AI assistant
Demant — AGM Information 2012
Apr 11, 2012
Preview isn't available for this file type.
Download source fileSelskabsmeddelelse nr. 2012-03
11. april 2012
William Demant Holding A/S har i dag afholdt ordinær generalforsamling på
selskabets adresse, Konge-bakken 9, 2765 Smørum, hvor bestyrelsens forslag i
sin helhed blev godkendt af generalforsamlingen. Dette medførte blandt andet
følgende beslutninger:
-- At hele årets overskud, DKK 1.074 mio., overføres til selskabets reserver.
-- At Lars Nørby Johansen, Peter Foss, Niels B. Christiansen og Thomas
Hofman-Bang blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer.
-- At selskabets revisionsfirma, Deloitte Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab, blev genvalgt.
-- At bestyrelsen blev bemyndiget til indtil næste ordinære generalforsamling
af lade selskabet erhverve egne aktier med en pålydende værdi af indtil 10
% af aktiekapitalen.
I sin beretning redegjorde bestyrelsens formand, Lars Nørby Johansen, blandt
andet for koncernens udvikling i 2011. Han sagde:
"2011 blev endnu et godt år for William Demant-koncernen, hvor vi præsterede
tocifret vækst i både omsætning og antal solgte høreapparater. Den positive
udvikling har været bredt funderet på såvel forretningsaktiviteter som
geografiske områder. Det glæder os, at det vækstfundament, der blev støbt
tilbage i 2010 med lanceringen af Oticon Agil, har været med til at sikre et
fortsat stigende salg. I 2011 er det især produktlanceringer i mellem- og
lavpriskategorierne, der har dannet grundlag for en ganske betydelig stykvækst.
Koncernens organiske stykvækst i 2011 svarede til to tredjedele af den totale
stykvækst på høreapparatmarkedet, og det har naturligvis været svært for
konkurrenterne at matche."
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lars Nørby Johansen
som formand og Peter Foss som næstformand.
¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨
Yderligere information:
Adm. direktør Niels Jacobsen
Telefon 39 17 71 00
www.demant.com