AI assistant
Ambu — Regulatory Filings 2016
Nov 8, 2016
3353_rns_2016-11-08_2c9e0f0e-6336-4037-aa94-357ece5a613c.pdf
Regulatory Filings
Open in viewerOpens in your device viewer
Ambu
Ideas that work for life

Medarbejderaktier
Ambus bestyrelse har i dag truffet beslutning om at tilbyde medarbejderaktier.
Tildelingen af medarbejderaktier baseres på køb af Ambu-aktier, inden for rammerne af Ligningslovens § 7P og efter princippet om matching shares.
De aktier, som vil blive benyttet i programmet, vil blive opkøbt af Danske Bank i dagene 28. og 29. november 2016 og overført til medarbejdernes depoter umiddelbart herefter. Favorelementet fremkommer ved, at medarbejderne efter to års ejerskab vil få tildelt gratis aktier i forholdet 1:1, såfremt medarbejderen ikke har opsagt sin stilling.
Ambu forventer at kunne afdække favorelementet gennem den eksisterende beholdning af egne aktier, og der udstedes således ikke nye aktier.
Omfattede personer vil være fastansatte medarbejdere i Ambu A/S og i datterselskaber direkte eller indirekte ejet af Ambu A/S. Medarbejderne skal, for at deltage i ordningen, være ansat den 1. november 2016.
Antallet af medarbejderaktier omfattet af ordningen vil afhænge af, hvor mange medarbejdere og i hvilket omfang, de ønsker at gøre brug af tilbuddet. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at anslå, hvor mange aktier ordningen vil omfatte og dermed opgøre værdien af ordningen.
Ambus finansielle forventninger til 2016/17, som anført i selskabsmeddelelse nr. 2 2016/17, vil ikke blive påvirket ved denne udstedelse af medarbejderaktier.
Kontaktperson
Lars Marcher, adm. direktør, tlf. +45 5136 2490, e-mail: [email protected]
About Ambu
Siden 1937 har Ambus ideer skabt effektive løsninger til sundhedssektoren inden for vores ekspertiseområder: Anaesthesia, Patient Monitoring & Diagnostics og Emergency Care. Millioner af patienter og ansatte i sundhedssektoren verden over sætter deres lid til vores produkters funktionalitet og ydeevne. Vi arbejder kontinuerligt på at forbedre patientsikkerheden og med at raffinere engangsprodukter. Vores udstyr spænder over opfindelsen af den første ventilationspose, Ambu Bag™, og de legendariske BlueSensor™-elektroder til en af vores seneste innovationer – aScope™-endoskopet – verdens første fleksible videoskop til engangsbrug. Vores idéer er målrettet vores kunder, og vi yder vores kunder den bedst mulige service, hvilket har gjort Ambu til et af verdens mest anerkendte medico-selskaber. Vores hovedkontor ligger i Ballerup. Ambu har godt 2.300 ansatte i Europa, Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet. Du kan finde mere information om Ambu på www.ambu.com.
Ambu
Selskabsmeddelelse nr. 3 2016/17
8. november 2016
Side 1 af 1