Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

CBRAIN Interim / Quarterly Report 2013

Aug 29, 2013

3395_ir_2013-08-29_8767429f-0d82-4986-9342-c0dc7734a4f5.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Delårsrapport 2013

GODT FØRSTE HALVÅR MED VÆKST PÅ 16% OG RESULTAT FØR SKAT (EBT) PÅ 21%

Ledelsesberetning

RESUME

cBrains bestyrelse har behandlet og godkendt selskabets delårsrapport for 1. halvår 2013.

Delårsrapporten viser en omsætning på 22,1 mio kroner mod 19,0 mio kroner i første halvår 2012, svarende til en omsætningsvækst på 16%. Resultat før skat viser en indtjening (EBT) på 4,6 mio kroner mod 2,8 mio kroner i første halvår 2012, svarende til en indtjening (EBT) på 21% og en vækst i indtjening (EBT) på 66%.

Det noteres med tilfredshed, at resultatet, som er selskabets hidtil bedste, er opnået samtidig med, at cBrain fortsat investerer betydelige ressourcer i at etablere sig på det tyske marked. I Tyskland skaber digitalisering i den offentlige sektor et stort afsætningspotentiale for cBrains F2 produkt, og cBrain ser stadig mere positivt på mulighederne for at komme ind på det tyske marked bl.a. gennem et fortsat udbygget samarbejde med forskningsorganisationen Fraunhofer.

HOVED OG NØGLETAL

2013 2012 2011 2012 2011 2010
1. halvår 1. halvår 1. halvår Året Året Året
Resultat (1.000 kroner)
Omsætning 22.085 19.012 18.301 38.984 37.817 27.419
Resultat af primær drift 4.609 2.742 4.639 5.605 8.928 3.144
Afskrivninger -1.897 -1.688 -728 -3.627 -2.123 -799
Finansielle poster -10 23 43 16 122 76
Periodens resultat før skat 4.598 2.765 4.682 5.621 9.049 3.220
Balance (1.000 kroner)
Likvide beholdninger 26.874 23.573 21.076 23.775 22.750 19.427
Debitorer 12.192 7.778 9.569 8.621 8.040 5.862
Aktiver i alt 58.046 49.630 44.334 49.240 44.759 36.324
Egenkapital 42.867 38.186 34.031 40.319 37.177 30.513
Regnskabsrelaterede nøgletal
Vækst 16% 4% 36% 3% 38% -19%
Overskudsgrad 21% 14% 25% 14% 24% 11%
Afkastningsgrad 15% 11% 21% 11% 20% 9%
Likviditetsgrad 392% 422% 395% 673% 724% 645%
Egenkapitalandel (soliditet) 74% 77% 77% 82% 83% 84%
Egenkapitalforrentning 21% 14% 27% 11% 20% 8%
Aktierelaterede nøgletal
Indre værdi per aktie 2,1 1,9 1,7 2,01 1,86 1,52
Resultat per aktie 0,22 0,13 0,23 0,21 0,34 0,12
Antal aktier, per 30/6 20 mio 20 mio 20 mio 20 mio 20 mio 20 mio

Note: Hovedtal for 1. halvår er ikke reviderede og ikke reviewet.

cBrain halvårsregnskab 2009 2010 2011 2012 2013
Omsætning, 1. halvår 16.669 13.418 18.301 19.012 22.085
Resultat før skat, 1. halvår 4.046 1.796 4.682 2.765 4.598
Indtjening% 24 13 1 25 14

KOMMENTAR TIL HOVEDTAL

Hovedtallene for 1. halvår 2013 viser at:

  • Omsætningen er steget fra 19,0 mio kroner i 1. halvår 2012 til 22,1 mio kr i 1. halvår 2013, svarende til en vækst i omsætning på 16%.
  • Resultat før skat (EBT) er 4,6 mio kroner i 1. halvår 2013 mod 2,8 mio kroner i 1. halvår 2011, svarende til en indtjening på 21% og en vækst i indtjening på 66%.

Balancen udvikler sig tilfredsstillende, og cBrain har fortsat en solid finansiel styrke. cBrain råder således over likvide midler svarende til mere end et års samlede omkostninger:

  • De likvide poster vokset fra 31,3 mio kroner til 39,1 mio kroner, fordelt på 26,9 mio kroner i likvide beholdninger og 12,2 mio kroner i debitorer.
  • Samtidig er egenkapitalen er vokset fra 38,2 mio kroner til 42,9 mio kroner, og de samlede aktiver udgør nu 58,0 mio kroner.
  • cBrains aktiver består således kun af likvide midler (39,1 mio kroner) samt immaterielle aktiver (18,8 mio kroner) i form af selskabets egenudviklede F2-software.
  • cBrain har en soliditetsgrad på 74 %.

LEDELSESBERETNING

cBrain leverer og implementerer software, som hjælper kunderne med at understøtte og digitalisere forretnings- og vidensprocesser. cBrain befinder sig i et stort globalt softwaremarked, som ifølge industrianalytikere forventes at fastholde en stabil vækstrate på 5-7% om året over de kommende år.

cBrain har i dag en god og voksende kundebase. Omsætningen i første halvår 2013 er fordelt på mere end 50 kunder, og ingen enkeltstående kunde står for 10% eller mere af omsætningen.

cBrains forretning er baseret på selskabets omfattende bibliotek af softwarekomponenter, som kaldes "cBrain Process Platform". cBrains software leveres dels i form af kundetilpassede løsninger, dels i form af standardsystemet F2, og biblioteket af softwarekomponenter danner grundlag for både de

kundetilpassede løsninger og standardsystemet F2.

Det er cBrains opfattelse, at specielt F2-produktet er både unikt og nytænkende, og at produktet har et meget stort afsætningspotentiale, hvorfor cBrain vil kunne realisere både markante vækstrater og en stor indtjening, såfremt det lykkes at etablere en international afsætningskanal.

F2-produktet er i dag indført med succes i departementerne i 7 danske ministerier, senest i Statsministeriet. Dette giver cBrain en markant referenceposition, og cBrain har, baseret på denne referenceposition, initieret en ambitiøs international vækstplan med særlig fokus på det tyske marked.

KUNDETILPASSEDE LØSNINGER

Med udgangspunkt i biblioteket af softwarekomponenter har cBrain sammensat et antal helt eller delvist køreklare løsninger opdelt i forskellige moduler, herunder eksempelvis medlemssystem, kursusadministration og intranet, som tilpasses og vedligeholdes for den enkelte kunde.

Dette kaldes "kundetilpassede løsninger", og cBrain har en afdeling, som har ansvar for leverance og vedligeholdelse af disse løsninger.

For de kundetilpassede løsninger gælder, at der medgår et antal udviklingstimer til at sammensætte softwarekomponenter og tilpasse en løsning til den enkelte kundes behov, ligesom cBrain løbende sælger timer til videreudvikling og servicering af kørende løsninger.

Afdelingens samlede kapacitet af timer, som medgår til at sammensætte og vedligeholde løsninger, er på samme niveau i første halvdel 2013 som i samme periode sidste år. For de kundespecifikke løsninger noteres med tilfredshed, at cBrain har realiseret en omsætning i første halvår 2013 på samme niveau som i første halvår 2012, hvilket er i overensstemmelse med selskabets planer og svarer til en fuld udnyttelse af afdelingens kapacitet af timer.

De kundetilpassede løsninger sikrer cBrain en god og stabil forretning. Men de kundetilpassede løsninger er også interessante, fordi de giver cBrain adgang til nye anvendelsesområder for selskabets software og løsninger, og de er dermed med til at skabe innovation og drive en videreudvikling af cBrain grundlæggende bibliotek af softwarekomponenter.

STANDARDSYSTEMET F2

Baseret på biblioteket af softwarekomponenter har cBrain bygget F2-produktet, som modsat de kundetilpassede løsninger, er et 100% standardsystem.

Standardproduktet F2 repræsenterer en ny type af integreret softwareløsning, rettet mod både offentlige myndigheder og private virksomheder. F2 understøtter papirløs sagsbehandling, herunder arkivering, videndeling, kommunikation og ledelsesinformation.

Undersøgelser viser, at vidensorganisationer kan opnå markante effekter ved at implementere F2, herunder øget produktivitet, øget kvalitet i arbejdet samt højere brugertilfredshed.

F2-produktet blev oprindelig udviklet med henblik på at digitalisere sagsgange og videndeling i et ministerium. Foreløbig har 7 ministerier indført standardsystemet F2, og i 2011 modtog 2 ministerier digitaliseringsprisen for de de effektiviseringsgevinster, som de har opnået gennem implementering af F2-produktet.

I 2012 annoncerede cBrain en videreudvikling af F2 produktet. Det nye F2 kan, uden at ændre standardproduktet, tilpasses individuelle kundebehov, og dermed kan produktet markedsføres bredere. cBrain har i dag ca. 25 kunder, som har indført F2 produktet, herunder kunder både inden for ministerier/styrelser, institutioner, kommuner og private virksomheder.

cBrains kunder køber selve F2-produktet i form af en engangsbetaling (softwarelicenser) samt i form af en løbende betaling (abonnement), som dækker softwarevedligeholdelse og support.

F2-kunderne bliver normalt opgraderet til den nyeste version 1-2 gange om året, og både i forbindelse med nye kunder, som tager F2 i brug, og i forbindelse med opgraderinger leverer cBrain forskellige services, eksempelvis uddannelse.

F2 leveres i form af moduler, som kan tilkøbes/fravælges. cBrain udvikler løbende nye moduler og har gennem de sidste 2 år annonceret en række nye tillægsmoduler til F2-produktet, herunder bl.a. F2 Manager (som understøtter iPad), F2 Procesmodul (som understøtter individuelle kundeprocesser) samt F2 Selvbetjening (som

understøtter digitale selvbetjeningsløsninger for borgere og virksomheder).

I forbindelse med de løbende opgraderinger bestiller F2-kunder ofte et eller flere tillægsmoduler. Det betyder, at cBrain i dag har etableret en stabil F2 forretning, baseret på salg af nye moduler, vedligeholdelse (i form af abonnementer) samt services til de eksisterende kunder.

cBrain noterer med tilfredshed en god udvikling i salg af F2-produkter og services til eksisterende kunder. Dette, kombineret med en fortsat tilgang af nye F2 kunder, har resulteret i den samlede vækst for cBrain i første halvår 2013 på 15% sammenholdt med samme periode sidste år.

cBrain har i dag flere kunder, som har indført både standardsystemet F2 og en eller flere kundetilpassede løsninger fra cBrain. Idet begge typer af produkter er baseret på det fælles bibliotek af softwarekomponenter ("cBrain Process Platform") kan cBrain tilbyde en meget tæt integration mellem forskellige af selskabets produkter, ligesom cBrain kan tilbyde sig som "total-leverandør" på tværs af et bredt anvendelsesområde.

F2 PROCESUNDERSTØTTELSE

cBrain ser en fortsat tilgang af nye F2-kunder, og i juni annoncerede cBrain en vigtig aftale med Odense Kommune. Med denne aftale er cBrain kommet ind i en af de største kommuner, hvor cBrain skal levere et nyt fagsystem til understøttelse af udsatte voksneområdet.

Den kommunale sagsbehandling på udsatte voksneområdet er kompleks og i dag kendetegnet ved sporadisk it-understøttelse. Eksisterende løsninger understøtter kun i begrænset omfang deling af data, hvilket eksempelvis betyder, at det er vanskeligt for sagsbehandleren at få overblik over borgerens situation og sikre sammenhæng mellem ydelser og indsatser. Dermed oplever borgerne unødig ventetid og/eller tilbageløb i sagsbehandlingen. Det nye F2 baserede fagsystem skal bl.a. lette kommunikationen på tværs af forskellige forvaltningsområder og give sagsbehandlere bedre overblik over borgerens behov for støtte.

Aftalen med Odense kommune er en milepæl, fordi cBrain hermed skal levere sin første digitale fagløsning på social- og beskæftigelsesområdet, baseret på cBrains F2 Procesmodul. F2 Procesmodulet repræsenterer en helt ny teknologi, som i modsætning til traditionel processoftware gør det muligt - hurtigt og uden programmering - at opsætte og understøtte komplekse sagsforløb. Som led i aftalen vil Odense Kommune og cBrain således i fællesskab definere og opsætte en understøttelse af sagsbehandlingen på udsatte voksne-området.

Som noget helt nyt vil opsætningen i det nye fagsystem blive baseret på et såkaldt checklisteparadigme, som direkte understøttes af F2 Procesmodulet. Herved bliver løsningen nemmere at betjene for kommunens medarbejdere, fordi den guider og hjælper brugeren trin-for-trin, samtidig med at løsningen tilbyder en indbygget kvalitetssikring af sagsforløbet, hvilket understøtter rapportering og opfølgning til gavn for kommunens borgere.

I kraft af den nye teknologi forventer kommunen således på kort tid at kunne etablere og indføre et nyt fagsystem, som er nytænkende, både hvad angår brugervenlighed og kvalitetsstyring. Samtidig vil det nye system i kraft af F2-teknologien løbende kunne tilpasses nye processer og ændrede krav, hvilket sikrer fleksibilitet og sparer omkostninger i forbindelse med den fremadrettede systemvedligeholdelse og udvikling.

cBrain ser et pænt og voksende marked i at levere understøttelse af processer baseret på F2, herunder både fagspecifikke processer (som den nye aftale med Odense kommune) eller i form af generelle processer, eksempelvis på HR-området. Det noteres i den forbindelse, at cBrain, ikke mindst i kraft af F2 Procesmodulet, ser en række helt nye anvendelsesområder for F2 hos de eksisterende kunder, hvilket giver mulighed for yderligere salg af F2-moduler og services.

F2 MOBIL OG IPAD

I forbindelse med F2 leverer cBrain en række moduler, som understøtter mobil anvendelse og iPad/tablets rettet mod forskellige anvendelsesområder. cBrain ser en stor og stigende interesse for disse produkter, for tiden ikke mindst hos ledelsen og i forbindelse med borgerrettede selvbetjeningsløsninger.

Til brug for ledelsen leverer cBrain modulet: F2 Manager. F2 Manager er en såkaldt App, som brugeren henter i Apples AppStore.

F2 Manager understøtter en række forskellige funktioner og forretningsgange. Dette omfatter dels generelle funktioner, eksempelvis dokumentdeling i forbindelse med sager, dels en række specielle funktioner rettet mod ledelsen i den offentlige sektor, eksempelvis den såkaldte "dagsmappe", der indeholder ledelsens notater og dokumenter relateret til dagens mødekalender samt "forelægelsesprocessen", som understøtter behandling af dokumenter i forbindelse med godkendelsesforløb.F2 Manager fungerer som en front-end til F2-systemet, og modulet udbygges løbende med nye funktioner, som distribueres via Apples AppStore.

I forbindelse med cBrains selvbetjeningsmoduler leveres endvidere en række mobile og iPad/tabletbaserede front-ends. Dette understøtter bl.a., at borgere og virksomheder kan varetage dele af egen sagsbehandling og/eller søge i formationer, som offentlige myndigheder måtte udstille, via mobiltelefon og iPad/tablets.

TYSKLAND

F2 fremstår i dag som et velafprøvet standardprodukt, samtidig med at cBrain kan fremvise en række markante kundereferencer ikke mindst i kraft af de succesfulde implementeringer hos 7 danske ministerier samt digitaliseringsprisen. Med dette udgangspunkt har cBrain initieret en international vækstplan.

Internationalt har cBrain særlig fokus på det tyske marked, hvor digitalisering i den offentlige sektor skaber et stort afsætningspotentiale for løsninger som cBrains F2-produkt.

cBrain har gennem de sidste 2 år investeret betydelige ressourcer i at komme ind på det tyske marked, og i efteråret 2011 blev udvalgt til at deltage i Udenrigsministeriets eksportprogram, kaldet Vitus.

I foråret 2012 indgik cBrain en samarbejdsaftale med den tyske forskningsorganisation Fraunhofer omkring udbredelse af cBrains F2-produkt i Tyskland. Aftalen var en milepæl for cBrain internationalt og et direkte resultat af cBrains deltagelse i Vituseksportprogrammet. Fraunhofer har ca. 20.000 medarbejdere, og Fraunhofer er den største europæiske forskningsorganisation indenfor anvendt forskning. Fraunhofer har et stort kendskab til den offentlige sektor i Tyskland, både som rådgiver, forskningspartner og leverandør. cBrain ser derfor

både aftalen med Fraunhofer som en blåstempling af F2-produktet, og som en aftale med meget betydelige perspektiver for cBrain på det tyske marked.

cBrain ser stadig mere positivt på mulighederne for at komme ind på det tyske marked Ikke mindst i kraft af et fortsat udbygget samarbejde med Fraunhofer. Eksempelvis valgte Fraunhofer at vise F2-produktet på Fraunhofers stand på Cebit-messen i Hannover, ligesom Fraunhofer løbende fortæller om F2-produktet bl.a. i Fraunhofers publikationer, hvilket både har givet kontakt til et antal yderligere myndigheder og øger kendskabet til F2 i Tyskland.

F2-produktet er, bl.a. i samarbejde med Fraunhofer blevet oversat til tysk, ligesom Fraunhofer og cBrain arbejder sammen omkring positionering af F2 produktet på det tyske marked. Herudover hjælper Fraunhofer med at finde de første pilotkunder samt at etablere en afsætningskanal, bestående af F2 certificerede konsulenthuse, som kan varetage salg og implementering af F2-produktet.

understøttes en skalering af F2-forretningen, samtidig med at produktet bliver solgt og leveret af lokale (tyske) organisationer i Tyskland.

cBrains næste mål på det tyske marked er således at få den første pilotinstallation hos en tysk myndighed, samt at finde en eller flere tyske samarbejdspartnere med solid erfaring omkring digitalisering i den offentlige sektor, som kan varetage salg og implementering af F2-produktet i Tyskland.

Som resultat af samarbejdet med Fraunhofer har cBrain fået kontakt med flere tyske myndigheder, som for tiden evaluerer F2-produktet. Men, ligesom i Danmark, er offentlige IT-indkøb underlagt komplekse EU-regler, hvilket ofte giver meget langvarige indkøbsforløb. cBrain kalkulerer derfor med, at der vil gå nogen tid endnu, før selskabet kan annoncere sin første pilotkunde.

Samarbejdet med Fraunhofer, herunder ikke mindst præsentationen af F2 på Cebit-messen, har ført til kontakt med de første mulige samarbejdspartnere, som er interesseret i salg og implementering af F2-

Kalender valg
Vælg hvilke iPad kalender
begivenheder F2 Manager
skal vise i mødelisten.
Skift visning
Skift mellem kalender- og listevisning.
Vil du have mere information
om dagsmappen? Tryk her
Kalendervisning
Tryk på en dato for at se
aktuelle møder. Brug
pilene for at bladre mellem
måneder.
Calendar
List

January
23
Mon Tue Wed Thu Fri Sat Sun
$\overline{\mathbf{3}}$
4 5 6
$\overline{2}$
10 11 12 13
Wednesday, Jan 23
19 20
17 18
15
16
2013
25 26 27
23
24
22
28 29
30 31
Meeting Planner
Project Blue Steering Group Meeting
January 23, 2013
at 9:00 AM - 10:00 AM
Participants
AppUserStaff2, AppUserStaff1, AppUserManager
About the meeting
This meeting wil be held ind meeting room Orion
Møde information
Her kan du se mødedato.
mødetidspunkt samt
deltagerliste. IPad
begivenheder er også
redigérbare herfra.
Mødeliste
Listen viser den valgte
dags møder.
Begivenheder fra iPad
Project Blue Steering Group Meeting
$09:00 - 10:00$
• Meeting with external contractors
$12:00 - 13:00$
01. Overall Project Status
$\rightarrow$
02. Schedule/Milestones
$\mathbf{A}$
03. Action Item
$\rightarrow$
04. Financial Status
$\rightarrow$
06. Staffing
$\rightarrow$
07. Next Meeting
Træk for at opdatere
Træk i en vilkårlig liste for at
opdatere hele F2 Manager.
Dagsordenspunkter
$\rightarrow$
Her ses mødets
kalenderen har en prik
med den opsatte farve.

Meeting Pla
Tabbar
F2 Manager.
Hurtig navigation mellem de forskellige områder af dagsordenspunkter.

Ved at etablere en egentlig afsætningskanal

Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 1.januar-30.juni
--------------------------------------------------------------
Resultatopgørelse (1.000 kr)
1. halvår 1. halvår
2013 2012 2012
Nettoomsætning 22.085 19.012 38.984
Eksterne omkostninger -3.914 -3.411 -6.339
Bruttoresultat 18.170 15.601 31.874
Personaleomkostninger -11.664 -11.171 -22.643
Afskrivninger -1.897 -1.688 -3.627
Resultat af primær drift 4.609 2.746 5.605
Finansielle indtægter 0 39 47
Finansielle omkostninger -10 -16 -31
Periodens resultat før skat 4.598 2.765 5.621
Skat 1.150 691 1.414
Periodens resultat 3.449 2.073 4.207
Balance (1.000 kr)
1.halvår 1. halvår
2013 2012 2012
Aktiver
Langfristede aktiver
Immaterielle aktiver 18.765 14.980 16.513
Materielle aktiver 0 40 0
Langfristede aktiver i alt 18.765 15.020 16.513
Kortfristede aktiver
Igangværende arbejder 0 2.660 0
Tilgodehavende fra salg 12.191 7.777 8.621
Andre tilgodehavender 196 269 312
Værdipapirer 19 23 19
Likvide beholdninger 26.874 23.573 23.775
Kortfristede aktiver i alt 39.281 34.609 32.727
Aktiver i alt 58.046 49.629 49.240
1.halvår 1. halvår
2013 2012 2012
Passiver
Egenkapital 42.867 38.186 40.319
Langfristede forpligtelser 5.213 4.007 4.064
Kortfristede forpligtelser 9.966 7.436 4.857
Passiver i alt 58.046 49.629 49.240
Egenkapitalopgørelse (1.000 kr)
Aktie- Overført Reserve Foreslået I alt
kapital resultat for egne
aktier
udbytte
Egenkapital 1. januar 2012 5.000 31.176 0 1.000 37.176
Periodens resultat 2.073 2.073
Udbetalt udbytte 35 -1.000 -965
Køb af egne aktier -99 -99
Salg af egne aktier 0 0
Egenkapital 30. juni 2012 5.000 33.150 0 0 38.185
Egenkapital 1. januar 2013 5.000 34.319 100.000 1.000 40.319
Periodens resultat 3.449 3.449
Udbetalt udbytte 35 -1.000 -965
Køb af egne aktier -35 -35
Salg af egne aktier 100 100
Egenkapital 30. juni 2013 5.000 37.868 0 0 42.868
Pengestrømsopgørelse (1.000 kr)
1. halvår 1. halvår
2013 2012 2012
Pengestrøm fra primær drift før ændring i
driftskapital
6.505 4.429 9.232
Ændring i driftskapital 1.785 765 -245
Pengestrøm fra primær drift 8.290 5.017 8.987
Modtagne finansieringsindtægter 0 39 47
Betalte finansieringudgifter -10 -10 -21
Betalt selskabsskat -131 -2.006 -362
Pengestrøm fra driftsaktivitet 8.149 5.017 8.650
Køb af egne aktier -35 -99 -99
Salg af egne aktier 100 0 0
Anlægsinvesteringer -0 -32 0
Aktiverede udviklingsomkostninger -4.149 -3.098 -6.562
Pengestrøm fra investeringsaktivitet -4.149 -3.130 -6.562
Udbetalt udbytte 965 964 964
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 901 1.063 1.063
Periodens pengestrøm 3.098 822 1.025
Likvider, primo 23.775 22.750 22.750
Likvider, ultimo 26.874 23.573 23.775

Note 1: Delårsrapporten for 1. halvår 2013 aflægges i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU. Delårsrapporten aflægges endvidere i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til del delårsrapporten for børsnoterede selskaber.

Selskabsoplysninger

Selskabet cBrain A/S
Dampfærgevej 30
2100 København Ø
Telefon:
Telefax:
Hjemmeside:
E-mail:
72 16 18 11
46 92 80 80
www.cbrain.dk
[email protected]
CVR-nr.:
Stiftet:
Hjemsted:
Regnskabsår:
24 23 33 59
1. september 1999
København
1. januar - 31. december
Bestyrelse Henrik Hvidtfeldt, formand
Mogens Trygve Lied Flagstad
Per Tejs Knudsen
Thomas Qvist
Direktion Per Tejs Knudsen, CEO
Thomas Qvist, CTO
Revisor PwC
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Strandvejen 44, 2900 Hellerup

cBrain. The Process Company

VI SÆTTER STRØM TIL FORRETNINGSPROCESSER

cBrain er en softwareingeniørvirksomhed med en solid softwareteoretisk baggrund. Vi hjælper med at skabe målbare effektiviseringsgevinster gennem digitalisering af forretnings- og vidensprocesser.

Vi har kunder indenfor både stat, kommune, private virksomheder og organisationer. Det betyder, at vi ofte kan inspirere med utraditionelle løsninger ved at anvende ideer på tværs af traditionelle anvendelsesområder.

Vi sikrer innovation og nytænkning gennem anvendelse af et velafprøvet metodesæt, kaldet "det innovative rum", hvor vi designer løsninger med udgangspunkt i brugeroplevelse og anvendelse. Det giver højere brugertilfredshed og reducerede implementeringsomkostninger.

Samtidig konstruerer og leverer vi løsninger baseret på et stort bibliotek af softwarekomponenter og standardprodukter, som på effektiv vis kan kombineres til at understøtte konkrete behov. Herved opnås både et højt niveau af fleksibilitet og et højt niveau af leverancesikkerhed, idet løsningerne er baseret på velafprøvet og testet standardsoftware og komponenter.

cBrain er noteret på Nasdaq-OMX i København IR Kontakt: [email protected] - Læs mere på www.cbrain.dk

CBRAIN KUNDER

Offentlig sektor:

Beskæftigelsesministeriet DMI Klima og Energiministeriet Miljøministeriet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ministeriet for Ligestilling og Kirke Social- og Integrationsministeriet Statsministeriet Transportministeriet

Organisationer:

Danmarks Lærerforening Dansk Socialrådgiverforening DJØF Ergoterapeutforeningen Gymnasieskolernes lærerforening SF Socialdemokraterne

Service:

Beierholm revisorer PricewaterhouseCoopers Rambøll Management YouSee