Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

EAC Invest M&A Activity 2011

Aug 1, 2011

Preview isn't available for this file type.

Download source file

-- Købet fordobler Santa Fe-gruppens omsætning og styrker markant
forretningens markedsledende position inden for flytning, udstationering og
arkivforvaltning i Asien, Australien, Mellemøsten og nu også Europa.
-- Vigtigt skridt i den overordnede strategi om at udvikle ØK's to
forretninger til uafhængige, børsnoterede selskaber.
-- ØK vil opdatere forventningerne til årets resultat i delårsrapporten for 1.
halvår 2011, som offentliggøres den 18. august 2011.

Om købet

Santa Fe-gruppen, der opererer under varemærkerne Santa Fe og WridgWays, har i
dag gennemført købet af Europas førende virksomhed inden for flytning og
udstationeringsservices, Interdean International Relocation Group (aftalen blev
annonceret den 27. april 2011 i selskabsmeddelelse nr. 7/2011). Aktiviteterne
konsolideres i ØK's regnskaber pr. 1. august 2011.

Santa Fe-gruppen overtager 100% af Interdeans aktiekapital til en samlet pris
på EUR 65 mio., svarende til DKK 485 mio. på nettogældfri basis. Købet
finansieres med en kombination af egenkapital og gæld.

Ledelsens kommentarer - administrerende direktør & CEO Niels Henrik Jensen:

”Vi har i løbet af købsprocessen fået yderligere indblik i Interdeans styrke og
kompetencer, hvilket tegner godt for en hurtig og ukompliceret integration med
Santa Fe-gruppen. Vi har skabt en unik, strategisk platform for fortsat vækst
og værdiskabelse.

På mindre end ét år har vi to gange fordoblet forretningens størrelse, hvilket
har resulteret i en markant udvidet geografisk rækkevidde og et solidt grundlag
for at styrke den samlede indtjening. Forretningerne passer perfekt til
hinanden med komplementære geografier og fælles kundeorienterede værdier. Vi
forventer at kunne fremdrive betydelige salgssynergier ved at udbrede Santa
Fe-gruppens avancerede servicetilbud og koncepter, ligesom Interdeans
betydelige portefølje af egne kunder blandt velrenommerede virksomheder baseret
i Europa rummer attraktive muligheder for videre forretningsudvikling.

Dermed er vi godt på vej mod vores målsætning om at ekspandere Santa Fe-gruppen
til en førende, international flytte- og udstationeringsvirksomhed, som i sig
selv er attraktiv for internationale investorer.”

Om Interdean

Interdean blev grundlagt i 1959 og har hovedkontor i Storbritannien. Interdean
opererer fra 48 servicekontorer og har 1.200 medarbejdere i 35 lande i Europa
(inkl. Rusland) og Centralasien. I 2010 havde Interdean en samlet omsætning på
omkring EUR 145 mio. (DKK 1.081 mio.) og EBITDA på omkring EUR 7,0 mio. (DKK 52
mio.).

Om Santa Fe-gruppen

Santa Fe-gruppen - kendt under varemærkerne Santa Fe og WridgWays - er
markedsledende i Asien og Australien med 72 kontorer i 15 lande og over 1.950
medarbejdere, der håndterer mere end 64.000 flytninger årligt. Forretningen
drives med stærkt fokus på kunder, kvalitet og resultater, og den tilbyder en
lang række værdiskabende serviceydelser inden for flytning, udstationering og
arkivforvaltning til erhvervskunder og private i Asien, Australien og
Mellemøsten - og til resten af verden via et globalt netværk af
samarbejdspartnere.

Med venlig hilsen

A/S Det Østasiatiske Kompagni

Yderligere information:

Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen

+45 3525 4300

[email protected]

Group CFO Michael Østerlund Madsen

+45 3525 4300

[email protected]

www.eac.dk