Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

FirstFarms Earnings Release 2020

Jun 9, 2020

3433_rns_2020-06-09_fd9c0b7f-5fd4-429f-a269-b6bc904b4024.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

FirstFarms

Selskabsmeddelelse nr. 15/2020

  1. juni 2020

FirstFarms A/S sælger 1.675 hektar jord og opjusterer forventninger med 20 mio. kr.

FirstFarms A/S har i dag underskrevet betinget salgsaftale (SPA). Aftalen er indgået i forlængelse af Head of Terms om salg af 1.675 hektar jord i Vestrumænien (selskabsmeddelelse nr. 9 af 30. april 2020).

Den forventede salgspris udgør 85 mio. kr. Handelen forventes gennemført i trancher over de kommende 8-11 måneder.

Avancen ved salget forventes at påvirke EBIT med 40 mio. kr. over de kommende 11 måneder.

FirstFarms opjusterer de udmeldte forventninger til 2020 med 20 mio. kr. Der forventes nu et EBITDA-resultat i intervallet 95-120 mio. kr. og et EBIT-resultat på 45-70 mio. kr. Der blev i 2019 realiseret et EBITDA på 96 mio. kr. og EBIT på 48 mio. kr.

Anders H. Nørgaard udtaler: "Med dette salg realiserer vi en væsentlig og tilfredsstillende avance fra vores udvikling af jorden i Vestrumænien". Anders H. Nørgaard supplerer, "FirstFarms' jord er i vores regnskab bogført til anskaffelsespriser og ikke dagspriser. Det er derfor først ved et salg af jorden, at den opsparde værdiforøgelse af jorden realiseres. Derfor er jeg glad for at de væsentlige skjulte værdier i vores jordportefølje delvis kan realiseres ved dette salg".

Anders H. Nørgaard uddyber: "Vi har ultimo 2019 en bogført jordværdi på 346 mio. kr. (9.200 hektar) med en vurderet dagspris på 615 mio. kr. Vi vurderer løbende jordstrategien i de enkelte afdelinger, og hvorvidt jorden skal drives, udlejes eller sælges".

Med salget styrkes FirstFarms' likvide beredskab med 85 mio. kr., da jorden ikke er belånt.

Jorden er opkøbt i 2007-2008 og har været drevet af FirstFarms de seneste 5 år.

Selskabsmeddelelse nr. 15/2020 for FirstFarms A/S

Side 1 af 2

FirstFarms A/S

Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787

www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]

CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund


FirstFarms

Omsætningen i Vestrumænien udgør 5% af FirstFarms' samlede omsætning. Der har i afdelingen været fokus på udvikling af jordporteføljen, og driftsresultaterne har ikke været tilfredsstillende. Som en væsentlig del af FirstFarms' forretningsmodel er jordbeholdningen blevet værdiforøget i form af omfattende grøftning, jordbytte samt forbedring af jordstrukturen.

Med venlig hilsen
FirstFarms A/S

For yderligere information:
Administerende direktør Anders H. Nørgaard tlf.: +45 75 86 87 87 samt www.firstfarms.dk

Fakta om FirstFarms A/S:
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab med cirka 2.700 aktionærer, som opkøber og driver landbrug i Østeuropa, og udvikler de enkelte landbrug til moderne virksomheder, der leverer mælk, kød og korn af bedste kvalitet til de lokale fødevarevirksomheder.

FirstFarms bidrager til udviklingen mod et mere bæredygtigt landbrug

Aktiviteterne foregår i landbrugsselskaber i Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien og Ungarn.

FirstFarms driver i alt 19.200 hektar, hvoraf 9.200 hektar er i ejerskab. FirstFarms har 2.700 malkekøer og 2.500 ungdyr til opdræt, 4.800 søer med en årlig produktion af 167.500 smågrise til egen slagtesvineproduktion og det lokale marked samt 88.500 slagtesvin.

FirstFarms beskæftiger 317 medarbejdere.

Selskabsmeddelelse nr. 15/2020 for FirstFarms A/S
Side 2 af 2

FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund