Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

DFDS Share Issue/Capital Change 2010

Nov 16, 2010

3361_iss_2010-11-16_cd040909-6852-4935-afb9-04f0458eac37.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in viewer

Opens in your device viewer

DFDS UDVIDER TONNAGE-SAMARBEJDE MED FORSVARET

DFDS A/S, Sundkrogsgade 11 2100 København Ø CVR 14 19 47 11

Selskabsmeddelelse nr. 41/2010

16.11.2010

Side 1/1

Kontaktpersoner:

Niels Smedegaard, CEO +45 33 42 34 00

Torben Carlsen, CFO +45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

DFDS profil

DFDS driver Nordeuropas førende integrerede shipping- og logistiknetværk.

DFDS har 6.000 medarbejdere og beskæftiger en flåde på 63 skibe.

DFDS blev stiftet i 1866 og er noteret på NASDAQ OMX København.

Ansvarsfraskrivelse

Udtalelserne om fremtiden i denne meddelelse er behæftet med risici og usikkerhed, såvel generelt som specifikt, hvilket betyder, at den faktiske udvikling kan afvige væsentligt fra udtalelserne om fremtiden.

DFDS' nuværende tonnagesamarbejde med det danske og tyske forsvar udvides til mindst fem skibe. DFDS bestiller to ro-ro-nybygninger til levering i 2012.

DFDS har siden 2003 indgået i et samarbejde med det danske forsvar, og siden 2006 også med det tyske forsvar, om levering af skibskapacitet til forsvarets transportopgaver (ARKprojektet). Der er nu indgået en ny samarbejdsaftale med charteraftaler, som omfatter perioden 2010-2021, til afløsning af de nuværende charteraftaler, der udløber mellem 2010 og 2012.

Antallet af DFDS-skibe i samarbejdet øges til mindst fem skibe fra de nuværende to. Som en del af aftalen er det forudsat, at de to af skibene er nybygninger med levering i første halvdel af 2012. Det er endvidere aftalt, at ét skib er udchartret til forsvaret på fuld tid, mens de øvrige skibe er til rådighed med varierende varsel på mellem 15 og 60 dage. Når skibene ikke anvendes af forsvaret, beskæftiges de i DFDS' rutenetværk. Alle skibe er danskflagede.

På denne baggrund har DFDS bestilt to ro-ro-nybygninger med en fragtkapacitet på hver 3.000 lanemeter samt containerkapacitet på 342 TEU. Skibene bygges på det tyske værft P+S Werften GmbH, Stralsund, og designet tilgodeser såvel forsvarets som DFDS' krav. Den samlede kontraheringssum er DKK 950 mio. (EUR 128 mio.), hvoraf 80% finansieres af et 12 årigt lån fra KfW IPEX-Bank GmbH. Investeringen gennemføres over tre år med DKK 200 mio. i 2010, DKK 560 mio. i 2011 og DKK 190 mio. i 2012.

  • Vores samarbejde med det danske og tyske forsvar har været meget velfungerende og til gavn for alle parter siden begyndelsen i 2003. Vi er meget glade for at kunne forlænge og udvide samarbejdet. DFDS' investering i to nybygninger er i sig selv en sund forretning og samtidig en del af den løbende fornyelse af vores flåde. De to nybygninger vil kunne erstatte indchartrede fragtskibe og dermed fastholdes en høj grad af fleksibilitet i flåden, siger administrerende direktør Niels Smedegaard.