AI assistant
DFDS — Earnings Release 2018
Jan 18, 2019
3361_iss_2019-01-18_c41b1f99-8022-4d4e-9c14-41f537785c3c.pdf
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse
2018 OMREGNING I HENHOLD TIL IFRS OM LEASING
- IFRS 16 træder i kraft fra 1. januar 2019
- Pro forma urevideret omregning af 1.-3. kvt. 2018 og 3. kvt. for de sidste 12 måneder (LTM)
- EBITDA for 3. kvt. 2018 LTM øget fra DKK 2,9 mia. til DKK 3,5 mia.
2018
IFRS 16 OMREGNING AF 1.-3. KVT. 2018 & 3. KVT. LTM
| 3. kvt. 2018 LTM** | |||
|---|---|---|---|
| Pro forma urevideret IFRS 16 |
Pro forma urevideret IFRS 16 |
||
| DKK mio | Rapporteret | tilpasning | omregning |
| Resultatopgørelse | |||
| EBITDA* | 2.874 | 584 | 3.458 |
| EBIT* | 1.845 | 54 | 1.899 |
| Kapital | |||
| Nettorentebærende gæld (NIBD) |
7.666 | 2.594 | 10.260 |
| investeret kapital, | |||
| gennemsnit, LTM | 12.042 | 2.384 | 14.425 |
| Nøgletal for drift og | |||
| afkast | |||
| EBITDA-margin, % | 18,8 | 3,8 | 22,7 |
| ROIC, %, LTM | 14,8 | -2,1 | 12,7 |
| Nøgletal for kapital | |||
| Egenkapitalandel, % | 39,4 | -4,6 | 34,8 |
| NIBD/EBITDA, LTM | 2,7 | 0,3 | 3,0 |
*Før særlige poster
**Sidste tolv måneder
Med effekt fra 1. januar 2019 vil DFDS implementere den nye IFRS-regnskabsstandard om leasing, hvorefter alle leasingkontrakter, inklusive operationel leasing, indregnes i balancen. For DFDS medfører dette, at operationelle leasingkontrakter for havneterminaler, skibe, land og bygninger, lastbærende materiel og andre aktiver indregnes i balancen, mens leasingbetalinger for sådanne aktiver konverteres fra driftsomkostninger til afskrivninger og renter. Havneterminaler og skibe udgør henholdsvis 66% og 22% af ændringen i balancen.
For at tilvejebringe sammenligningstal for 2019 er en pro forma urevideret omregning af de første tre kvartaler af 2018 og 3. kvt. 2018 LTM for DFDS Koncernen, divisioner og forretningsområder indeholdt i meddelelsen*.
Påvirkning af indkomstopgørelsen og kapital
I omregningen for 3. kvt. 2018 LTM er EBITDA før særlige poster øget med DKK 584 mio. til DKK 3.458 mio. fra DKK 2.874 mio.
I samme periode er afskrivningerne øget med DKK 530 mio. og EBIT før særlige poster øges dermed med DKK 54 mio. til DKK 1.899 mio. Øgningen af EBIT opvejes af en forøgelse af finansomkostningen, således at resultatet før skat er uændret.
Ved udgangen af 3. kvt. 2018 øges de samlede aktiver med DKK 2,4 mia. til DKK 15,6 mia. som følge af primært indregning af leasingaftaler for havneterminaler og skibe. Den investerede kapital øges ligeledes med DKK 2,4 mia. til DKK 18,8 mia. og den netto-rentebærende gæld (NIBD) øges med DKK 2,6 mia. til DKK 10,3 mia.
Påvirkning af ROIC og kapitalstruktur
Afkastet af den investerede kapital (ROIC) før særlige poster sænkes med 2,1 procentpoint til 12,7% for 3. kvt. 2018 LTM. Den finansielle gearing, målt som forholdet mellem NIBD og EBITDA, øges til 3,0 fra 2,7 ved udgangen af 3. kvt. 2018. Egenkapitalandelen sænkes fra 39% til 35%.
4. kvt. 2018 og forventning 2019
- kvt. 2018 og hele året 2018 omregnes ligeledes i henhold til IFRS 16 som en del af rapporten for 4. kvt. 2018, der udsendes 7. februar 2019. EBITDA og andre faktorer i forventningen for 2019, der indgår i rapporten for 4. kvt. 2018, vil være baseret på IFRS 16.
Implementeringsløsning
DFDS vil implementere IFRS 16 i henhold til den modificerede retrospektive tilgang, som ikke kræver omregning af sammenligningstal.
For at tilvejebringe sammenligningstal for ét år er der imidlertid udarbejdet en pro forma urevideret omregning af væsentlige regnskabsoplysninger og nøgletal for perioden 1. januar 2018 – 30. september 2018, som er indeholdt i denne meddelelse*. Omregningen, der er pro forma og urevideret, viser effekten af IFRS 16 med virkning fra 1. oktober 2017.
17. januar 2019
Kontaktdetaljer på side 3. *Den engelske udgave af denne meddelelse indeholder detaljerede tabeller for Koncernen, divisioner og forretningsområder.
DFDS A/S
Sundkrogsgade 11 2100 Kbh Ø CVR 14 19 47 11 www.dfds.com
- januar 2019 Selskabsmeddelelsesnummer: 1/2019
Kontakt
Torben Carlsen, CFO: +45 33 42 32 01 Søren Brøndholt Nielsen, IR: +45 33 42 33 59
Forbehold
Udsagn om fremtiden i denne meddelelse er behæftet med risici og usikkerhed. Dette indebærer, at den faktiske udvikling kan afvige betydeligt herfra.
Om DFDS
DFDS leverer færge- og transport services i Europa og Tyrkiet med en årlig omsætning på DKK 16 mia.
Over 10.000 fragtkunder anvender vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.
Vi tilbyder også sikker transport på korte færgeruter og ruter med en overnatning til fem millioner passagerer, heraf mange i egen bil.
Vi har 8.000 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.