AI assistant
DFDS — Capital/Financing Update 2016
May 18, 2016
3361_iss_2016-05-18_b5e2a959-62c6-4787-95a2-33812b1e1cb8.pdf
Capital/Financing Update
Open in viewerOpens in your device viewer
RUTENETVÆRKETS KAPACITET UDVIDES AF TO CHARTREDE NYBYGNINGER
For at imødekomme de stigende fragtmængder fra vores kunder i DFDS' rutenetværk har DFDS indgået en aftale med Siem Group om at bareboat-chartre to fragt-nybygninger (ro-ro) for en femårig periode. Som en del af aftalen har DFDS optioner til at købe skibene.
De to skibe bygges af Flensburger Schiffbau-Gesellschaft, som tidligere har leveret seks ro-ro-fragtskibe til DFDS. Skibene forventes leveret i henholdsvis maj og september 2017. Hvert skib har en fragtkapacitet på 4.076 lanemeter, svarende til omkring 262 trailere.
Begge nybygninger planlægges indsat i DFDS' rutenetværk på Nordsøen. Skibene vil tilføre omkring 20% ekstra kapacitet i forhold til de skibe, som de forventes at erstatte.
Foruden den ekstra kapacitet opfylder skibene de seneste miljømæssige designkrav og er således mere brændstoføkonomiske og kræver mindre håndtering ved lastning og losning i havn.
DFDS A/S Sundkrogsgade 11 DK-2100 Copenhagen Ø CVR 14 19 47 11
www.dfdsgroup.com
Meddelelse nr. 32/2016 18. maj 2016 Side 1 af 1
Kontakt
Niels Smedegaard, CEO +45 33 42 34 00
Torben Carlsen, CFO +45 33 42 32 01
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Gert Jakobsen, Communications +45 33 42 32 97
Om DFDS
DFDS leverer shipping- og transport services i Europa og har en årlig omsætning på DKK 13 mia.
For over 8.000 fragtkunder leverer vi høj pålidelighed via vores shipping- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.
For seks millioner passagerer tilbyder vi sikker transport på korte færgeruter og ruter med overnatning.
Vi har 6.600 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.
Forbehold
Udtalelserne om fremtiden i denne meddelelse er behæftet med risici og usikkerhed. Dette indebærer, at den faktiske udvikling kan afvige væsentligt fra udtalelserne om fremtiden.