AI assistant
EAC Invest — M&A Activity 2011
Apr 27, 2011
3430_iss_2011-04-27_f43384e7-e1f1-4f7d-9685-8af76b914fdf.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
Aktionærsekretariatet
Nasdaq OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1067 København K
A/S Det Østasiatiske Kompagni East Asiatic House Indiakaj 20 2100 København Ø
| Telefon.: | 3525 4300 |
|---|---|
| Fax: | 3525 4313 |
| E-mail: | [email protected] |
| Internet: | www.eac.dk |
CVR.nr.: 26 04 17 16
- april 2011
EAC Moving & Relocation Services køber Interdean, Europas førende inden for flytning og udstationeringsydelser - Selskabsmeddelelse nr. 7/2011
- Købet fordobler EAC Moving & Relocation Services' omsætning og styrker markant forretningens markedsledende position inden for flytning, udstationering og arkivforvaltning på globalt plan i Asien, Australien og nu også i Europa.
- Den udvidede geografiske platform indebærer betydelige konkurrencemæssige fordele på markedet for samlede løsninger til internationale erhvervskunder.
- Stærkt strategisk match og mulighed for væsentlige vækstsynergier gennem bredere udnyttelse af EAC Moving & Relocation Services' højt udviklede serviceløsninger og koncepter.
- Vigtigt skridt i den overordnede strategi om at udvikle ØK's to forretninger til uafhængige, børsnoterede selskaber.
Om købet
EAC Moving & Relocation Services, der opererer under varemærkerne Santa Fe og WridgWays, har indgået aftale om at købe Europas førende virksomhed inden for flytning og udstationeringsydelser, Interdean International Relocation Group. EAC Moving & Relocation Services overtager 100% af Interdeans aktiekapital til en samlet pris af EUR 65 mio., svarende til DKK 485 mio. på nettogældfri basis.
Aftalen er indgået efter en sædvanlig due diligence-proces, og transaktionen forventes gennemført inden udgangen af juli 2011. Købet finansieres med en kombination af egenkapital og gæld. Interdeans erfarne og kompetente ledelsesteam fortsætter efter overtagelsen.
Om Interdean
Interdean International Relocation blev grundlagt i 1959 og har hovedkontor i Storbritannien. Interdean opererer fra 48 servicekontorer og har 1.200 medarbejdere i 35 lande i Europa (inkl. Rusland) og Centralasien.
I 2010 havde Interdean en samlet omsætning på omkring EUR 145 mio. (DKK 1.081 mio.) og et resultat på EBITDA-niveau på ca. EUR 7,0 mio. (DKK 52 mio.). Forretningen udvikler sig positivt, og i forhold til regnskabet for 2009 blev der opnået tocifret vækst i et marked der ellers var præget af recession.
Side 2
Om Santa Fe og WridgWays
Samlet er Santa Fe og WridgWays markedsledende i Asien og Australien med 72 kontorer i 15 lande og over 1.950 medarbejdere, der håndterer mere end 64.000 flytninger årligt.
Forretningen drives med et stærkt fokus på kunder, kvalitet og resultater og tilbyder en lang række værdiskabende serviceydelser inden for flytning, udstationering og arkivforvaltning til erhvervskunder og private i Asien, Australien og Mellemøsten – og til resten af verden via et globalt netværk af samarbejdspartnere.
Strategisk rationale
Sammenlægningen af de to virksomheder giver EAC Moving & Relocation Services vigtig adgang til Europa og Centralasien, hvor forretningen vil opnå en markedsledende position svarende til den nuværende solide position i Asien, Australien samt Mellemøsten.
Ud over at fordoble omsætningen og markant udvide den geografiske platform giver købet af Interdean EAC Moving & Relocation Services en række værdifulde, konkurrencemæssige fordele: En meget stor andel af Interdeans forretning skabes via direkte kontrakter med multinationale selskaber med hovedkontor i Europa, der efterspørger samlede løsninger fra én leverandør uanset, om den pågældende service skal leveres i Europa, i Asien, Australien og Mellemøsten – eller mellem disse regioner. Opkøbet betyder, at EAC Moving & Relocation Services vil kunne tilbyde en fuldt kontrolleret servicering af disse kunder i et udvidet geografisk område – en styrkelse der også vil komme forretningens eksisterende kunder og partnere til gode. Samtidig vil den udvidede forretningsplatform væsentligt forbedre det konkurrencemæssige udgangspunkt for at vinde nye multinationale kunder, en fordel som allerede har vist sig i den nyligt sammenlagte Santa Fe/WridgWays organisation. Endvidere kan der opnås betydelige vækstsynergier ved at implementere Santa Fes specialiserede serviceløsninger og koncepter i Interdeans 48 kontorer.
Samlet skaber opkøbet en unik strategisk platform for vækst og værdiskabelse med fortsat attraktive ekspansionsmuligheder i Mellemøsten og i de dele af Europa, Asien og Australien, hvor virksomheden ikke allerede er repræsenteret. Der er imidlertid ingen planer om ekspansion til Nordamerika, da det er ledelsens vurdering, at Santa Fe er bedre repræsenteret i regionen gennem et tæt samarbejde med førende aktører.
ØK's strategi hen imod 2016
Opkøbet er et vigtigt skridt i ØK's strategi om fortsat fokus på langsigtet værdiskabelse gennem en styrkelse af koncernens markedsværdi med det overordnede mål for de kommende år at udvikle både EAC Moving & Relocation Services og EAC Foods til stærke og selvstændige virksomheder, hver med en størrelse og organisation, der er tilstrækkelig til, at de kan blive børsnoterede selskaber, der vil være attraktive for internationale investorer.
ØK's forventninger til 2011
Når transaktionen er gennemført, vil ØK opdatere sine forventninger til 2011. I forbindelse med den ordinære generalforsamling i marts 2011 gav ØK meddelelse om en mindre opjustering af koncernens omsætning til omkring DKK 6,0 mia. og en EBITDA-margin på omkring 8%.
Side 3
Ledelsens kommentarer:
"Vi er meget tilfredse med aftalen om køb af Interdean, som strategisk passer perfekt til Santa Fe. Vi kender Interdean fra vores mangeårige tætte samarbejde som en professionel organisation, og vi har samme opfattelse af kvalitet og ønske om at levere kundeservice i særklasse. Som europæisk markedsleder har Interdean en stor portefølje af velrenommerede virksomheder som direkte kunder, der markant vil styrke EAC Moving & Relocation Services' position som førende leverandør af flytte-, udstationerings- og arkivforvaltningsydelser på global plan uden for Nordamerika," siger ØK's adm. direktør og CEO, Niels Henrik Jensen.
Præsentation og webcast
ØK holder en webcast og telefonkonference onsdag, den 27. april 2011, kl. 13. For yderligere information om telefonkonferencen henvises der til ØK's hjemmeside www.eac.dk.
Med venlig hilsen
A/S Det Østasiatiske Kompagni
Yderligere information:
Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen +45 3525 4300 [email protected]
Group CFO Michael Østerlund Madsen +45 3525 4300 [email protected]
www.eac.dk