&V Process | 7,6% | 10,7% | 8,1% | 10,3% | 11,4% | 11,8% | 11,2% | 11,3% |
| Ordreindgang Ordrebeholdning |
1.334 4.208 |
1.658 4.733 |
1.266 5.271 |
2.387 6.420 |
2.426 8.744 |
2.464 8.777 |
4.643 10.857 |
3.583 12.387 |
| Cembrit | ||||||||
| Nettoomsætning | 341 | 327 | 338 | 366 | 367 | 348 | 334 | 389 |
| EBITDA | 44 | 18 | 37 | 41 | 54 | 5 | 27 | 50 |
| EBIT | 32 | 7 | 25 | 28 | 42 | 29 | 12 | 33 |
| Dækningsgrad | 33,0% | 31,8% | 34,3% | 32,8% | 36,5% | 29,9% | 33,2% | 34,2% |
| EBITDA margin | 12,9% | 5,5% | 10,9% | 11,2% | 14,7% | 1,4% | 8,1% | 12,9% |
| EBIT margin | 9,4% | 2,1% | 7,4% | 7,7% | 11,4% | 8,3% | 3,6% | 8,5% |
FLSmidth & Co. A/S
Vigerslev Allé 77 2500 Valby Danmark Tlf.: +45 36 18 18 00 Fax: +45 36 44 11 46 [email protected] www.flsmidth.com CVR Nr. 58180912
FLSmidth Cement
Vigerslev Allé 77 2500 Valby Danmark Tlf.: +45 36 18 10 00 Fax: +45 36 30 18 20 [email protected] www.flsmidth.com
FLSmidth Minerals
3235 Schoenersville Road Bethlehem, PA18017-2103 USA Tlf.: +1 610 264 6900 Fax: +1 610 264 6996 www.flsmidthminerals.com
Cembrit
Sohngårdsholmsvej 2 9000 Aalborg Danmark Tlf.: +45 99 37 22 22 Fax:+45 99 37 23 22 [email protected]