Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Coloplast AGM Information 2016

Dec 5, 2016

3358_iss_2016-12-05_c03c3d49-9817-4028-8247-bbba20b710d9.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 14/2016

  1. december 2016

Holtedam 1 3050 Humlebæk Denmark Tlf: +45 4911 1111 www.coloplast.com CVR-nr. 69749917

Ordinær generalforsamling i Coloplast A/S Mandag den 5. december 2016 kl. 15.30

Generalforsamlingen i Coloplast A/S er netop afholdt.

Følgende kan oplyses om behandlingen af de enkelte punkter på dagsordenen, der er vedhæftet som bilag:

Advokat Søren Meisling var udpeget som dirigent.

ad 1 Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning.

ad 2 Årsrapporten blev godkendt.

ad 3

Forslag om ordinært udbytte på 9,00 kr. pr. aktie á 1,00 kr. blev godkendt.

ad 4

Bestyrelsens forslag om følgende blev tiltrådt:

4.1 Ændring af selskabets vedtægter.

§ 5, stk. 2, ændres til følgende ordlyd: "Den ovenfor tillagte bemyndigelse gælder indtil generalforsamlingen i 2021."

4.2 Forhøjelse af bestyrelsesmedlemmernes vederlag.

Bestyrelsens årlige grundhonorar forhøjes fra 400.000,- kr. til 450.000,- kr.

4.3 Ændring af overordnede retningslinjer for selskabets aflønning af bestyrelse og direktion.

Følgende ændres i afsnittet, der behandler direktionens aflønning:

I følgende sætning under afsnit 1 "Bonusmålene er ved retningslinjernes vedtagelse baseret på værdiskabelse og profitabilitet, men målene kan ændres af bestyrelsen" erstattes "værdiskabelse" med "vækst", således at sætningen ændres til "Bonusmålene er ved retningslinjernes vedtagelse baseret på vækst og profitabilitet, men målene kan ændres af bestyrelsen".

Ændring af strike-kurs. Følgende sætning under afsnit 3 "Optionerne tildeles med en strike-kurs, som er 15 % højere end markedskursen på tildelingstidspunktet beregnet som gennemsnittet af alle handler på kalenderårets sidste handelsdag" ændres til "Optionerne tildeles med en strike-kurs, som er 5 % højere end markedskursen på tildelingstidspunktet beregnet som gennemsnittet af alle handler på kalenderårets sidste handelsdag".

Retningslinjerne i øvrigt er uændrede.

4.4 Bemyndigelse til selskabets bestyrelse i overensstemmelse med de i selskabslovens § 198 indeholdte bestemmelser til at tillade selskabet at erhverve egne aktier på indtil 10 % af selskabets aktiekapital.

Det højeste og mindste beløb, som ydes for aktierne, er den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs +/- 10 %.

Bemyndigelsen gælder indtil selskabets ordinære generalforsamling i 2017.

ad 5

Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Følgende bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt:

Direktør Michael Pram Rasmussen Civiløkonom Niels Peter Louis-Hansen Advokat Per Magid Direktør Birgitte Nielsen Administrerende direktør Jette Nygaard-Andersen Direktør Brian Petersen Administrerende direktør Jørgen Tang-Jensen

ad 6 Valg af revisor.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Strandvejen 44 2900 Hellerup

blev genvalgt.

ad 7 Eventuelt.

Intet at bemærke.

Bilag: Indkaldelse til generalforsamlingen

Tlf: +45 4911 1111 www.coloplast.com CVR-nr. 69749917 Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Mandag den 5. december 2016 kl. 15.30 Holtedam 3 (Aage Louis-Hansen Auditoriet), Humlebæk

Til aktionærerne i Coloplast A/S

  1. november 2016

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen afholdes mandag den 5. december 2016 kl. 15.30 på selskabets adresse Holtedam 3 i Humlebæk (Aage Louis-Hansen Auditoriet).

Forud for generalforsamlingen vil der samme sted blive serveret kaffe, te og kage kl. 15.00-15.30.

Generalforsamlingen, der tillige transmitteres til aktionærerne via webcast på www.coloplast.com, åbnes herefter af bestyrelsens formand og vil blive ledet af en af bestyrelsen udpeget dirigent.

Dagsorden

    1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
    1. Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsrapport.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.
    1. Forslag fra bestyrelsen:
  • 4.1 Ændring af selskabets vedtægter.

§ 5, stk. 2, ændres til følgende ordlyd: "Den ovenfor tillagte bemyndigelse gælder indtil generalforsamlingen i 2021."

Dette er blot en forlængelse af den bestyrelsen tillagte bemyndigelse.

4.2 Forhøjelse af bestyrelsesmedlemmernes vederlag.

Bestyrelsens årlige grundhonorar foreslås forhøjet fra 400.000,- kr. til 450.000,- kr.

4.3 Ændring af overordnede retningslinjer for selskabets aflønning af bestyrelse og direktion.

Forslag til følgende ændringer af afsnittet, der behandler direktionens aflønning:

I følgende sætning under afsnit 1 "Bonusmålene er ved retningslinjernes vedtagelse baseret på værdiskabelse og profitabilitet, men målene kan ændres af bestyrelsen" erstattes "værdiskabelse" med "vækst", således at sætningen ændres til "Bonusmålene er ved retningslinjernes vedtagelse baseret på vækst og profitabilitet, men målene kan ændres af bestyrelsen".

Ændring af strike-kurs. Følgende sætning under afsnit 3 "Optionerne tildeles med en strike-kurs, som er 15 % højere end markedskursen på tildelingstidspunktet beregnet som gennemsnittet af alle handler på kalenderårets sidste handelsdag" ændres til "Optionerne tildeles med en strike-kurs, som er 5 % højere end markedskursen på tildelingstidspunktet beregnet som gennemsnittet af alle handler på kalenderårets sidste handelsdag".

Retningslinjerne i øvrigt er uændrede.

Forslag til de ændrede retningslinjer er vedlagt som bilag.

Retningslinjer for selskabets aflønning af bestyrelse og direktion er desuden en del af selskabets lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse og årsrapport.

4.4 Bemyndigelse til selskabets bestyrelse i overensstemmelse med de i selskabslovens § 198 indeholdte bestemmelser til at tillade selskabet at erhverve egne aktier på indtil 10 % af selskabets aktiekapital.

Det højeste og mindste beløb, som ydes for aktierne, er den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs +/- 10 %.

Bemyndigelsen gælder indtil selskabets ordinære generalforsamling i 2017.

  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Følgende bestyrelsesmedlemmer foreslås genvalgt:

Direktør Michael Pram Rasmussen (formand) Civiløkonom Niels Peter Louis-Hansen (næstformand) Advokat Per Magid Direktør Birgitte Nielsen Administrerende direktør Jette Nygaard-Andersen Direktør Brian Petersen Administrerende direktør Jørgen Tang-Jensen

Direktør Sven Håkan Björklund ønsker ikke genvalg.

Der henvises i øvrigt til Coloplasts hjemmeside www.coloplast.com for oplysninger om hvert enkelt nuværende bestyrelsesmedlem. Oplysningerne kan også rekvireres ved henvendelse til selskabets aktionærsekretariat på telefon 4911 1800.

  1. Valg af revisor.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab foreslås genvalgt som selskabets revisor.

  1. Eventuelt.

Der foreligger ikke fra bestyrelsen eller aktionærer andre forslag til behandling på generalforsamlingen.

Til vedtagelse af det under dagsordenens pkt. 4.1 fremsatte forslag om vedtægtsændring kræves jf. vedtægternes § 11, stk. 1 og 2, at mindst halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen tillige vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 2, 3, 4.2, 4.3, 4.4, 5 og 6 fremsatte forslag afgøres ved simpel stemmeflerhed i medfør af vedtægternes § 11.

Aktionærinformation

Selskabets samlede aktiekapital udgør 216 mio. kr. heraf 18 mio. kr. A-aktier fordelt i aktier á 1,- kr. og multipla heraf samt 198 mio. kr. B-aktier fordelt i aktier á 1,- kr.

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemme på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen mandag den 28. november 2016.

Hvert A-aktiebeløb på 1,- kr. giver 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb på 1,- kr. giver 1 stemme.

Enhver aktionær kan stille spørgsmål til ledelsen på generalforsamlingen. Spørgsmål til dagsordenen og øvrige dokumenter til brug for generalforsamlingen kan ligeledes stilles skriftligt og skal være selskabet i hænde senest en uge før generalforsamlingens afholdelse. Skriftlige spørgsmål sendes med tydelig identifikation af aktionæren til [email protected] eller med almindelig post til Coloplast A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk, mærket "Aktionærsekretariatet".

Følgende oplysninger er tilgængelige på selskabets hjemmeside www.coloplast.com under "Investor Relations" fra torsdag den 10. november 2016:

  • Indkaldelse til generalforsamling.
  • Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, herunder det samlede antal for hver aktieklasse.
  • De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapporten for 2015/16.
  • Dagsorden og de fuldstændige forslag.
  • Formularer, der anvendes til stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse pr. brev.

Indkaldelse med de fuldstændige forslag til behandling på generalforsamlingen er samtidig sendt til enhver noteret aktionær, som har fremsat begæring herom. Materialet fremlægges tillige på selskabets kontor.

Udbetaling af udbytte

Udbytte, der vedtages på generalforsamlingen, er til rådighed for aktionærerne torsdag den 8. december 2016 via det kontoførende pengeinstitut Nordea.

Yderligere oplysninger om udbytte kan findes på side 8 i årsrapporten for 2015/16.

Adgangskort

Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen, eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

Enhver aktionær er berettiget til at deltage på generalforsamlingen, såfremt aktionæren har bestilt et adgangskort senest torsdag den 1. december 2016 kl. 23.59.

Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres

  • via "Shareholder Portal" under "Investor Relations" på selskabets hjemmeside www.coloplast.com.
  • ved at sende tilmeldingsblanketten i udfyldt og underskrevet stand pr. email til [email protected] eller pr. post til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte. Benyt eventuelt tilmeldingsblanket, der findes på selskabets hjemmeside www.coloplast.com under "Investor Relations".
  • ved henvendelse til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, på telefon 4546 0997 (hverdage 09.00-15.00).

Aktionæren eller en fuldmægtig kan møde på generalforsamlingen sammen med en rådgiver.

Spørgsmål vedrørende tilmelding til generalforsamlingen eller brug af aktionærportalen besvares ved henvendelse til Computershare på telefon 4546 0997 (hverdage 09.00-15.00).

Adgangskort, der er bestilt mandag den 28. november 2016 eller senere, sendes ikke pr. post men udleveres ved indgangen til generalforsamlingen, da det ikke kan nå at være aktionæren i hænde rettidigt.

Fuldmagt

Stemmeret kan udøves gennem en fuldmægtig, der skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid ad gangen end ét år.

Afgivelse af fuldmagt skal ske senest torsdag den 1. december 2016 kl. 23.59

  • via "Shareholder Portal" under "Investor Relations" på selskabets hjemmeside www.coloplast.com.
  • ved at sende fuldmagt- og brevstemmeblanketten i udfyldt og underskrevet stand pr. email til [email protected] eller pr. post til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte. Benyt eventuelt fuldmagt- og brevstemmeblanket, der findes på selskabets hjemmeside www.coloplast.com under "Investor Relations".

Fuldmagter kan til enhver tid tilbagekaldes.

Brevstemme

Registrerede aktionærer kan stemme pr. brev på dagsordenens punkter. Brevstemmer kan afgives

  • via "Shareholder Portal" under "Investor Relations" på selskabets hjemmeside www.coloplast.com.
  • ved at sende fuldmagt- og brevstemmeblanketten i udfyldt og underskrevet stand pr. email til [email protected] eller pr. post til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte. Benyt eventuelt fuldmagt- og brevstemmeblanket, der findes på selskabets hjemmeside www.coloplast.com under "Investor Relations".

Brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.

Brevstemmer skal være Computershare A/S i hænde senest torsdag den 1. december 2016 kl. 23.59.

Transportmuligheder

Der vil være mulighed for bustransport fra Humlebæk station til Coloplast og retur. Nærmere oplysninger om afgangstider er vedlagt sammen med kørselsvejledning.

Bestyrelsen

ad dagsordenens pkt. 4.3

Overordnede retningslinjer for selskabets aflønning af bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Bestyrelsens medlemmer modtager et fast årligt honorar. Bestyrelsens formand og næstformand oppebærer et tillæg til bestyrelseshonoraret. Honorarets og tillæggenes størrelser godkendes af generalforsamlingen og oplyses i årsrapporten. Honoraret fastsættes efter sammenligning med honorarer i andre selskaber. Bestyrelsen har ingen incitamentsaflønning.

Direktion

Formandskabet vurderer og fastlægger hvert år direktionens aflønning. Direktionens aflønning består af en fast og en variabel del. Den faste aflønning består af nettoløn, pensionsbidrag og øvrige benefits. Værdien af hvert af disse elementer oplyses i årsrapporten for hvert enkelt direktionsmedlem. Som en del af den variable aflønning har direktionen mulighed for at opnå en årlig bonus, hvis bestemte mål nås. Bonusandelen varierer mellem direktionens medlemmer, men kan udgøre højst 25 % af den årlige aflønning. Den aktuelt opnåede bonus for hvert enkelt direktionsmedlem oplyses i årsrapporten. Bonusmålene er ved retningslinjernes vedtagelse baseret på vækst og profitabilitet, men målene kan ændres af bestyrelsen. Såfremt dette sker, vil der blive redegjort herfor i en selskabsmeddelelse.

En anden del af den variable aflønning udgøres af optioner, der skal medvirke til at sikre overensstemmelse mellem direktionens incitament og den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne. Af samme årsag er optionsprogrammet revolverende og ikke afhængigt af opnåelse af bestemte mål.

Direktionens medlemmer tildeles hvert år et antal optioner med en værdi svarende til højst 40 % af direktionens aflønning. Værdien beregnes jf. Black-Scholes' formel. Optionerne tildeles med en strike-kurs, som er 5 % højere end markedskursen på tildelingstidspunktet beregnet som gennemsnittet af alle handler på kalenderårets sidste handelsdag. Optionerne har en løbetid på 5 år og kan udnyttes efter 3 år. Antallet af tildelte optioner og deres værdi oplyses i selskabets årsrapport for hvert enkelt direktionsmedlem. Optionerne i direktionens aktieoptionsprogram er afdækket gennem selskabets beholdning af egne aktier.

Formandskabet vurderer i øvrigt hvert år direktionens aflønning i forhold til andre danske selskabers ledelser.

Yderligere information

Investorer og analytikere Anders Lonning-Skovgaard Executive Vice President, CFO Tlf. 4911 1111

Ellen Bjurgert Director, Investor Relations Tlf. 4911 1800 / 4911 3376 E-mail [email protected]

Presse og medier Maria Lindeberg Senior Media Relations Manager Tlf. 4911 3095

E-mail [email protected]

Hjemmeside www.coloplast.com

Adresse Coloplast A/S Holtedam 1 3050 Humlebæk Danmark

CVR NR. 69749917

Denne meddelelse foreligger på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Coloplasts logo er et registreret varemærke, der ejes af Coloplast A/S. © 2016-12 Copyright Coloplast A/S, 3050 Humlebæk, Denmark.

Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. Vi arbejder tæt sammen med brugerne af vores produkter for at udvikle nye produkter, der løser deres specielle behov. Vi kalder det intim sundhedspleje.

Vores forretning omfatter stomi-, urologi-, kontinens-, og hud- og sårplejeprodukter. Vi er et globalt selskab med over 10.000 ansatte.