AI assistant
Alm. Brand — AGM Information 2011
Apr 27, 2011
3352_iss_2011-04-27_8c633803-db00-4657-9aa7-e6c35a09abbb.pdf
AGM Information
Open in viewerOpens in your device viewer
| ALM. BRAND | ||
|---|---|---|
| Direktionssekretariatet Midtermolen 7 2100 København Ø |
||
| Telefon 35 47 47 47 Telefax 35 26 62 38 www.almbrand.dk |
||
| NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K |
Ref | CTJ/hdg |
| Selskabsmeddelelse nr. 7/2011 | Dato Side |
27. april 2011 1 af 2 |
Alm. Brand A/S – Resultat af ordinær generalforsamling den 27. april 2011
Den dags dato afholdte ordinære generalforsamling i Alm. Brand A/S blev gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden og de af bestyrelsen fremlagte fuldstændige forslag.
Årsrapporten for 2010 blev godkendt, og der blev meddelt decharge til bestyrelse og direktion. Endvidere blev bestyrelsens forslag om ikke at udbetale udbytte for 2010 vedtaget.
Bestyrelsens forslag om, at bestyrelsen i tiden indtil næste ordinære generalforsamling skal være bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en grænse på 10 % af aktiekapitalen, blev vedtaget.
Samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer var på valg og blev genvalgt. Bestyrelsen består derfor uændret af Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen, Boris Nørgaard Kjeldsen, Tage Benjaminsen, Henrik Christensen, Per V.H. Frandsen, Arne Nielsen og Jan Skytte Pedersen samt fire koncernrepræsentanter valgt af medarbejderne. Som suppleanter genvalgtes Asger Bank Møller Christensen, Charlotte Riegels Hjorth, Niels Kofoed og Kristian Kristensen.
Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som revisor for selskabet.
Den af bestyrelsen foreslåede Lønpolitik for Alm. Brand Koncernen blev godkendt.
På et møde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen som formand og Boris Nørgaard Kjeldsen som næstformand. Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til adm. direktør Søren Boe Mortensen på tlf. nr. 35 47 79 07 eller kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.
Med venlig hilsen
Alm. Brand A/S
Søren Boe Mortensen Adm. direktør