Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

DSV Audit Report / Information 2018

Feb 7, 2019

3363_rns_2019-02-07_f61aa8a4-4b9c-4efc-9579-00ae24cb9630.html

Audit Report / Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

DSV, 736 - ÅRSRAPPORT 2018

DSV, 736 - ÅRSRAPPORT 2018

Selskabsmeddelelse nr. 736

"Vi har leveret et stærkt resultat for 2018. 4. kvartal levede op til vores forventninger, og vi kan rapportere et EBIT på 5.450 millioner kroner for 2018 – en vækst på 15% i forhold til 2017. Vi er godt på vej til at nå vores mål for 2020, og resultaterne for 2018 vidner om vores store fokus på at levere høj kvalitet til vores kunder og opnå organisk vækst. I tråd med vores strategi kigger vi fortsat aktivt efter egnede opkøbsmuligheder, og vi er af den opfattelse, at de rette transaktioner kan skabe værdi for alle interessenter, udtaler administrerende direktør Jens Bjørn Andersen.

Væsentlige hovedtal for 2018 (1. januar - 31. december 2018)

(DKK mio.) 4. kvt. 2018 4. kvt. 2017 ÅTD 2018 ÅTD 2017
Nettoomsætning 20.945 19.019 79.053 74.901
Bruttofortjeneste 4.447 4.054 17.489 16.605
Resultat af primær drift før særlige poster 1.338 1.196 5.450 4.878
Overskudsgrad 6,4 % 6,3 % 6,9 % 6,5 %
Conversion ratio 30,1 % 29,5 % 31,2 % 29,4 %
Justeret resultat 4.093 3.484
Regulerede frie pengestrømme 3.916 4.835
Udvandet justeret resultat pr. aktie a 1 kr. 22,1 18,4
Udbytte pr. aktie (foreslået) 2,25 2,00
Resultat af primær drift før særlige poster
Air & Sea 897 789 3.693 3.225
Road 239 231 1.147 1.201
Solutions 223 185 709 494

Resultat af 4. kvartal 2018

I 4. kvartal af 2018 voksede nettoomsætningen med 10,6% reguleret for effekten af valutaomregning og udgjorde 20.945 millioner kroner (4. kvartal 2017: 19.019 millioner kroner).

Vækst i fragtmængderne i kvartalet udgjorde 5% for luftfragt, 4% for søfragt og 2% for vejtransport.

Bruttofortjenesten udgjorde 4.447 millioner kroner for 4. kvartal 2018 (4. kvartal 2017: 4.054 millioner kroner). Korrigeret for valutaeffekt steg koncernens bruttofortjeneste med 9,9%. Air & Sea divisionen realiserede en vækst på 10,4% og Road divisionen en vækst på 4,6% – begge som følge af stigning i fragtmængderne og forbedret indtjening pr. forsendelse i forhold til 4. kvartal 2017. Solutions divisionen oplevede også stigende aktivitet og opnåede en vækst i bruttofortjenesten på 15,6% for 4. kvartal.

Resultat af primær drift før særlige poster steg med 11,9% (korrigeret for valutaeffekt) til 1,338 millioner kroner i 4. kvartal 2018 (4. kvartal 2017: 1.196 millioner kroner). Væksten var især drevet af Air & Sea og Solutions divisionerne.

Regulerede frie pengestrømme udgjorde 3.916 millioner kroner for 2018. Pengestrømmene var påvirket af en ekstraordinær indbetaling til pensionsordninger på 250 millioner kroner i 4. kvartal 2018 og var udover dette på niveau med vores forventninger.  

Udbytte

Bestyrelsen indstiller til, at der udbetales ordinært udbytte for 2018 på 2,25 kroner pr. aktie (2017: 2,00 kroner). 

Forventninger til 2019

  • Resultat af primær drift før særlige poster forventes i niveauet 5.900-6.300 millioner kroner. Det forventes, at implementeringen af IFRS 16 vil have en positiv effekt på resultat af primær drift før særlige poster for 2019 på 300-350 millioner kroner.
  • Finansielle omkostninger, netto forventes i niveauet 620-650 millioner kroner (reguleret for eventuelle gevinster eller tab som følge af valutakursregulering). Der forventes en stigning på 350-370 millioner kroner i forhold til 2018 som følge af implementeringen af IFRS 16.
  • Koncernens effektive skattesats forventes i niveauet 23%.
  • Regulerede frie pengestrømme forventes i niveauet 4.300 millioner kroner.

Investor-telekonference

Der afholdes investor-telekonference den 7. februar 2019, kl. 11.00. Yderligere oplysninger kan findes på investor.dsv.com.

Kontaktoplysninger            

Investor Relations

Flemming Ole Nielsen, telefon 43 20 33 92, [email protected]

Nicolas Thomsen, telefon 45 20 31 93, [email protected] 

Medier

Tina Hindsbo, telefon 43 20 36 63, [email protected]

Med venlig hilsen

DSV A/S

Vedhæftet fil