Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Pharma Equity Group A/S AGM Information 2010

Apr 6, 2010

3425_iss_2010-04-06_2177100b-7089-4088-ac63-2515e0fbf7bb.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Dato: 6. april 2010 Tidspunkt: 16.00 Årets meddelelse nr.: 8

Side 1 af 5

Blue Vision A/S – Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Nedenfor fremsendes "Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Blue Vision A/S, CVR nr.: 26 79 14 13 torsdag den 29. april kl. 9.00." der afholdes på selskabets kontor Strandgade 4, 1401 København K.

Indkaldelsen indrykkes i Dagbladet Børsen den 7. april 2010.

Med venlig hilsen

Blue Vision A/S

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Blue Vision A/S, CVR nr.: 26 79 14 13 torsdag den 29. april kl. 9.00.

Generalforsamlingen afholdes på selskabets kontor Strandgade 4, 1401 København K, med følgende dagsorden:

  • a) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  • b) Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse og meddelelse af decharge for bestyrelse og direktion.
  • c) Vedtagelse af fordeling af overskud eller underskud efter forslag fra bestyrelsen.
  • d) Valg af bestyrelse.
  • e) Valg af revisorer.
  • f) Bemyndigelse til opkøb af egne aktier.
  • g) Eventuelle forslag fra aktionærer og bestyrelse.
  • h) Eventuelt.

Ad d) Valg af bestyrelse

Følgende er på valg: Jørgen Glistrup Martin Blædel Thomas Falk-Rønne Frederik Steen Westenholz

Samtlige bestyrelsesmedlemmer genopstiller

Ad e) Valg af revisor

Bestyrelsen indstiller genvalg af:

KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Ad f) Bemyndigelse til køb af egne aktier

Bestyrelsen stiller forslag om, at bestyrelsen bemyndiges til at købe egne aktier på følgende vilkår:

Generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at erhverve egne aktier, der er fuldt ud indbetalt. Bemyndigelsen gives for en periode på 5år regnet fra datoen for generalforsamlingen.

Der gives bemyndigelse til at erhverve egne aktier, således at selskabets egen beholdning af aktier højst udgør 10% af pålydende værdi af selskabets nominelle aktiekapital. Selskabet må ikke erhverve aktier til under kurs pari, og selskabet må højst betale et vederlag i et interval på +/- 10 % i forhold til den senest noterede handelskurs på NASDAQ OMX Copenhagen forud for handlens indgåelse.

Ad g) Eventuelle forslag fra aktionærer og bestyrelse

Side 2 af 5

Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægterne som følge af den nye selskabslov (lov nr. 470 af 12.juni 2009 om aktie og anpartsselskaber (selskabsloven), der erstatter aktieselskabsloven).

  • 1: I § 1 slettes "og hjemsted" og § 1, stk. 2 udgår;
  • 2: I §§ 3, stk. 2, 3.stk. 3, 4.stk. 1, 4., stk. 2 ændres "aktiebog" til "ejerbog";
  • 3: I § 3, stk. 3 ændre "aktiebogførende" til "ejerbogførende";
  • 4: Som nyt § 3, stk. 6, indsættes:

"Aktionærer skal give meddelelse til selskabet om større aktiebesiddelser og ændringer i sådanne besiddelser, jf. selskabsloven § 55. Meddelelsen skal gives hurtigst muligt, jf. værdipapirhandelslovens § 29 og senest to uger efter én af grænserne i selskabslovens § 55 nås eller ikke længere er nået.";

  • 5: § 3, stk 6 bliver herefter til § 3, stk. 7;
  • 6: I § 5, stk. 2 ændres "4 " til "5". " Bekendtgørelse indrykket i mindst et landsdækkende dagblad efter bestyrelsens bestemmer" udgår.
  • 7: Som nye §§ 5, stk. 3 til 5, stk. 7 indsættes, idet hidtidige §§ 5, stk. 4 og 5, stk. 5 erstattes: "5.3 Datoen for afholdelse af generalforsamling samt datoen for den seneste fremsættelse af krav om optagelse af et bestemt emne på dagsordenen for aktionærerne skal offentliggøres senest 8 uger før dagen for afholdelse af den ordinære generalforsamling.

5.4 Aktionærerne har ret til at få et bestemt emne optaget på dagsordenen til den ordinære generalforsamling, hvis kravet fremsættes skriftligt overfor bestyrelsen senest 6 uger før generalforsamlingen. Modtages forslaget senere end 6 uger før generalforsamlingen afgør bestyrelsen, om kravet er fremsat i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen.

5.5 Indkaldelse skal foruden dag og tid for generalforsamlingen tillige indeholde oplysning om dagsorden, hvilke forslag der skal behandles på generalforsamlingen. Såfremt forslag til vedtægtsændringer skal behandles på generalforsamlingen, skal forslagets væsentligste indhold angives i indkaldelsen medmindre selskabsloven kræver, at indkaldelsen angiver den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer.

5.6 Indkaldelsen skal indeholde oplysninger om selskabskapitalen størrelse og aktionærernes stemmeret, de procedurer, aktionærerne skal overholde for at kunne deltage og afgive stemme på generalforsamlingen, registreringsdatoen med tydeliggørelse af, at kun de personer, der på denne dato er aktionærer, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen, hvor og hvordan de dokumenter, der fremlægges på selskabets hjemmeside, jf. nedenfor, kan fås samt oplysning om selskabets hjemmeside.

5.7 I en periode på 3 uger før generalforsamlingen og frem til og med dagen for generalforsamlingen vil der på selskabets hjemmeside være fremlagt indkaldelsen med dagsorden, de fuldstændige forslag og de dokumenter, der fremlægges på generalforsamlingen, samt oplysninger om stemme- og kapitalforhold på datoen for indkaldelsen og om de formularer, der skal anvendes ved skriftlig stemmeafgivelse og stemmeafgivelse ved fuldmagt.

  • 8: § 5, stk. 5 ændres til 5, stk 9, og ændres til følgende: "Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes af bestyrelsen senest to uger efter, at skriftlig begæring herom til behandling af et bestemt angivet emne er indgivet til selskabets kontor af aktionærer der tilsammen ejer mindst 5 % af selskabets kapital.Denne anmodning skal indeholde angivelse af det eller de bestemte forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen."
  • 9: § 6, stk. 1 slettes. Side 3 af 5
10: Hidtidige § 6, stk 2 bliver herefter § 6, stk. 1.
11. § 7, stk. 2 ændres til følgende:
12: "
Over det på generalforsamlingen passerede føres en af bestyrelsen autoriseret protokol, der
underskrives af dirigenten og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Senest 2 uger efter
generalforsamlingen vil en udskrift af generalforsamlingsprotokollen være tilgængelig for aktionærerne.
Senest 2 uger efter afholdelse af generalforsamlingen skal afstemningsresultaterne være offentliggjort
på selskabets hjemmeside. ";
§ 8, stk. 1 ændres til følgende:
" 8.1 På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 100 én stemme.
8.2 En aktionærs ret til at deltage i og afgive stemme på en generalforsamling fastsættes i forhold til de
aktier, som aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger en uge før
generalforsamlingen. De aktier den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på
grundlag af oplysningerne om aktionærens aktiebesiddelse i ejerbogen samt meddelelser om
ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er
indført i denne.
8.3 En aktionær skal for at kunne give møde på en generalforsamling skriftligt have anmeldt sin
deltagelse heri til selskabets kontor senest 3 kalenderdage før afholdelse af generalforsamlingen." ;
13. Hidtidige § 8, stk. 2 bliver herefter § 8, stk. 4;
14. § 8, stk. 3 ændres til § 8, stk. 5 og ændres til følgende:
"Selskabets generalforsamlinger er åbne for repræsentanter for pressen, forudsat anmeldelse herom til
selskabets kontor senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse."
15: § 9 slettes.
16: § 10 bliver herefter til § 9;
17: § 11 bliver herefter til § 10;
18: § 12 bliver herefter til § 11;
19: § 13 bliver herefter til § 12;
20: § 14 bliver herefter til § 13;
21: § 15 bliver herefter til § 14;
22: § 16 bliver herefter til § 15;

23: § 17 bliver herefter til § 16;

Vedtagelse af de under dagsordenens punkt g stillede forslag er nødvendig for at bringe selskabets vedtægter i overensstemmelse med selskabsloven og skal anses for gyldigt vedtaget af generalforsamlingen, når blot én aktionær har stemt for, jf. § 55, stk. 3, i ikrafttrædelsesbekendtgørelsen til selskabsloven.

Valg til bestyrelsen og revisor sker ved simpelt flertal. Vedtagelse af bemyndigelse til bestyrelsen til at købe egne aktier sker ved simpelt flertal.

Senest 8 kalenderdage før den ordinære generalforsamling fremlægges dagsordenen for generalforsamlingen og de fuldstændige forslag til eftersyn for aktionærerne på selskabets adresse Strandgade 4, 1401København K.

Dagsordenen og de fuldstændige forslag, herunder forslag til nye vedtægter, indkaldelsen, oplysninger om det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, fuldmagtsblanketten og selskabets årsrapport 2009 i komplet og uforkortet tekst vil senest 3 uger før generalforsamlingen være tilgængelige på selskabets hjemmeside, www.blue-vision.dk.

Selskabskapitalen udgør 130.862.500 DKK svarende til 1.308.625 stk. aktier a nominelt 100 kr. Hvert nominelt aktiebeløb på 100 DKK giver en stemme.

Stemmeret tilkommer adgangsberettigede aktionærer, der senest mandag den 26. april 2010, kl. 16.00, har ladet deres aktiebeholdning registrere i Værdipapircentralen, (nu VP Securities A/S), jf. vedtægternes § 8.

Adgangskort kan rekvireres via selskabets hjemmeside www.blue-vision.dk, eller ved henvendelse til VP Securities A/S. Adgangskort og stemmesedler vil derefter blive fremsendt. Side 4 af 5

Såfremt du er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, vil selskabets bestyrelse gerne modtage fuldmagt til at afgive de stemmer, der er tilknyttet dine aktier. I så fald skal fuldmagtsblanketten returneres i udfyldt og underskrevet stand, således at den er VP Securities A/S, i hænde senest 26. april 2010. Fuldmagtsblanketten findes også på selskabets hjemmeside www.blue-vision.dk.

København den 7. april 2010.

Bestyrelsen for Blue Vision A/S

Side 5 af 5