Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

CBRAIN Annual Report 2008

Mar 12, 2009

3395_10-k_2009-03-12_29413211-140d-48ad-adb0-8fb88dbcce8e.pdf

Annual Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Årsrapport 2008

Fortsat vækst og solid indtjening – god basis for ny vækstplan

cBrain – the Process Company

"Vi sætter strøm til forretningsprocesser"

cBrain udfordrer den traditionelle anvendelse af IT gennem en innovativ design- og udviklingsmetode, hvor løsninger designes ud fra virksomhedens forretningsprocesser og bygges ved hjælp af softwarekomponenter (SOA).

Det betyder, at cBrain kan tilbyde en ny type af softwareløsninger, som kan leveres markant hurtigere end traditionelle softwareløsninger, og med en funktionalitet som direkte understøtter brugerne og virksomhedens reelle behov.

cBrain tilbyder primært produkter og løsninger inden for 3 områder: Medlemsadministration & Service Porteføljestyring ("Project Portfolio Management") Digital forvaltning med særlig fokus på sagsbehandling

cBrains kunder omfatter:

AK Samvirke Ergoterapeutforeningen Scandlines Beierholm Ernst & Young SF Carlsberg IAK Skatteministeriet Danmarks Lærerforening Integrationsministeriet SKI Kost og Ernæringsforbundet Kirkeministeriet Socialdemokraterne Dansk Socialrådgiverforening Sonofon Partners Transportministeriet Det Danske Spejderkorps PricewaterhouseCoopers Velfærdsministeriet DJØF Rambøll Management YouSee

Ledelsesberetning 3
Resume 3
Hoved og nøgletal 4
Forventninger til regnskabsåret 2009 8
Aktieoptioner og incitamentsordninger 8
Udtalelser om fremtidige forhold 9
Forslag til generalforsamlingen 9
Aktionærforhold 10
Corporate Governance 12
Risikoforhold 14
Bestyrelse og ledelse 16
Ledelsens og revisionens påtegning 17
Anvendt regnskabspraksis 19
Resultatopgørelse 23
Balance 24
Egenkapitalopgørelse 26
Pengestrømsopgørelse 27
Noter 28

Ledelsesberetning

Resume

Fortsat vækst og solid indtjening – god basis for ny vækstplan

cBrains bestyrelse har behandlet og godkendt selskabets årsrapport for 2008.

Årsrapporten for 2008 viser en omsætning på 28,0 million kroner (mod 22,8 million i 2007), svarende til en omsætningsvækst på 23%, og et resultat før skat på 5,7 million kroner, svarende til en indtjening før skat (EBT) på 21%.

cBrains resultat i 2008 er selskabets hidtil bedste, både hvad angår omsætning og indtjening.

Ledelsen anser resultatet for meget tilfredsstillende og noterer, at cBrain hermed har gennemført den vækstplan for 2006-2008, som selskabet annoncerede i forbindelse med sin børsnotering i februar 2006.

Samtidig vurderer ledelsen, at cBrain både markedsmæssigt, produktmæssigt og finansielt står i en stærk position, som kan understøtte en betydelig ekspansion. Ledelsen har derfor iværksat en ny vækstplan, for perioden 2009-2011. Planen kaldes: Plan-100, idet målet bl.a. er at nå en omsætning på 100 million kroner.

Hoved og nøgletal

2008 2007 2006 2005 2004
Resultat (1.000 kroner)
Omsætning 28.009 22.804 14.837 8.914 5.658
Resultat af primær drift 5.791 4.081 3.121 955 1.044
Afskrivninger -351 -106 -114 -61 -53
Finansielle poster -94 1.546 314 2 -17
Årets resultat før skat 5.697 5.626 3.434 956 1.027
Årets resultat 4.220 4.165 2.432 690 716
Balance (1.000 kroner)
Likvide beholdninger 17.106 14.680 14.883 2.313 555
Debitorer 7.899 10.929 6.459 2.255 2.253
Aktiver i alt 27.321 27.312 22.169 8.984 2.941
Egenkapital 23.461 20.215 17.398 2.388 1.133
Hensatte forpligtelser 57 203 6 6 0
Kortfristet gæld 3.803 6.894 4.766 6.590 1.808
Pengestrøm fra driften 3.411 1.559 138 1.887 344
Pengestrøm til investering -973 -1.772 -346 -679 -114
Pengestrøm finansiering 0 0 12.777 550 100
Pengestrøm i alt 2.438 -213 12.569 1.758 329
Regnskabsrelaterede nøgletal*
Omsætningsvækst 23% 54% 66% 57% 156%
Overskudsgrad 21% 18% 21% 11% 19%
Afkastningsgrad 21% 15% 14% 28% 36%
Bruttomargin 82% 83% 68% 49% 57%
Likviditetsgrad 706% 384% 452% 125% 156%
Egenkapitalandel (soliditet) 86% 74% 78% 27% 39%
Egenkapitalforrentning 19% 22% 25% 39% 99%
Gennemsnitlig antal ansatte 28 21 13 6 5
Aktierelaterede nøgletal
Indre værdi per aktie 1,17 1,01
Indre værdi per aktie 1,17 1,01
Resultat per aktie 0,21 0,21
Antal aktier, per 31/12-2008 20.000.000

cBrain har skiftet regnskabsprincip gældende fra 1/1-2006. Hovedtal for år 2006-2008 er således opgjort baseret på D-klasse. Selskabets generalforsamlingsgodkendte årsrapporter for årene 2004 og 2005 er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse B-virksomheder. Som følge af selskabets børsnotering er sammenligningstal for regnskabsårene 2004 og 2005 ændret, således at regnskabsaflæggelsen følger årsregnskabslovens bestemmelser for klasse Dvirksomheder.

* De anførte nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005".

Hovedtal for 2008 viser, at omsætningen er vokset til 28,0 million kroner (mod 22,8 million kroner i år 2007), svarende til en omsætningsvækst på 23%. Resultat før skat er 5,7 million kroner (mod 5,6 million kroner i år 2007), svarende til en overskudsgrad på 21%.

Både omsætning og indtjening svarer til de tidligere udmeldte forventninger, idet det noteres, at selskabet øgede sine forventninger fra en indtjening (EBT) fra 5-15% til en indtjening (EBT) på 15-25% i forbindelse med halvårsregnskabet.

Som det fremgår noteres der fortsat en sund udvikling i selskabets indtjeningsevne, idet resultatet af primær drift øget fra 4,1 million i 2007 til 5,8 million i år 2008.

For år 2008 må selskabet imidlertid notere en nettoudgift på 0,1 million kroner for finansielle poster. cBrain kan notere en løbende renteindtjening i kraft af selskabets finansielle styrke, og underskuddet skyldes således urealiseret tab på aktier 0,8 million i forbindelse med den finansielle uro. Det noteres, at cBrains aktieportefølje primo 2009 har en værdi på ca. 0,1 million kroner, hvorfor der ikke forventes yderligere tab, men derimod en samlet positiv indtjening igen på finansielle poster i 2009.

cBrain øgede sin omsætning med 5,2 million kroner, mens samlede omkostninger relateret til driften blev øget med 3,5 million kroner, hvorfor resultatet af primær drift blev øget med 1,7 million kroner (fra 4,1 million i 2007 til 5,8 million i år 2008). De øgede driftsomkostninger hidrører primært fra øgede lønomkostninger på ca. 2 million kroner og øgede lokaleomkostninger på ca. 1 million kroner, hvilket skyldes, at selskabet er flyttet i større lokaler i 2008.

Nedenstående figur viser udvikling i omsætning og resultat af primær drift i perioden år 2004-2008:

Tal angivet i 1.000 kroner. År 2008 viser en vækst i omsætning på 23% og en vækst i resultat af primær drift på 42%

cBrains egenkapital er vokset fra 20,2 million kroner (ultimo 2007) til 23,5 million kroner (ultimo 2008). Det er ledelsens vurdering, at dette giver selskabet den nødvendige finansielle styrke til at gennemføre sine mål.

Aktiviteter

cBrain leverer en ny type forretningssoftware, som udfordrer traditionel IT gennem en innovativ design- og udviklingsmetode, idet:

  • cBrain designer sin software med direkte udgangspunkt i de forretningsprocesser og brugerroller i virksomheden, som softwaren skal understøtte. cBrain kalder denne metode for "proces-baseret" design.
  • cBrain bygger sine løsninger baseret på komponenter ("byggeklodser"), benævnt "service-arkitektur" (SOA).

cBrains design- og udviklingsmetode giver selskabet en række betydelige konkurrencefordele:

  • cBrain kan udvikle softwareløsninger hurtigere og billigere.
  • cBrain kan levere løsninger, der i højere grad dækker virksomhedens behov og understøtter brugerne.

Vækstplan for 2006-2008 gennemført som planlagt

I forbindelse med cBrains børsnotering i februar 2006, annoncerede selskabet sin vækstplan for perioden 2006-2008. Denne plan er nu gennemført, idet cBrain har nået sine mål, både markedsmæssigt, produktmæssigt og finansielt:

• Solid kundebase med yderligere potentiale.

cBrain har med udgangen af 2008 etableret en fornuftig kundebase med ca. 50 kunder. Kunderne ligger primært inden for 3 områder: offentlige kunder, medlemsorganisationer samt projektorganisationer.

Det noteres, at cBrains kunder kun i ret begrænset omfang er berørt af den finansielle uro. Samtidig noteres det, at der i disse år initieres en række nye digitaliseringsinitiativer inden for både medlemsområdet og det offentlige område (eksempelvis regeringens globaliseringsstrategi), hvilket åbner betydelige muligheder for cBrain.

• Produktportefølje klar til vækst.

cBrain har gennem 2008 investeret kraftigt i udvikling og færdiggørelse af produkter. Dette gælder både "halvfabrikata" i form af softwarekomponenter, såvel som "plug-and-play" standardprodukter.

I foråret 2008 annoncerede cBrain således "cBrain Process Platform", som et bibliotek af softwarekomponenter, der gør det muligt at levere individuel procesunderstøttelse.

Efterfølgende blev cBrain udvalgt på en rammeaftale med SKI (Aftale 02.18/Statens og Kommunernes Indkøbs service), hvilket både giver cBrain en "blåstempling" og direkte adgang til kunder inden for det offentlige område.

Primo 2009 har cBrain annonceret et nyt ESDH-produkt: "cBrain F2" ("Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering"), som bl.a. er rettet mod det offentlige område. cBrain F2, som er udviklet i samarbejde med bl.a. Velfærdsministeriet, beskrives som "sagsbehandlerens desktop", fordi det nye standardprodukt samler alle de funktioner, som er nødvendige for en effektiv sagsbehandling, i een integreret løsning.

Primo 2009 har cBrain endvidere annonceret en aftale med Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab om leverance af en udvidet ESDH-løsning til brug for ca. 500 brugere. Denne løsning betegnes "revisorens desktop", idet den samler og understøtter styring af kunderelationer, vidensdeling, opgavestyring og ressourcestyring - kombineret med ESDH - i een integreret løsning.

Med denne aftale har cBrain taget første skridt i retning af at udvikle såkaldte brancheløsninger, baseret på cBrain F2, hvilket udvider markedspotentialet betydeligt.

• Produktfundament og teknologi klar til international satsning.

Teknisk baseres både cBrain F2 ("sagsbehandlerens desktop") og "Revisorens desktop" på cBrains bibliotek af softwarekomponenter ("cBrain Process Platform"), hvilket bl.a. betyder, at produkterne umiddelbart understøtter en internationalisering, herunder oversættelse.

• Solid finansiel base.

cBrain rapporterer for 2008, ligesom for de foregående år, om en fornuftig indtjening. Det noteres i den forbindelse, at cBrain ikke har gæld, ikke har aktiveret udviklingsomkostninger og ikke har foretaget større investeringer i anlægsaktiver.

Primo 2009 har cBrain således en egenkapital på 23,5 million kroner samt aktiver på i alt 27,3 million kroner, hvoraf 17,1 million er likvide mens debitorer udgør 7,9 million. Dette betyder, at cBrain i dag har et finansielt beredskab, som svarer til ca. 1 års omkostninger.

Ny vækstplan for 2009-2011 iværksat: "Plan-100"

I februar 2009 annoncerede cBrain sin vækstplan for 2009-2011. Det er målet, inden for denne 3 års periode, at øge selskabets omsætning til over 100 million kroner, hvorfor planen kaldes "Plan-100". Planen er baseret på følgende hovedelementer:

• Fortsat vækst af individuelle procesløsninger.

cBrains eksisterende forretning tager udgangspunkt i salg af individuelle løsninger, baseret på selskabets bibliotek af softwarekomponenter ("cBrain Process Platform").

cBrain noterer fortsat en stigende interesse for procesunderstøttelse, og i takt med at komponentbiblioteket løbende udbygges, øges cBrains konkurrenceevne fortsat, ligesom genbrug af softwarekomponenter sikrer en fornuftig indtjening.

På denne baggrund forventer cBrain en fortsat øget omsætning af disse løsninger. Væksten vil dog være begrænset af udviklingsressourcer, idet individuelle løsninger, i sagens natur, kræver udviklingstimer.

• Salg af produktlicenser baseret på cBrain F2.

cBrain har indledt markedsføringen af et standard ESDH-produkt: cBrain F2. Initialt er denne indsats primært rettet mod det offentlige område. Men cBrain forventer, at cBrain F2 også vil være konkurrencedygtigt inden for en række andre sektorer, hvor øgede krav til digitalisering og selvbetjening skaber et behov for produkter, som kan bidrage til en bedre og mere effektiv sagsbehandling.

Det estimeres, at omsætning fra salg af produktlicenser (baseret på cBrain F2) vil udgøre mindst 50% af omsætningen, når selskabets omsætning passerer 100 million kroner.

• Udvikling af brancheløsninger.

cBrain F2 udgør produktkernen i cBrains produktsatsning. Som led i Plan-100 forventer cBrain at kunne annoncere en række brancheløsninger, som bygges oven på produktkernen, hvorved markedspotentialet løbende udvides.

• Internationalisering.

cBrain F2 er bygget, således at produktet umiddelbart kan oversættes og lokaliseres. Som led i Plan-100 forventer cBrain at kunne annoncere en række skridt mod en internationalisering. Det noteres i den forbindelse, at cBrain besidder, både via medarbejdere og ledelse, betydelige internationale

erfaringer.

• Partnere.

cBrain har annonceret de første aftaler med partnere. Disse aftaler er i dag primært rettet mod samarbejder omkring konsulentydelser.

Som led i Plan-100 forventer cBrain at kunne annoncere et sæt af udviklingsværktøjer, indbygget i cBrain F2-produktet, som vil gøre det muligt for partnere (og slutkunder) at kunne tilrette og videreudvikle produktet.

cBrain forventer, at denne teknologi vil kunne danne grundlag for en egentlig forhandlerkanal.

Organisation

I forbindelse med implementeringen af Plan-100 har cBrain gennemført en organisatorisk udvikling med henblik på at fastholde og udnytte det markedsmæssige momentum, som selskabet har opnået, samt understøtte den øgede fokusering på udvikling og markedsføring af produkter rettet mod udvalgte markedssegmenter. Dette omfatter bl.a. etablering af markedsorienterede grupper, på tværs af salg og produktudvikling.

Nyt domicil

cBrain flyttede den 1 juni 2008 til nye og større lokaler, placeret på Dampfærgevej 30, København Ø.

Forventninger til regnskabsåret 2009

Som led i en international harmoniseringen af fondsbørsens regler, stiller OMX-NASDAQ ikke længere krav at selskaber på OMX-NASDAQ offentliggør detaljerede forventninger.

cBrain har besluttet ikke at offentliggøre detaljerede forventninger til omsætning og indtejning. Dette skyldes at:

• En række af cBrains internationale konkurrenter er børsnoterede, men de offentliggør ikke forventninger jævnfør de krav, som de er underlagt på de internationale børser. cBrain har i dag under 50 aktionærer i udlandet, men som led i Plan-100 forventer cBrain at tage de første skridt mod en internationalisering, hvilket kan åbne for en større international interesse for cBrains aktie. Det er i den forbindelse cBrains vurdering, at en rapportering, som følger de internationale standarder og derved muliggør en sammenligning med de internationale konkurrenter, vil gøre cBrains aktie mere interessant for internationale investorer.

Det kan oplyses, at cBrain både forventer en fortsat vækst i 2009 og en positiv indtjening.

Aktieoptioner og incitamentsordninger

cBrain søger at fastholde nøglemedarbejdere gennem incitamentsordninger. I forbindelse hermed noteres at alle medarbejdere, som var ansat i cBrain inden børsnoteringen, er aktionærer i selskabet. Bestyrelsen er bemyndiget til at tilrettelægge aktieoptionsprogram for medarbejderne.

Udtalelser om fremtidige forhold

Udsagn om fremtidige forhold er forbundet med usikkerhed. Mange faktorer, hvoraf en del vil være uden for cBrains kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling afviger væsentligt fra selskabets målsætninger. Der henvises til afsnittet om risikoforhold.

Den fremtidige regnskabsaflæggelse

Fra 1. januar 2009 overgår cBrain A/S til aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Overgangen sker som følge af implementeringen af EU´s IAS-forordning i dansk ret, hvorefter børsnoterede virksomheder har pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder fra og med 1. januar 2009.

Såfremt de internationale regnskabsstandarder var blevet anvendt på indeværende års regnskab, ville dette ikke have medført ændringer til resultat og egenkapital.

Forslag til generalforsamlingen

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at årets overskud på 4,2 mill kroner disponeres således:

Overført til overført resultat: 4,2 mill kroner

Bestyrelsen indstiller ligeledes at bestyrelsen fortsat bemyndiges til at erhverve egne aktier indtil 10% af selskabets aktiekapital.

Aktionærforhold

Aktieinformation

cBrains aktier er noteret på Nasdaq/OMX/Københavns Fondsbørs og selskabets aktier omfatter kun en aktieklasse. Aktierne er omsætningspapirer uden indskrænkninger i omsættelighed. Aktierne skal navnenoteres. Aktiens kortnavn er CBRAIN og aktien er registreret under fondskoden DK0060030286.

Aktiekapitalen bestod ultimo 2008 af 20 million styk aktier a 0,25 DKK.

Ejerforhold

Den 31/12-2008 havde cBrain ca. 1150 navnenoterede aktionærer.

Følgende aktionærer har over for cBrain oplyst at eje 5 % eller mere af selskabets aktiekapital:

Putega Holding Aps Felida Holding Aps Harmoney Aps

cBrain A/S ejede ved udgangen af 2008 i alt 584.865 styk egne aktier, svarende til 2,9 % af aktiekapitalen.

Udbytte

Udbytte vedtages af den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen indstiller, at der for 2008 ikke udbetales udbytte, og at årets resultat overføres som frie midler til selskabets fortsatte udvikling.

Investors Relations

cBrain har defineret kvalitet, kontinuitet og konsistens som mål for IR aktiviteterne. Samtidig ønsker selskabet, med respekt for de lovgivningsmæssige rammer, at føre en åben og aktiv dialog med nuværende og potentielle aktionærer, analytikere og andre med interesse i selskabets forretningsmæssige udvikling og finansielle stilling.

Al viden med eventuel betydning for kursdannelsen offentliggøres via GlobeNewswire/OMX og kan umiddelbart efter findes på selskabets hjemmeside. Interesserede investorer kan på selskabets hjemmeside www.cbrain.dk tilmelde sig "Nyt fra cBrain" og alle relevante informationer vil altid være tilgængelig via hjemmesiden.

cBrains IR aktiviteter varetages af selskabets IR ansvarlige partner Anne Dorthe Hermansen, e-mail: [email protected], i samarbejde med selskabets administrerende direktør Per Tejs Knudsen. cBrains ledelse deltager gerne i investormøder og aktionærmøder, hvor allerede offentliggjort viden kan uddybes og drøftes.

Generalforsamling

Selskabets ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 30. april kl. 16.00 på Selskabets adresse, Dampfærgevej 30, 2100 København Ø

Finanskalender

cBrain vil offentliggøre regnskabsinformationer og afholde ordinær generalforsamling på følgende datoer:

Offentliggørelse af årsrapport 2008 12. marts 2009
Generalforsamling samt kvartalsmeddelelse Q1 30. april 2009
Offentliggørelse af halvårsrapport 27. august 2009
Kvartalsmeddelelse Q3 05. nov 2009

Oversigt over fondsbørsmeddelelser 2008

22.12.2008 - Finanskalender 19.12.2008 - Velfærdsministeriet køber ESDH 06.11.2008 - Kvartalsmeddelelse 3. kvartal 2008 04.11.2008 - DJØF køber medlems- og ESDH-løsning 27.08.2008 - Halvårsrapport 2008 cBrain opjusterer forventninger til indtjening 02.07.2008 - cBrain indgår kontrakt med Velfærdsministeriet under den ny SKI-rammeaftale 12.06.2008 - cBrain indgår samarbejdsaftale med Rambøll-gruppen 19.05.2008 - Annoncering af nyt produkt: cBrain Process Platform 29.04.2008 - Referat af generalforsamling 28.04.2008 - Kvartalsmeddelelse 1.kvartal 2008 09.04.2008 - Indkaldelse til ordinær generalforsamling 27.03.2008 - cBrain offentliggør årsrapport 2007 06.02.2008 - cBrain opjusterer forventninger til resultat 28.01.2008 - Finanskalender 2008 28.01.2008 - SKI indgår aftale med cBrain om procesunderstøttelse

Corporate Governance

cBrains ledelse forholder sig løbende til anbefalingerne for god selskabsledelse, herunder de reviderede anbefalinger af 10. december 2008. Det er bestyrelsens holdning, at det primære mål er at sikre en kompetent og resultatorienteret ledelse, som varetager alle interessenters interesser.

cBrain har én aktieklasse, og selskabets vedtægter indeholder ingen grænser for ejerskab og stemmeret. Det er bestyrelsens vurdering, at såvel aktie- som kapitalstruktur på nuværende tidspunkt er tilfredsstillende.

Hvis der fremsættes et tilbud om overtagelse af selskabets aktier, vil bestyrelsen – i overensstemmelse med lovgivningen – forholde sig åbent hertil og formidle tilbudet til aktionærerne, ledsaget af bestyrelsens kommentarer.

Generalforsamlingen er selskabets øverste besluttende myndighed, og bestyrelsen lægger vægt på, at aktionærerne får en grundig orientering om de forhold, der træffes beslutning om på generalforsamlingen.

Alle aktionærer har ret til at deltage i selskabets generalforsamlingen, forudsat at de har rekvireret adgangskort. På generalforsamlingen kan aktionærerne stille spørgsmål til bestyrelse og direktion og ligeledes kan aktionærer i god tid inden generalforsamlingen skriftligt indgive forslag til emner som ønskes optaget på dagsordenen for den ordinære generalforsamling. En nærmere beskrivelse af forhold vedrørende generalforsamling findes på selskabets hjemmeside.

Bestyrelsens arbejde

Bestyrelsen fastlægger selskabets mål og strategier, samt godkender de overordnede budgetter og handlingsplaner. Bestyrelsen fører overordnet tilsyn med selskabet og kontrollerer, at det ledes på forsvarlig vis og i overensstemmelse med lovgivning og vedtægter.

Rammerne for bestyrelsens arbejde er fastlagt i en forretningsorden, som gennemgås mindst én gang om året og tilrettes efter behov. Forretningsordenen indeholder blandt andet procedurer for direktionens rapportering, bestyrelsens arbejdsform samt en beskrivelse af bestyrelsesformandens opgaver og ansvarsområder.

Der afholdes mindst 4 bestyrelsesmøder om året, og bestyrelsen mødes derudover efter behov. I 2008 er der afholdt fem bestyrelsesmøder. Der er ikke hidtil fundet behov for at etablere bestyrelsesudvalg. På førstkommende generalforsamling orienteres om, at cBrains bestyrelse varetager revisionsudvalgets funktioner, jfr. Revisorlovens §31 stk 4 og 5.

Bestyrelsens sammensætning

Selskabet ledes af en bestyrelse på 4 generalforsamlingsvalgte medlemmer, hvoraf mindst 2 er uafhængige, jævnfør "Anbefalinger for god selskabsledelse" udarbejdet af Nasdaq/OMX/NordicExhange/Københavns Fondsbørs.

På cBrains ordinære generalforsamling i april 2007 blev Henrik Hvidtfeldt, Lars Folkmann genvalgt til bestyrelsen for en 2-årig periode.

Bestyrelsen er sammensat ud fra et ønske om at sikre kontinuitet, samt en repræsentation af de for cBrain væsentligste kompetencer, med henblik på at sikre selskabets løbende udvikling og opfyldelse af selskabets langsigtede mål. De uafhængige medlemmer af bestyrelsen har bred erfaring med ledelses- og bestyrelsesarbejde, herunder i børsnoterede virksomheder. Bestyrelsen har endvidere valgt, at selskabets advokat, Mogens Flagstad, deltager i selskabets bestyrelsesmøder som rådgiver for bestyrelsen.

Vederlag til bestyrelse og direktion

cBrain har fastlagt vederlag til bestyrelse og direktion ud fra et niveau som afspejler selskabets nuværende størrelse og kompleksitet.

For regnskabsåret 2008 foreslås et samlet vederlag til bestyrelsen på i alt 75.000 kroner

Direktionens vederlag for 2008 udgør ialt 2,1 million kroner.

Revision

cBrains uafhængige revisor vælges af generalforsamlingen for et år ad gangen.

Forud for indstilling til valg på generalforsamlingen foretager bestyrelsen en kritisk vurdering af revisors uafhængighed, kompetence m.v. I forbindelse med gennemgangen af årsrapporten gennemgås regnskabspraksis på de væsentligste områder.

Risikoforhold

Selskabets ledelse vurderer løbende selskabets resultater i forhold til de opstillede mål. Endvidere vurderes løbende de risikofaktorer, samt mulige tiltag med henblik på at reducere sådanne risici, som kan få væsentlig indflydelse på at nå de opstillede mål.

Nedenfor beskrives de risikofaktorer, som ledelsen vurderer, kan have en væsentlig indflydelse på selskabets fortsatte muligheder for at fastholde og nå sine langsigtede mål.

Succes i forbindelse med salg af licenser

Muligheden for at opnå succes med salg af cBrain F2-licenser (Elektronisk Sags-og dokumenthåndtering) afhænger i væsentlig grad af produktets accept i markedet, samt at det lykkes at bygge en effektiv salgskanal. cBrain er således afhængig af selskabets evne til løbende at designe og udvikle cBrain F2 og brancheløsninger, som er konkurrencedygtige, samt i hvilket omfang selskabets konkurrenter udvikler deres produkter. Opbygningen af en salgskanal afhænger på kort sigt af selskabets evne til at tiltrække og uddanne kompetente sælgere – og på lang sigt selskabets evne til at finde og uddanne kompetente forhandlere og samarbejdspartnere.

Markedsforhold

Det er ledelsens opfattelse, at cBrain gennem sin tilgang til markedet (proces-baserede løsninger) retter sig mod et meget stort marked, og at cBrain´s langsigtede vækst og indtjening kun i begrænset omfang påvirkes af det samlede markeds størrelse.

cBrain øgede fokusering mod udvalgte løsningsområder, betyder imidlertid, at selskabets risikoprofil ændres, idet selskabets resultater i kortere eller længere perioder kan blive påvirket af en konkrete markeds- og konkurrencesituation inden for et givet markedssegment.

Ledelsen søger løbende at imødegå denne udfordring gennem valg af markedssegmenter og en løbende styrkelse af Selskabets konkurrenceevne i de valgte markedssegmenter.

Længere salgscyklus

Salg af forretningssoftware er traditionelt forbundet med en forholdsvis lang salgscyklus. En afgørende forudsætning for at fastholde væksten er at selskabet fortsat oplever en kort salgscyklus, og dermed kan omsætte sin pipeline af projektemner til konkrete ordrer. Ændres den hastighed, hvormed cBrain indgår aftaler, dvs en længere salgscyklus, kan dette påvirke selskabets vækstrate.

I lyset af den aktuelle økonomiske krise kan salgscyklus risikere at blive endnu længere. Men da cBrain i høj grad satser på mindre konjunkturudsatte segmenter som offentlig sektor og medlemsmarkedet, vil det i givet fald kun påvirke cBrains salg til den private sektor.

Ledelsen har løbende fokus på, at fastholde en kort og effektiv salgscyklus. Dette arbejde er et væsentligt element i Selskabets forretningsudvikling.

Forsinkelser af leverancer

cBrain´s omsætning er baseret på leverance af IT-løsninger til selskabets kunder. Det er ledelsens opfattelse, at selskabet generelt leverer løsninger betydeligt hurtigere end sædvane for branchen, og at selskabet generelt når sine aftalte deadlines.

En forudsætning for cBrains fortsatte vækst er, at selskabet fortsat kan fastholde sin evne til at levere løsninger på kort tid. Enkeltstående forsinkelser vil ikke have væsentlig indflydelse på Selskabets vækstmuligheder, men såfremt en betydelig andel af Selskabets projekter bliver forsinket, vil dette have væsentlig negativ indflydelse på Selskabets vækst.

Selskabet har ikke hidtil oplevet leveranceproblemer, som gav anledning til en væsentlig påvirkning af Selskabets resultat. Såfremt Selskabets ikke måtte levere til tiden, vil det normalt kun indebære en udskydelse af indtjeningstidspunktet for den konkrete leverance.

Ledelsen søger løbende at sikre leverancehastighed og kvalitet gennem en kontinuerlig udvikling af selskabets produktionsmetoder, ligesom leverancestyring er en central del af den interne kontrol og rapportering.

Afhængighed af nøglemedarbejdere samt mulighed for rekruttering af medarbejdere

cBrain er en mindre virksomhed med en betydelig afhængighed af nøglemedarbejdere, både hvad angår salg og udvikling. Det vil derfor kunne påvirke selskabets vækst og indtjening i væsentlig grad, såfremt nøglepersoner forlader selskabet.

I takt med at Selskabet vokser, forventes det, at denne afhængighed vil blive reduceret.

cBrain har endnu ikke haft vanskeligheder med at rekruttere relevante arbejdskraft, og oplever et stigende antal henvendelser fra potentielle ansøgere i takt med at den økonomiske krise rammer aktiviteten andre steder i IT branchen.

Finansielle risici

Det er ledelsens opfattelse, at cBrain pt ikke har væsentlige finansielle risici. cBrain har ingen gæld eller kreditter samt likvide reserver svarende til ca. 1 års omkostninger. Det eneste, som i det kommende år kan påvirke cBrains finansielle poster, er udviklingen af renteniveau på indlån, hvilket vil reducere cBrains renteindtægter.

Ydre miljø

cBrain har ikke aktiviteter som vurderes at være til gene for det ydre miljø.

Bestyrelse og ledelse

Bestyrelse

Henrik Hvidtfeldt - Formand

Grundlægger og direktør HVISTA Aps.

Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, HD i udenrigshandel fra Handelshøjskolen i København og uddannet trafikflyver. Udviklingschef OLICOM A/S (1985-1990). Udviklings konsulent for Børsinformation Telecom A/S (1990-1992). Medstifter og direktør TENFORE A/S (1992-1995). Grundlægger og direktør COCOM A/S (1995-1999). Direktør CISCO CPS A/S (1999-2000).

Valgt til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling i 2007 for en 2-årig periode.

Lars Folkmann

Kommerciel Direktør ISS Facility Services A/S.

Cand. Merc. fra Handelshøjskolen i København. Country Manager for Coca-Cola Danmark A/S (1996-1998). Salg & Marketing, Coca-Cola Tapperierne A/S (1998-2000). Adm. dir. Scandinavia Online A/S (2000), Senior Vice President, Business Development ISS A/S (2000-2003).

Valgt til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling i 2007 for en 2-årig periode.

Per Tejs Knudsen

CEO og grundlægger, cBrain A/S.

Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og HD i regnskabsvæsen fra Handelshøjskolen i København. Grundlægger af Maconomy A/S. CEO i Maconomy fra 1988-2002. Førte Maconomy på Københavns Fondsbørs i 2000. Medlem af advisory board på Instituttet for Informatik og Matematisk Modellering på Danmarks Tekniske Universitet. Medlem af IT-udvalget under DANSK-IT.

Valgt til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling i 2008 for en to-årig periode.

Thomas Qvist

CTO cBrain A/S.

Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Ansat i Maconomy A/S (1990-2002); fra 1998 som ansvarlig for teknologiudvikling og leder af udviklingsdivisionen for teknologi.

Valgt til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling i 2008 for en to-årig periode.

Direktion

Per Tejs Knudsen, CEO Grundlægger af cBrain 2002.

Thomas Qvist, CTO Ansat i cBrain 2003

Ledelsens og revisionens påtegning

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2008 for cBrain A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og øvrige danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008, samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2008.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 12. marts 2009

Den uafhængige revisors påtegning

Til aktionærerne i cBrain A/S

Vi har revideret årsrapporten for cBrain A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2008, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2008 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

København, den 12. marts 2009

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for cBrain A/S for 2008 er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs bestemmelser for klasse D-virksomheder samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporten for børsnoterede selskaber.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Generelt om indregning og måling

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med indtjeningen, ligesom de tilhørende omkostninger indregnes på dette tidspunkt. I omkostningerne indgår årets af- og nedskrivninger, hensatte forpligtelser samt effekten af eventuelle ændringer af regnskabsmæssige skøn foretaget i tidligere regnskabsår.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning

Nettoomsætningen ved salg af ydelser indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang. Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.

Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes i nettoomsætningen i takt med, at produktionen udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte arbejder (produktionsmetoden). Nettoomsætningen indregnes, når de samlede indtægter og omkostninger på kontrakten og færdiggørelsesgraden på balancedagen kan opgøres pålideligt, og det er sandsynligt, at de økonomiske fordele, herunder betalinger, vil tilgå selskabet.

Forudbetalte servicekontrakter med ret til løbende kundesupport, som ikke refunderes ved opsigelse, indregnes lineært over kontraktens løbetid, typisk 12 måneder, når alle indtægtskriterier for softwarelicenser og serviceydelser er opfyldt.

Vareforbrug

Vareforbrug indregnes i resultatopgørelsen med udgifter afholdt til varekøb, herunder udgifter for fremmed regning samt internetudgifter, der direkte kan henføres til nettoomsætningen. Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler og tab på debitorer. Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta samt tillæg og godtgørelse under acontoskatteordningen m.v.

Skat af årets resultat

Året skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til postering direkte på egenkapitalen.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver

Erhvervet distributionsrettigheder måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Distributionsrettigheder afskrives over den økonomiske levetid, dog maksimalt 10 år.

Immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages årligt nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis grupper af aktiver.

Materielle anlægsaktiver

Tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Driftsmidler 5 år Edb-anlæg 3 år

Aktiver med en kostpris på under kr. 25.000 pr. enhed indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi. Værdien reduceres med nedskrivning til imødegåelse af forventede tab.

Igangværende arbejder for fremmed regning

Igangværende arbejder for fremmed regning måles til salgsværdien af det udførte arbejde. Salgsværdien måles på baggrund af færdiggørelsesgraden på balancedagen og de samlede forventede indtægter på det enkelte igangværende arbejde. Færdiggørelsesgraden måles på baggrund af medgået ressource forbrug og det løbende opdaterede samlede forventede ressource forbrug i forhold til aftalegrundlaget.

Når salgsværdien på en kontrakt ikke kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de medgåede omkostninger eller nettorealisationsværdien, såfremt denne er lavere.

Det enkelte igangværende arbejde indregnes i balance under tilgodehavender eller gæld afhængig af nettoværdien af salgssummen med fradrag af aconto- og forudbetalinger.

Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Værdipapirer

Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede aktier der måles til dagsværdien på balancedagen. Dagsværdien opgøres på grundlag af den seneste noterede salgskurs.

Egenkapital

Kapitalforhøjelser indregnes i det år, hvor kapitalforhøjelse besluttes og registreres i selskabet.

Udbytter indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for generalforsamlingens godkendelse. Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Erhvervelse af egne aktier indregnes direkte på egenkapitalen til kostpris. Vederlag modtaget ved afhændelse af egne aktier og modtagne udbytter føres ligeledes direkte på egenkapitalen.

Skyldig skat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat og udskudt skatteaktiv måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.

For indeværende år er anvendt en skattesats på 25 %.

Gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket for disse poster sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Valutaforhold

Årsrapporten aflægges i danske kroner.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Hvis valutapositioner anses for sikring af fremtidige pengestrømme, indregnes værdireguleringerne direkte på egenkapitalen.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, måles til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, måles til kursen på transaktionsdagen.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider ved årets begyndelse og slutning.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger med fradrag for kortfristet gæld til kreditinstitutter. Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som resultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere.

Resultatopgørelse

Note 2008 2007
(kr.) (kr.)
Nettoomsætning 1,2 28.008.793 22.804.168
Direkte omkostninger -825.494 -850.593
Andre eksterne omkostninger 3 -4.278.927 -2.986.930
Bruttoresultat 22.903.372 18.966.645
Personaleomkostninger 4 -16.761.222 -14.780.396
Resultat før afskrivninger 6.142.150 4.186.249
Afskrivninger 8,9 -351.233 -105.681
Resultat før finansielle poster 5.790.917 4.080.568
Finansielle indtægter. 5 697.038 1.546.543
Finansielle omkostninger 6 -791.306 -223
Resultat før skat. 5.696.649 5.626.888
Skat af årets resultat 7 1.476.805 1.461.437
Årets resultat. 4.219.844 4.165.451
Forslag til resultatdisponering
Udbytte for regnskabsåret.
0 0
Overført resultat 4.219.844 4.165.451
Disponeret i alt 4.219.844 4.165.451

Balance

Aktiver

Note 2008 2007
(kr.) (kr.)
Rettigheder 8 475.251 543.151
Immaterielle anlægsaktiver. 475.251 543.151
Driftsmidler og inventar. 9 0 283.333
Materielle anlægsaktiver 0 283.333
Anlægsaktiver i alt 475.251 826.484
Tilgodehavende fra varesalg 7.899.220 10.929.068
Igangværende arbejder for fremmed regning 13 1.739.000 0
Andre tilgodehavender 71.135 77.867
Tilgodehavender 9.709.355 11.006.935
Værdipapirer 10 29.573 798.471
Likvide beholdninger 17.106.740 14.680.800
Omsætningsaktiver i alt 26.845.668 26.486.206
Aktiver i alt. 27.320.919 27.312.690

Passiver

Note 2008 2007
(kr.) (kr.)
Aktiekapital 5.000.000 5.000.000
Reserve for egne aktier 0 -1.715.457
Udbytte
.
0 0
Overført resultat 18.461.073 16.930.535
Egenkapital i alt. 11 23.461.073 20.215.078
Udskudt skat. 12 57.196 203.083
Hensættelser i alt 57.196 203.083
Kreditinstitut 0 11.797
Forudbetalinger fra kunder 13 1.280.000 0
Leverandører af varer og tjenesteydelser. 183.760 647.645
Selskabsskat 387.561 715.310
Anden gæld 1.472.730 4.742.149
Periodeafgrænsningsposter 14 478.599 777.628
Kortfristede gældsforpligtelser 3.802.650 6.894.529
Gældsforpligtelser i alt 3.802.650 6.894.529
Passiver i alt 27.320.919 27.312.690
Eventualposter m.v. 15
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 16
Nærtstående parter 17

Egenkapitalopgørelse

Aktie-
kapital
Overført
resultat
Reserve
for egne aktier
Foreslået
udbytte
I alt
Egenkapital 1. januar 2007 5.000.000 12.743.861 -346.147 0 17.397.714
Årets resultat - 4.165.451 - - 4.165.451
Køb af egne aktier - - -6.066.013 - -6.066.013
Salg af egne aktier - 28.297 4.696.703 - 4.725.000
Skat af egenkapitalbevægelse - -7.074 - - -7.074
Foreslået udbytte - - - - -
Egenkapital 31. december 2007 5.000.000 16.930.535 -1.715.457 0 20.215.078
Egenkapital 1. januar 2008 5.000.000 16.930.535 -1.715.457 0 20.215.078
Overført til fri reserver 0 -1.715.457 1.715.457 0 0
Årets resultat 0 4.219.844 0 0 4.219.844
Køb af egne aktier 0 -973.849 0 0 -973.849
Foreslået udbytte 0 0 0 0 0
Egenkapital 31. december 2008 5.000.000 18.461.073 0 0 23.461.073

Pengestrømsopgørelse

Note 2008 2007
(kr.) (kr.)
Nettoomsætning. 28.008.793 22.804.168
Omkostninger 21.865.643 18.617.919
Pengestrøm fra primær drift før ændring i
driftskapital 18 6.143.150 4.186.249
Ændring i driftskapital 19 -1.455.753 -2.480.931
Pengestrøm fra primær drift 4.687.397 1.705.318
Renteindtægter, betalt 697.038 866.364
Renteomkostninger, betalt -22.408 -223
Pengestrøm fra ordinær drift. 5.362.027 2.571.459
Betalt selskabsskat -1.950.441 -1.025.808
Pengestrøm fra driftsaktivitet 3.411.586 1.545.651
Køb af egne aktier -973.849 -6.066.013
Køb af materielle anlægsaktiver 0 -300.000
Salg af egne aktier 0 4.725.000
Køb af finansielle anlægsaktiver 0 -118.292
Pengestrøm fra investeringsaktivitet -973.849 -1.759.305
Fremmedfinansiering
Udbetalt udbytte 0 0
Kapitaludvidelse 0 0
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 0 0
Årets pengestrøm 2.437.737 -213.654
Likvider, primo 14.669.003 14.882.657
Likvider, ultimo 17.106.740 14.669.003

Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte afledes af balance og resultatopgørelse.

Noter

2008
(kr.)
2007
(kr.)
Note 1 - Segmentoplysninger
Aktivitet - primært segment er salg af softwareløsninger,
Composite applications
Da selskabet kun har et primært segment henvises der til
resultatopgørelsen.
Geografisk - sekundært segment
Danmark 28.008.793 22.804.186
Udland
.
0 0
Nettoomsætning i alt 28.008.793 22.804.186
Note 2 - Nettoomsætning
Salg af varer og tjenesteydelser 26.269.793 22.804.186
Salgsværdi af årets produktion på igangværende
arbejder for fremmed regning 1.739.000 0
Nettoomsætning i alt 28.008.793 22.804.186
2008 2007
(kr.) (kr.)
Note 3 - Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor
Revision
.
140.000 150.000
Andre ydelser 0 0
Honorar i alt. 140.000 150.000
2008 2007
(kr.) (kr.)
Note 4 - Personaleomkostninger
Antal personer beskæftiget i gennemsnit 28 21
De samlede personaleomkostninger udgør:
Lønninger 16.063.825 14.129.816
Pensioner 0 0
Andre omkostninger til social sikring. 165.018 171.535
Honorarer 75.000 91.000
Øvrige personaleomkostninger. 457.379 388.045
16.761.222 14.780.396
2008 2007
(kr.) (kr.)
Vederlag til direktionen 2.080.000 3.229.090
Vederlag til bestyrelsen 75.000 75.000
2008
(kr.)
2007
(kr.)
Note 5 - Finansielle indtægter
Renteindtægt, bank. 697.038 539.532
Renteindtægter, andre 0 0
Realiserede aktieavancer 0 326.832
Urealiserede aktieavancer. 0 680.179
697.038 1.546.543
Note 6 - Finansielle omkostninger
Renteudgift, andre 22.408 223
Urealiserede aktietab. 768.898 0
791.306 223
Note 7 - Skat af årets resultat
Beregnet skat af årets resultat 1.619.561 1.264.236
Regulering vedrørende tidligere år 3.131 -81
Regulering af udskudt skat -145.887 197.282
1.476.805 1.461.437
Årets effektive skat og skatteprocent
Beregnet 25% skat af årets resultat før skat 1.424.162 1.406.722
Effekt af permanente differencer. 19.543 16.205
Restskattetillæg 29.969 39.212
Ændringer af skatteprocent
Regulering af skat vedr. tidligere år
0
3.131
-621
-81
Skat i alt
.
1.476.805 1.461.437
Effektiv skatteprocent 26,0% 26,0%
Note 8 - Immaterielle anlægsaktiver
2008 2007
Distributions- Distributions-
rettigheder rettigheder
(kr.) (kr.)
Kostpris 1. januar. 678.951 678.951
Tilgang
.
0 0
Kostpris 31. december. 678.951 678.951
Afskrivninger 1. januar 135.800 67.900
Årets afskrivninger 67.900 67.900
Afskrivninger 31. december 203.700 135.800
Regnskabsmæssig værdi 31. december 475.251 543.151

Note 9 - Materielle anlægsaktiver

2007
Edb-
hardware Software Inventar I alt
(kr.) (kr.) (kr.) (kr.)
Kostpris 1. januar 282.301 0 62.465 344.766
Tilgang
.
0 300.000 0 300.000
Afgang
.
0 0 0 0
Kostpris 31. december 282.301 300.000 62.465 644.766
Afskrivning 1. januar . 261.187 0 62.465 323.652
Afskrivning 21.114 16.667 0 37.781
Afskrevet på afhændede
driftsmidler 0 0 0 0
Afskrivning 31. december 282.301 16.667 62.465 361.433
Regnskabsmæssig værdi
31. december 0 283.333 0 283.333
2008
Edb-
hardware Software Inventar I alt
(kr.) (kr.) (kr.) (kr.)
Kostpris 1. januar 282.301 300.000 62.465 644.766
Tilgang
.
0 0 0 0
Afgang
.
0 0 0 0
Kostpris 31. december 282.301 300.000 62.465 644.766
Afskrivning 1. januar . 282.301 16.667 62.465 361.433
Afskrivning 0 283.333 0 283.333
Afskrevet på afhændede
driftsmidler 0 0 0 0
Afskrivning 31. december 282.301 300.000 62.465 644.766
Regnskabsmæssig værdi
31. december 0 0 0 0
2008
(kr.)
2007
(kr.)
Note 10 - Værdipapirer
Børsnoterede aktier 29.573 798.471
29.573 798.471

Note 11 - Egenkapital

Aktiekapitalen

Antal Styk-
aktier størrelse Aktiekapital
(stk.) (kr.)
Stiftelse som ApS i 1999 12.500 10 125.000
Kapitaludvidelse 2004. 9.990 10 99.900
Selskabskapital 31. december 2004 22.490 224.900
Kapitaludvidelse november 2005 56.510 10 565.100
Selskabskapital før omdannelse 79.000 790.000
Omdannelse til A/S og ændring af stykstørrelse
til nominelt kr. 0,05 15.800.000 0,05 0
Aktiekapital 31. december 2005 15.800.000 790.000
Kapitaludvidelse januar 2006 2.200.000 0,05 110.000
Selskabskapital før ændring af stykstørrelse 18.000.000 0,05 900.000
Ændring af stykstørrelsen til nominelt 0,25 16. januar 2006 18.000.000 0,25 4.500.000
Kapitaludvidelse børsnotering februar 2006. 2.000.000 0,25 500.000
Aktiekapital 31. december 2006 20.000.000 5.000.000
Aktiekapital 31. december 2007 20.000.000 5.000.000
Aktiekapital 31. december 2008 20.000.000 5.000.000

Ingen aktier har særlige rettigheder.

Selskabets samlede beholdning af egne aktier pr. 31. december 2008 udgør 584.865 stk.

Egne aktier

Antal styk % af selskabets aktiekapital
2008 2007 2008 2007
1. januar
.
329.000 54.000 1,6% 0,3%
Køb
.
255.865 1.175.000 1,3% 5,9%
Salg
.
0 - 900.000 0 4,6%
Egne aktier 31. december 584.865 329.000 2,9% 1,6%
2008 2007
(kr.) (kr.)
Note 12 – Udskudt skatteforpligtelser
Skatteforpligtelser 1. januar -203.083 -5.801
Årets udskudte skat 145.887 -197.282
Skatteforpligtelser 31. december -57.196 -203.083
Udskudt skatteforpligtelser vedrører:
Immaterielle anlægsaktier -46.068 -38.795
Materielle anlægsaktiver 57.442 5.757
Værdipapirer 22.180 -170.045
Debitorer
.
24.000 0
Igangværende arbejder -114.750 0
-57.196 -203.083
2008 2007
(kr.) (kr.)
Note 13 – Igangværende arbejder for fremmed regning
Igangværende arbejder for fremmed regning 3.241.160 0
Acontofaktureret -2.782.160 0
Igangværende arbejder for fremmed regning netto 459.000 0
Der klassificeres således:
Igangværende arbejder for fremmed regning. 1.739.000 0
Forudbetalinger -1.280.000 0
459.000 0
2008 2007
(kr.) (kr.)
Note 14 - Periodeafgrænsningsposter, passiver
Periodisering af servicekontrakter. 478.599 777.628
478.599 777.628

Note 15 - Eventualforpligtelser

Der er stillet garanti overfor udlejer på 1,7 million.

Note 16 - Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Ingen

Note 17 - Nærtstående parter

cBrain har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse. Selskabets nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter selskabets bestyrelse og direktion samt disse personers familiemedlemmer. Nærtstående omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser.

Transaktioner med nærtstående parter

Bestyrelsens og direktionens aflønning er omtalt i note 4. Der har ikke i årets løb været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion eller andre nærtstående parter.

Aktionærsammensætning

Følgende aktionærer har over for cBrain oplyst, at de ejer 5 % eller mere af selskabets aktiekapital:

Putega Holding Aps (Per Tejs Knudsen, CEO, bestyrelsesmedlem) Felida Holding Aps (Thomas Qvist, CTO, bestyrelsesmedlem) Harmoney Aps (Bo Bache, Partner cBrain A/S)

Selskabet har ultimo 2008 i alt ca. 1150 aktionærer

2008
(kr.)
2007
(kr.)
Note 18 - Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital
Primært resultat
Regulering for ikke-likvide driftsposter m.v.
5.331.917 4.080.568
Afskrivninger 351.233 105.681
5.683.150 4.186.249
2008 2007
(kr.) (kr.)
Note 19 - Ændring i driftskapital
Ændring i tilgodehavender. 1.297.580 -4.352.378
Ændring i leverandører og anden gæld -2.752.333 1.871.447
-1.455.753 -2.480.931

Selskabsoplysninger

Selskabet cBrain A/S
Dampfærgevej 30
2100 København Ø
Telefon: 72 16 18 11
Telefax: 46 92 80 80
Hjemmeside: www.cbrain.dk
E-mail: [email protected]
CVR-nr.: 24 23 33 59
Stiftet: 1. september 1999
Hjemsted: Hellerup
Regnskabsår: 1. januar - 31. december
Bestyrelse Henrik Hvidtfeldt, formand
Lars Folkmann
Per Tejs Knudsen
Thomas Qvist
Direktion Per Tejs Knudsen, CEO
Thomas Qvist, CTO
Revisor Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Stockholmsgade 45
2100 København Ø
Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes 30. april 2009 på selskabets adresse