AI assistant
Carlsberg A/S — M&A Activity 2012
Apr 12, 2012
Preview isn't available for this file type.
Download source fileCarlsberg-gruppen og en gruppe danske investorer har i dag etableret et
konsortium med henblik på at udvikle Carlsbergs gamle bryggerigrund i Valby.
Konsortiet består foruden Carlsberg-gruppen af Realdania, PFA, PenSam og
Topdanmark. Carlsberg bevarer en ejerandel på 25%.
Den samlede transaktionsværdi udgør ca. 2,5 mia. kr. Under forudsætning af
endelig gennemførelse af transaktionen vil Carlsberg derfor i 2. kvartal 2012
realisere en avance før skat på ca. 1,7 mia. kr. under Særlige poster. Avancen
efter skat bliver ca. 1,4 mia. kr. Den frie pengestrøm bliver positivt påvirket
med ca. 1,9 mia. kr., og nettorentebærende gæld reduceres med et tilsvarende
beløb.
De finansielle konsekvenser af denne transaktion var ikke medtaget i
forventningerne for 2012, som blev offentliggjort den 20. februar 2012.
En række af de historiske bygninger på grunden er ikke omfattet af
transaktionen og vil fortsat tilhøre Carlsberg-gruppen.
Jørn P. Jensen, Carlsberg-gruppens viceadm. direktør og CFO, kommenterer
meddelelsen: "Vi er meget glade for, at det har været muligt at etablere dette
stærke konsortium af investorer, som vil have ansvaret for at udvikle området
til en spændende bydel i København. Vi er også tilfredse med, at
Carlsberg-gruppen allerede nu realiserer betydelig værdi fra transaktionen, som
vil blive anvendt til at reducere Gruppens gearing yderligere. Samtidig
fortsætter Carlsberg som minoritetsaktionær i konsortiet, hvilket vi forventer
vil generere betydelig værdi i årene fremover."
Kontaktpersoner:
Investor Relations: Peter Kondrup +45 3327 1221
Media Relations: Jens Bekke +45 3327 1412