AI assistant
DFDS — Share Issue/Capital Change 2018
Jun 13, 2018
3361_iss_2018-06-13_9e541912-9c9b-41a1-a6cc-4b92724d65ad.pdf
Share Issue/Capital Change
Open in viewerOpens in your device viewer
DFDS BESTILLER NY FRAGTFÆRGE FOR AT SIKRE KAPACITET TIL VÆKST
DFDS har i dag bestilt yderligere en fragtfærge (ro-ro) til levering i første halvdel af 2020 fra det kinesiske skibsværft Jinling Shipyard.
"Med denne nybygning øges vores ordrebog til fem store fragtfærger, hvilket vil forbedre vores effektivitet og gøre det muligt for os at servicere den forventede vækst i vores rutenetværk i Nordeuropa og Middelhavet, støtte samhandelen og hjælpe vores kunder med at skabe vækst i deres forretninger," siger Niels Smedegaard, CEO.
Nybygningen er af samme type som de fire tidligere bestilte fragtfærger og er ligeledes designet til at transportere 6.700 lanemeter fragt, svarende til omkring 450 trailere. Den store kapacitet reducerer enhedsomkostninger samt miljøpåvirkningen pr. transporteret enhed.
DFDS' flådefornyelsesprogram omfatter også to kombinerede fragt- og passagerfærger (ro-pax), der skal leveres i 2021 til indsætning i det baltiske rutenet. Derudover vil en chartret kombineret fragt- og passagerfærge (ro-pax) blive leveret i 2021 til ruterne på Den Engelske Kanal.
DFDS' investeringsforventninger for 2018 er uændrede.
DFDS A/S Sundkrogsgade 11 2100 København Ø CVR 14 19 47 11
www.dfds.com
Meddelelsenr. 45/2018 13. juni 2018 Side 1 af 1
Kontakt
Niels Smedegaard, CEO +45 33 42 34 00
Torben Carlsen, CFO +45 33 42 32 01
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Gert Jakobsen, Communications +45 33 42 32 97
Om DFDS
DFDS leverer færge- og transport services i Europa og Tyrkiet med en årlig omsætning på DKK 16 mia.
Over 8.000 fragtkunder anvender vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.
Vi tilbyder også sikker transport på korte færgeruter og ruter med en overnatning til fem millioner passagerer, heraf mange i egen bil.
Vi har 8.000 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.
Forbehold
Udsagn om fremtiden i denne meddelelse er behæftet med risici og usikkerhed. Dette indebærer, at den faktiske udvikling kan afvige betydeligt herfra.