Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

EAC Invest Remuneration Information 2017

Mar 31, 2017

3430_rns_2017-03-31_a7952d1c-5464-4caa-aae2-73d64a127c5e.pdf

Remuneration Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

SANTA FE

Santa Fe Group A/S
East Asiatic House
Indiakaj 20
2100 København Ø

Tel.: 3525 4300
Fax: 3525 4313
E-mail: [email protected]
Web: www.santaferelo.com

CVR.nr.: 26 04 17 16

31.03.2017

Selskabsmeddelelse nr. 5/2017

Santa Fe Group A/S tildeler aktieoptioner i henhold til langsigtet incitamentsprogram og betingede aktier.

Bestyrelsen i Santa Fe Group A/S ("Selskabet" eller "Santa Fe") har besluttet at introducere et nyt langsigtet incitamentsprogram baseret på aktieoptioner (long-term incentive programme – herefter "LTIP") og tildele op til 510.500 aktieoptioner til direktionen og udvalgte andre medarbejdere under LTIP. Principperne for LTIP er i overensstemmelse med den vederlagspolitik og de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, som blev godkendt på Selskabets generalforsamling den 27. marts 2017. Tildelingen sker som led i Selskabets fortsatte bestræbelser på at skabe værdi og ensrette direktionens præstation med aktionærernes interesser.

Aktieoptionerne tildeles i henhold til to programmer – et basisprogram med en optjeningsperiode på tre år og et accelereret program med en optjeningsperiode på fire år. For basisprogrammet svarer udnyttelseskursen pr. aktieoption til aktiekursen på tildelingstidspunktet. For det accelererede program svarer udnyttelseskursen pr. aktieoption til 140% af aktiekursen på tildelingstidspunktet. For begge programmer gælder det, at optjening af optionerne er betinget af opfyldelsen af specifikke mål for EBITDA før særlige poster ved udgangen af regnskabsåret umiddelbart før udløb af optjeningsperioden og betinget af fortsat ansættelse og besiddelse af et specifikt antal Santa Fe-aktier. Efter optjening kan aktieoptionerne udnyttes over en toårig periode i åbne handelsvinduer betinget af fortsat ansættelse og besiddelse af et specifikt antal Santa Fe-aktier. Optjente aktieoptioner, der ikke er blevet udnyttet i løbet af udnyttelsesperioden, bortfalder uden varsel eller kompensation.

Den teoretiske markedsværdi af de tildelte aktieoptioner svarer til DKK 7,2 mio. beregnet i henhold til Black Scholes-modellen.

Som beskrevet i Selskabets vederlagspolitik og overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, der blev godkendt på den seneste generalforsamling, har bestyrelsen desuden besluttet at tildele 36.000 betingede Santa Fe-aktier til udvalgte ledende medarbejdere i Santa Fe-gruppen. Den endelige retserhvervelse til de betingede aktier finder sted to år efter tildelingen, hvor de frigives uden betingelser.

Selskabet forventer at afdække forpligtelsen til at levere betingede aktier og aktier til indfrielse af aktieoptioner gennem sin beholdning af egne aktier.


Side 2

Med venlig hilsen

Santa Fe Group A/S

Yderligere information:

Martin Thaysen, Group CEO, +44 (0) 20 3691 8300

Christian Møller Laursen, Group CFO, +44 20 8963 2514