Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Coloplast AGM Information 2011

Nov 14, 2011

3358_iss_2011-11-14_beca73b4-8f8f-44f6-bf26-3e71ca08c897.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Til aktionærerne i Coloplast A/S

  1. november 2011

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen afholdes onsdag den 7. december 2011 kl. 15.30 på selskabets adresse Holtedam 3 i Humlebæk (Aage Louis-Hansen Auditoriet).

Forud for generalforsamlingen vil der samme sted blive serveret kaffe, te og kage kl. 15.00 - 15.30.

Generalforsamlingen, der tillige transmitteres til aktionærerne via webcast på www.coloplast.com, åbnes herefter af bestyrelsens formand og vil blive ledet af en af bestyrelsen udpeget dirigent.

Dagsorden

    1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
    1. Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsrapport.
    1. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.
    1. Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

Forslag fra bestyrelsen:

(a) Ændring af selskabets vedtægter.

§ 5, stk. 2, ændres til følgende ordlyd: "Den ovenfor tillagte bemyndigelse gælder indtil generalforsamlingen i 2016."

Dette er blot en forlængelse af den bestyrelsen tillagte bemyndigelse.

(b) Bestyrelsesmedlemmernes vederlag.

Bestyrelsens årlige grundhonorar foreslås forhøjet fra 325.000,- kr. til 350.000,- kr.

(c) Bemyndigelse til selskabets bestyrelse i overensstemmelse med de i selskabslovens § 198 indeholdte bestemmelser til at tillade selskabet at erhverve egne aktier på indtil 10 % af selskabets aktiekapital.

Det højeste og mindste beløb, som ydes for aktierne, er den på erhvervelsestidspunktet gældende kurs +/- 10 %.

Bemyndigelsen gælder indtil selskabets ordinære generalforsamling i 2012.

  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Følgende bestyrelsesmedlemmer foreslås genvalgt:

Direktør Michael Pram Rasmussen (formand) Civiløkonom Niels Peter Louis-Hansen (næstformand) Direktør Sven Håkan Björklund Advokat Per Magid Direktør Brian Petersen Administrerende direktør Jørgen Tang-Jensen

Der henvises i øvrigt til Coloplasts hjemmeside www.coloplast.com for oplysninger om hvert enkelt nuværende bestyrelsesmedlem. Oplysningerne kan også rekvireres ved henvendelse til selskabets aktionærsekretariat på telefon 49 11 18 00.

  1. Valg af revisor.

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab foreslås genvalgt som selskabets revisorer.

  1. Eventuelt.

Til vedtagelse af det under dagsordenens pkt. 4 (a) fremsatte forslag om vedtægtsændring kræves, jf. vedtægternes § 11, stk. 1 og 2, at mindst halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen tillige vedtages med mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Er det nævnte aktiebeløb ikke repræsenteret på den ordinære generalforsamling, og forslaget ikke opnår 2/3 af de afgivne stemmer, er det bortfaldet. Hvis forslaget opnår 2/3 af de afgivne stemmer, indkalder bestyrelsen inden 14 dage en ny ekstraordinær generalforsamling, og såfremt forslaget her opnår mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, er det vedtaget uden hensyn til den repræsenterede aktiekapitals størrelse.

Vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 4 (b) og (c) fremsatte forslag afgøres ved simpel stemmeflerhed i medfør af vedtægternes § 11.

Der foreligger ikke fra bestyrelsen eller aktionærer andre forslag til behandling på generalforsamlingen.

Aktionærinformation

Selskabets samlede aktiekapital udgør 225 mio. kr. heraf 18 mio. kr. A-aktier fordelt i aktier à 5,- kr. og multipla heraf samt 207 mio. kr. B-aktier fordelt i aktier à 5,- kr.

En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemme på generalforsamlingen fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen onsdag den 30. november 2011.

Hvert A-aktiebeløb på 5,- kr. giver 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb på 5,- kr. giver 1 stemme.

Enhver aktionær kan stille spørgsmål til ledelsen på generalforsamlingen. Spørgsmål til dagsordenen og øvrige dokumenter til brug for generalforsamlingen kan ligeledes stilles skriftligt og skal være selskabet i hænde senest en uge før generalforsamlingens afholdelse. Skriftlige spørgsmål sendes med tydelig identifikation af aktionæren til [email protected] eller med almindelig post til Coloplast A/S, Holtedam 1, 3050 Humlebæk, mærket "Aktionærsekretariatet".

Følgende oplysninger er tilgængelige på selskabets hjemmeside www.coloplast.com under "Investor Relations" fra den 14. november 2011:

  • Indkaldelse til generalforsamling.
  • Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, herunder det samlede antal for hver aktieklasse.
  • De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapporten for 2010/11.
  • Dagsorden og de fuldstændige forslag.
  • Formularer, der anvendes ved stemmeafgivelse ved fuldmagt og ved stemmeafgivelse pr. brev.

Indkaldelse med de fuldstændige forslag til behandling på generalforsamlingen er samtidig sendt til enhver noteret aktionær, som har fremsat begæring herom. Materialet fremlægges tillige på selskabets kontor.

Udbetaling af udbytte

Udbytte, der vedtages på generalforsamlingen, er til rådighed for aktionærerne tirsdag den 13. december 2011 via det kontoførende pengeinstitut Nordea.

Yderligere oplysninger om udbytte kan findes på side 8 i årsrapporten for 2010/11.

Adgangskort

Adgangskort udstedes til den, der ifølge ejerbogen er noteret som aktionær på registreringsdatoen, eller som selskabet pr. registreringsdatoen har modtaget behørig meddelelse fra med henblik på indførsel i ejerbogen.

Enhver aktionær er berettiget til at deltage på generalforsamlingen, såfremt aktionæren har bestilt et adgangskort senest mandag den 5. december 2011 kl. 16.00.

Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres

  • ved at returnere den vedlagte blanket til Computershare A/S i udfyldt og underskrevet stand eller
  • via "Shareholder Portal" på selskabets hjemmeside www.coloplast.com.

Aktionæren eller en fuldmægtig kan møde på generalforsamlingen sammen med en rådgiver.

Fuldmagt

Stemmeret kan udøves gennem en fuldmægtig, der skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid ad gangen end ét år.

Afgivelse af fuldmagt skal ske senest mandag den 5. december 2011 kl. 16.00 ved at returnere den vedlagte blanket til Computershare A/S i udfyldt og underskrevet stand eller via "Shareholder Portal" på selskabets hjemmeside www.coloplast.com.

Brevstemme

Registrerede aktionærer kan stemme pr. brev på dagsordenens punkter. Brevstemmer kan afgives på den vedlagte blanket eller via "Shareholder Portal" på selskabets hjemmeside www.coloplast.com.

Brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.

Såfremt aktionæren ikke er tilmeldt generalforsamlingen, skal brevstemmer være Computershare A/S i hænde senest mandag den 5. december 2011 kl. 16.00.

Bestyrelsen