Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ambu Share Issue/Capital Change 2018

May 17, 2018

3353_rns_2018-05-17_09ea33e4-d31a-418c-8433-6fde4bfcdf49.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in viewer

Opens in your device viewer

Ambu
Ideas that work for life

img-0.jpeg

Kapitalforhøjelse ved udnyttelse af warrants

Ambu A/S udstedte i december 2013 2.000.000 warrants og i december 2014 2.000.000 warrants, som hver giver ret til at tegne én B-aktie af nominelt kr. 0,50. I 2013-ordningen deltager 52 personer og i 2014-ordningen 22 personer. Optjeningsperioden er i begge tilfælde tre år, og begge ordninger kan derfor udnyttes i det handelsvindue, som åbnedes den 7. maj 2018 i forbindelse med Ambus delårsrapport for andet kvartal 2017/18.

Der er siden 7. maj 2018 modtaget instruks om udnyttelse af warrants således:

  • 2013-ordningen: To personer har afgivet instruks om at udnytte i alt 100.000 warrants til den aftalte udnyttelseskurs på kr. 13,26 per aktie af nominelt kr. 0,50.
  • 2014-ordningen: En person har afgivet instruks om at udnytte i alt 140.000 warrants til den aftalte udnyttelseskurs på kr. 23,06 per aktie af nominelt kr. 0,50.

Ambus bestyrelse har dags dato besluttet at gennemføre den til de udnyttede warrants tilhørende kapitalforhøjelse.

Ved kapitalforhøjelsen forhøjes Ambus aktiekapital med nominelt kr. 120.000 fra kr. 125.392.300 til kr. 125.512.300 ved udstedelse af 240.000 stk. B-aktier.

Efter denne udnyttelse, og når der tages hensyn til fratrådte medarbejdere, udestår der 200.000 stk. fra 2013-ordningen fordelt på seks personer og 800.000 warrants fra 2014-ordningen fordelt på 11 personer.

De nye B-aktier vil forventeligt blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ Copenhagen A/S den 23. maj 2018 under ISIN-koden for Ambu A/S' eksisterende B-aktier (DK0060946788).

I henhold til Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, § 10, skal Ambu A/S offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede aktiekapital i Ambu A/S senest ved udgangen af den kalendermåned, hvori en ændring har fundet sted. Efter kapitalforhøjelsen er det samlede antal stemmerettigheder og den samlede aktiekapital i Ambu A/S således følgende:

Antal aktier (nominel værdi DKK 0,50) Nominel værdi (DKK) Antal stemmerettigheder
A-aktier 34.320.000 17.160.000 343.200.000
B-aktier 216.704.600 108.352.300 216.704.600
Total 251.024.600 125.512.300 559.904.600

Kontaktperson

Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]

Om Ambu

Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 31 2017/18
17. maj 2018
Side 1 af 2


Ambu
Ideas that work for life

Siden 1937 har Ambus ideer skabt effektive løsninger til sundhedssektoren inden for vores ekspertiseområder: Anaesthesia, Patient Monitoring & Diagnostics og Emergency Care. Millioner af patienter og ansatte i sundhedssektoren verden over sætter deres lid til vores produkters funktionalitet og ydeevne. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre patient Sikkerheden og med at raffinere engangsprodukter. Vores udstyr spænder over opfindelsen af den første ventilationspose, Ambu Bag™, og de legendariske BlueSensor™-elektroder til en af vores seneste innovationer – aScope™-endoskopet – verdens første fleksible videoskop til engangsbrug. Vores ideer er målrettet vores kunder, og vi yder vores kunder den bedst mulige service, hvilket har gjort Ambu til et af verdens mest anerkendte medico-selskaber. Vores hovedkontor ligger i Ballerup. Ambu har godt 2.500 ansatte i Europa, Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet. Du kan finde mere information om Ambu på www.ambu.com.

Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 31 2017/18
17. maj 2018
Side 2 af 2