AI assistant
AaB — Interim / Quarterly Report 2022
Aug 17, 2022
3420_rns_2022-08-17_95b9c857-d1bf-46ef-bf8d-dd05d6dd4b82.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer

Aalborg Boldspilklub A/S
Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst
CVR - nr. 10 99 85 30
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Indholdsfortegnelse
| Selskabsoplysninger m.v. | 3 |
|---|---|
| Hoved- og nøgletal | 4-5 |
| Ledelsesberetning | 6-10 |
| Ledelsespåtegning | 11 |
| Resultatopgørelse | 12 |
| Balance | 13-14 |
| Egenkapitalopgørelse | 14 |
| Pengestrømsopgørelse | 15 |
| Noter | 16-18 |
Side 2 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Selskabsoplysninger m.v.
Aalborg Boldspilklub A/S
Hornevej 2
9220 Aalborg Øst
CVR-nr. 10 99 85 30
Stiftet: 1. juli 1987
Hjemsted: Aalborg, Danmark
Tlf.: 96 35 59 00
www.aabsport.dk
Bestyrelse
Torben Fristrup, formand
Niels David Nielsen, næstformand
Claus Fallingborg
Anders Bjørnstrup
Kim Jacobsen
Mads Peter Veiby
Henrik Hagbarth
Direktion
Thomas Bælum, administrerende direktør
Ledelseserhverv
Bestyrelses- og direktionsmedlemmers
ledelseshverv fremgår af årsrapporten
2021, side 19-20.
Revision
EY Godkendt Revisionspartnerselskab
Vestre Havnepromenade 1A
9000 Aalborg
Side 3 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Hoved- og nøgletal
| Beløb i t.DKK | 2022 | 2021 | Året |
|---|---|---|---|
| 1. halvår | 1. halvår | 2021 | |
| Resultatopgørelse | |||
| Nettoomsætning | 43.077 | 23.018 | 64.275 |
| Andre indtægter | 0 | 7.942 | 7.206 |
| Indtægter i alt | 43.077 | 30.960 | 71.481 |
| Eksterne omkostninger | -18.901 | -12.182 | -32.033 |
| Personaleomkostninger | -33.837 | -31.179 | -60.412 |
| Af- og nedskrivninger | -1.974 | -1.880 | -3.937 |
| Resultat før transferaktiviteter og finansielle poster | -11.634 | -14.280 | -24.901 |
| Resultat af transferaktiviteter | 8.492 | 12.525 | 9.474 |
| Resultat af primær drift | -3.142 | -1.755 | -15.427 |
| Finansielle poster | -2.000 | 137 | 139 |
| Periodens resultat | -5.142 | -1.619 | -15.288 |
| Skat af periodens resultat | 0 | 0 | 0 |
| Resultat efter skat | -5.142 | -1.619 | -15.288 |
Totalindkomstopgørelse
| Periodens resultat | -5.142 | -1.619 | -15.288 |
|---|---|---|---|
| Totalindkomst i alt | -5.142 | -1.619 | -15.288 |
| Balance | |||
| Langfristede aktiver | 62.634 | 59.791 | 61.384 |
| Kortfristede aktiver | 62.150 | 95.036 | 77.524 |
| Aktiver i alt | 124.784 | 154.827 | 138.908 |
| Egenkapital | 72.385 | 91.196 | 77.527 |
| Langfristede gældsforpligtelser | 15.159 | 15.537 | 15.373 |
| Kortfristede gældsforpligtelser | 37.240 | 48.094 | 46.008 |
| - Heraf rentebærende gæld | 0 | 0 | 0 |
Side 4 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Hoved- og nøgletal
| Beløb i t.DKK | 2022 | 2021 | Året |
|---|---|---|---|
| 1. halvår | 1. halvår | 2021 | |
| Pengestrømme | |||
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | -13.600 | -1.936 | 22.576 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -9.013 | -1.517 | -25.812 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -758 | -23.187 | -397 |
| Periodens samlede pengestrømme | -23.371 | -26.640 | -3.633 |
Investeringer
| Immaterielle aktiver | 8.419 | 956 | 10.289 |
|---|---|---|---|
| Materielle aktiver | 577 | 544 | 3.591 |
NØGLETAL
| Overskudsgrad (%) | -7,29 | -7,63 | -24,00 |
|---|---|---|---|
| Resultat pr. aktie (DKK) | -5,34 | -1,68 | -15,86 |
| Cash Flow pr. aktie (DKK) | -14,11 | -2,01 | 23,36 |
| Udbytte pr. aktie (DKK) | 0,00 | 0,00 | 0,00 |
| Indre værdi pr. aktie (DKK) | 75,11 | 94,63 | 80,20 |
| Kurs/indre værdi | 0,55 | 0,43 | 0,50 |
| Soliditetsgrad (%) | 58,01 | 58,90 | 55,81 |
| Ultimokurs (DKK) | 41,20 | 40,80 | 40,20 |
| Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte | 75 | 72 | 73 |
Delårsregnskabet er ikke revideret, og der er ikke foretaget review.
Resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33 "Indtjening pr. aktie". Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens anbefalinger.
Side 5 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Ledelsesberetning
MISSION, VISION OG VÆRDIER
AaB A/S driver professionel fodbold med et hold i Superligaen. AaB A/S spiller på en licens fra AaB af 1885.
AaB’s mission
AaB’s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.
AaB’s vision
AaB’s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.
AaB’s værdier
Professionalisme
Troværdighed
Fællesskab
Passion
AaB er Hele Nordjyllands hold og har klar fokus på udvikling af egne fodboldtalenter i samarbejde med AaB af 1885 og flere end 100 partnerklubber i Nordjylland.
Værdiskabelsen for AaB A/S hænger uløseligt sammen med resultaterne på banen, men herudover også evnen til at udvikle talenter, og at skabe værdi for AaB’s samarbejdspartnere og fans.
Resultat
AaB har i perioden 1. januar – 30. juni 2022 realiseret et underskud på 5,1 mio. kr. før skat. AaB realiserede i samme periode i 2021 et underskud på 1,6 mio. kr.
Indtægterne i alt udgør 43,1 mio. kr. mod 31 mio. kr. for samme periode i 2021. Stigningen skyldes hovedsageligt højere sponsor- og TV-indtægter. Ligeledes er der en markant stigning i match-day indtægterne, da der for samme periode i 2021 blev afviklet kampe med et begrænset antal tilskuere som følge af Covid-19.
Omkostningerne i alt udgør 52,7 mio. kr. mod 43,4 mio. kr. for samme periode i 2021. Denne stigning skyldes primært, at
kampene er afviklet under normale omstændigheder modsat 2021, hvor afviklingen af kampene var begrænset af Covid-19 restriktioner.
Resultat af transferaktiviteter viser i første halvår af 2022 et resultat på i alt 8,5 mio. kr., mens samme periode sidste år var et resultat på 12,5 mio. kr.
Balance og kapitalgrundlag
Værdien af kontraktrettigheder udgør 24,7 mio. kr. pr. 30. juni 2022, hvilket er en stigning på 2,7 mio. kr. siden 31. december 2021.
De materielle aktiver udgør 37,2 mio. kr. pr. 30. juni 2022 mod 38,6 mio. kr. pr. 31. december 2021.
De kortfristede aktiver udgør i alt 62,2 mio. kr. pr. 30. juni 2022 mod 77,5 mio. kr. 31. december 2021.
AaB’s langfristede forpligtelser udgør 15,2 mio. kr. pr. 30. juni 2022 i forhold til 15,4 mio. kr. pr. 31. december 2021.
AaB’s kortfristede forpligtelser udgør 37,2 mio. kr. pr. 30. juni 2022 mod 46 mio. kr. pr. 31. december 2021.
AaB’s egenkapital udgør 72,4 mio. kr. pr. 30. juni 2022. Den likvide beholdning udgør 14,8 mio. kr. og obligations- og aktiebeholdning udgør 22,3 mio. kr. AaB har pr. 30. juni 2022 et likvidt beredskab på 37,1 mio. kr.
Begivenheder efter balancedagen
Der er efter balancedagen ikke indtrådt væsentlige begivenheder af betydning for årsrapporten.
Side 6 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Sportslig rutchebane
Generelt bød efteråret 2021 på mange sportslige højdepunkter, og ved årsskiftet var AaB efter 17 af 22 spillerunder i Grundspillet i 3F Superligaen placeret på en fjerdeplads med to point op til Brøndby I.F. på tredjepladsen, mens der var syv point ned til AGF på syvendepladsen – uden for Mesterskabsspillet.
I Sydbank Pokalen måtte AaB desværre 28. oktober 2021 lade livet i ottendelsesfinalen efter et 3-1 nederlag efter forlænget spilletid på udebane mod FC Midtjylland.
- januar 2022 kunne AaB fortælle, at cheftræner Martí Cifuentes skiftede til svenske Hammarby I.F., som havde indfriet en købsklausul i Cifuentes' kontrakt. Et skifte der blev endeligt effektueret 12 dage senere.
Martí Cifuentes præsterede i sine 37 Superligakampe i spidsen for AaB et pointsnit på 1,51 pr. kamp – i alt nåede Martí Cifuentes at lede AaB i 40 officielle kampe.
- januar kunne AaB offentliggøre, at 45-årige Lars Friis med virkning fra 1. august 2022 var ansat som ny cheftræner på en aftale gældende til 30. juni 2025.
Lars Friis havde det forgangne år udført et fortræffeligt stykke arbejde for Viborg F.F., hvilket i første omgang førte til en oprykning til 3F Superligaen og i næste ombæring et stærkt efterår inklusive blandt andet en 5-2 sejr på Aalborg Portland Park.
Forud for tiden som cheftræner i Viborg F.F. har Lars Friis i en årrække fungeret som både assistenttræner og talentudvikler i AGF og FC Midtjylland, ligesom et ophold hos engelske Brentford FC også er en del af erfaringen.
Lars Friis har UEFA Pro-licens, hvilket er den højeste trænerlicens i europæisk fodbold. Indtil Lars Friis' tiltræden var Oscar Hiljemark i første omgang udpeget som fungerende cheftræner.
Forårets første to spillerunder – ude mod FC Midtjylland og hjemme mod Silkeborg
I.F. – resulterede i henholdsvis en sejr og et nederlag, mens det 6. marts sluttede målløst på Aalborg Portland Park mod Vejle Boldklub.
Tre dage senere kunne Lars Friis tiltræde før tid som cheftræner, efter at AaB og Viborg F.F. var nået til enighed om en overgangssum.
- marts 2022 fik Lars Friis en perfekt debut som cheftræner i AaB, da OB i Odense blev besejret 3-2, og Grundspillet sluttede seks dage senere efter en 3-0 gevinst hjemme mod Brøndby I.F.
Mesterskabsspillet blev indledt med et nederlag til FC København, men efterfølgende sejre over Randers FC og Brøndby I.F. betød, at AaB for alvor aspirerede som en kandidat til bronzemedaljerne.
Desværre blev det i de resterende syv spillerunder blot til en enkelt point, hvorfor AaB med en slutplacering som nummer fem for andet år i træk skulle spille den såkaldte Europa Playoff-kamp om kvalifikation til Europa.
Denne gang var modstanderen Viborg F.F., som 29. maj gæstede Aalborg til den afgørende duel, der efter ordinær kamp og forlænget spilletid sluttede 1-1, hvorefter AaB ligesom i 2021 i Aarhus mod AGF trak det korteste strå i straffesparkskonkurrencen.
Dermed sluttede en langt henad vejen opløftende sæson som en stor skuffelse.
Særdeles glædeligt var det dog, at AaB i den forgangne sæson med et gennemsnit på knap 8.000 tilskuere oplevede den største opbakning på Aalborg Portland Park siden den seneste mesterskabssæson i 2013/2014.
Ligeledes er antallet af sæsonkortabonnenter rekordhøjt med flere end 4.200 stk., hvilket er det højeste antal nogensinde.
Sæsonen 2022/2023 blev for AaB's vedkommende indledt 17. juli 2022 med et
Side 7 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
nederlag på udebane mod Viborg F.F., og i de efterfølgende fire spillerunder er det blot blevet til to point efter uafgjorte hjemmekampe mod AC Horsens og FC Nordsjælland.
Dermed indtager AaB efter fem spillerunder næstsidstepladsen i 3F Superligaen.
Fodboldchef Søren Krogh valgte i januar 2022 at fratræde sit job i AaB for i stedet fremover at hellige sig selve trænergerningen.
Som afløser for Søren Krogh er Niels Lawaetz kommet til fra FC København som metodik- og trænerudviklerchef og Head of Coaching i AaB.
- marts 2022 kunne AaB ligeledes meddele, at Jacob Larsen pr. 1. april var ansat som ny akademichef, hvor han afløste Anders Damgaard, der i stedet overgik til en rolle som transitions- og uddannelsesansvarlig.
Jacob Larsen returnerede dermed til AaB, hvor han tidligere i otte år og indtil efteråret 2016 fungerede som talentchef. Senest havde Jacob Larsen virket som skoleleder på Gl. Hasseris Skole.
På den kommercielle front kunne AaB 31. maj fortælle, at samarbejdet med Spar Nord fra 1. juli 2022 blev neddroslet.
Efter 17 år stoppede Spar Nord således som hovedsponsor i AaB ved den eksisterende aftales udløb 30. juni 2022.
Siden 1. juli 2005 har Spar Nord og AaB indgået i et fortrinligt partnerskab, og samarbejdet fortsætter også fremover på et lavere niveau.
Samme dag i maj kunne AaB offentliggøre, at der i stedet var indgået en hovedpartneraftale indtil 30. juni 2026 med Arbejdernes Landsbank.
Arbejdernes Landsbank er dermed AaB’s største hovedpartner. Arbejdernes Landsbank blev grundlagt for 102 år siden. Banken har i dag godt 340.000 kunder og er 13 år i træk blevet kåret til danskernes foretrukne bank.
Arbejdernes Landsbank fik sin første filial i Aalborg for 55 år siden, og i 2022 har Arbejdernes Landsbank seks nordjyske filialer fordelt i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg.
Fra 1. juli 2022 udgør Arbejdernes Landsbank sammen med Royal Unibrew, Scan Global Logistics og Macron de fire hovedpartnere i AaB.
Forårets modtager af AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning modtog efter sæsonens afslutning 155.266 kr.
De 155.266 kr. tilfaldt Carpe Diem i Aalestrup, som er en frivillig forening, der blev startet i 2013 med det formål at støtte kræftramte og socialt udsatte børn og unge samt deres familier. Dette sker blandt andet gennem samarbejde med børneafdelingen i Aalborg samt socialrådgivere i forskellige kommuner.
AaB og Spar Nord Fonden (fra 1. juli 2022 afløst af Arbejdernes Landsbank) donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til klubbens 3F Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park til et godt formål gennem AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning, der blev oprettet og har været uddelt siden 2015. Pengene bliver halvårligt doneret ubeskåret til et godt formål i Region Nordjylland.
Siden foråret 2015 har AaB – og siden sommeren 2017 med bidrag fra Spar Nord Fonden – doneret mere end 1,3 millioner kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.
Efterårets donation fra AaB og Arbejdernes Landsbank tilfalder Safe House, Aalborg. Ligeledes vil Idræt For Sindet, Hjørring modtage en donation fra AaB, Arbejdernes Landsbank og Macron for håndsrækningstrøjen.
Side 8 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Spillertruppen pr. 17. august 2022
| AaB | Landskampe | AaB Akademiet | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Nr. | Spiller | Kampe | Mål | A | U | |
| 1 | Josip Posavec | 5 | 0 | 0 | 16 | |
| 2 | Kristoffer Pallesen | 159 | 2 | 0 | 0 | |
| 3 | Jakob Ahlmann | 286 | 8 | 3 | 19 | X |
| 4 | Mathias Ross | 101 | 5 | 0 | 32 | X |
| 5 | Daniel Granli | 60 | 1 | 1 | 1 | |
| 6 | Pedro Ferreira | 53 | 2 | 0 | 38 | |
| 7 | Allan Sousa | 5 | 1 | 0 | 0 | |
| 8 | Iver Fossum | 105 | 29 | 14 | 64 | |
| 9 | Milan Makaric | 37 | 11 | 3 | 2 | |
| 10 | Lucas Andersen | 128 | 25 | 7 | 72 | X |
| 11 | Tim Prica* | 46 | 6 | 0 | 35 | |
| 14 | Malthe Højholt | 57 | 0 | 0 | 8 | X |
| 15 | Anders Hagelskjær | 34 | 3 | 0 | 1 | |
| 17 | Kasper Kusk | 251 | 60 | 8 | 9 | X |
| 18 | Louka Prip | 41 | 16 | 0 | 0 | |
| 19 | Anosike Ementa | 19 | 0 | 0 | 0 | X |
| 21 | Lars Kramer | 5 | 0 | 0 | 6 | |
| 22 | Theo Sander | 0 | 0 | 0 | 12 | X |
| 25 | Andreas Poulsen | 2 | 0 | 0 | 45 | |
| 28 | Jeppe Pedersen | 6 | 0 | 0 | 32 | X |
| 31 | Anders Noshe | 1 | 0 | 0 | 4 | X |
| 32 | Kilian Ludewig | 3 | 0 | 0 | 33 | |
| 35 | Marcus Hannesbo* | 32 | 4 | 0 | 3 | X |
| 38 | Oliver Ross | 16 | 2 | 0 | 10 | X |
| 39 | Kasper Høgh | 17 | 3 | 0 | 10 | |
| *Udlejet |
Cheftræner: Lars Friis
Assistenttræner: Oscar Hiljemark
Assistenttræner: Rasmus Würtz
Fysisk træner: Javier Agenjo
Målmandstræner: Poul Buus
Analyse- og spillerrekruiteringsansvarlig: Jim Holm Larsen
Analytiker: Lukas Babalola
Transitions- og uddannelsesansvarlig: Anders Damgaard
Præstationspsykologisk konsulent: Martin Langagergaard
Læge: Jens Lykkegaard Olesen
Fysioterapeuter: Morten Skjoldager og Simon Enevoldsen
Massør: Kasper Bøgelund
Holdledere: Ernst Damborg, Jesper Sudergaard og Niels Nyborg
Side 9 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Udsendte fondsbørsmeddelelser i 2022
2022-07 - AaB sælger Andreas Hansen til FC Nordsjælland
2022-06 - Ordinær generalforsamling i AaB A/S
2022-05 - Storaktionærmeddelelse
2022-04 - Indkaldelse til ordinær generalforsamling
2022-03 - Teknikalitet vedrørende Årsrapport 2021 inklusiv vedhæftede filer
2022-02 - Teknikalitet vedrørende Årsrapport 2021
2022-01 - Årsrapport 2021 for Aalborg Boldspilklub A/S
Side 10 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2022 for Aalborg Boldspilklub A/S.
Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og yderligere krav ifølge årsregnskabsloven.
Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2022 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar - 30. juni 2022.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og for selskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står overfor.
Aalborg, 17. august 2022
Direktion
Thomas Bælum
Administerende direktør
Bestyrelse
Torben Fristrup
Formand
Niels David Nielsen
Næstformand
Claus Fallingborg
Anders Bjørnstrup
Kim Jacobsen
Mads Peter Veiby
Henrik Hagbarth
Side 11 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Resultatopgørelse
| Note Beløb i t.DKK | 2022 | 2021 |
|---|---|---|
| 1. halvår | 1. halvår | |
| 4 Nettoomsætning | 43.077 | 23.018 |
| 5 Andre indtægter | 0 | 7.942 |
| Indtægter i alt | 43.077 | 30.960 |
| Sponsor- og markedsføringsomkostninger | 4.420 | 1.925 |
| Kamp- og spilleromkostninger | 8.211 | 6.146 |
| Administrationsomkostninger | 3.051 | 2.787 |
| Andre eksterne omkostninger | 3.219 | 1.323 |
| Eksterne omkostninger i alt | 18.901 | 12.182 |
| Personaleomkostninger | 33.837 | 31.179 |
| Omkostninger i alt | 52.738 | 43.360 |
| Resultat før af- og nedskrivninger | -9.661 | -12.401 |
| Af- og nedskrivninger | -1.974 | -1.880 |
| Resultat før transferaktiviteter og finansielle poster | -11.634 | -14.280 |
| 6 Resultat af transferaktiviteter | 8.492 | 12.525 |
| Resultat af primær drift | -3.142 | -1.755 |
| Finansielle indtægter | 983 | 424 |
| Finansielle omkostninger | -2.983 | -287 |
| Periodens resultat før skat | -5.142 | -1.619 |
| Skat af periodens resultat | 0 | 0 |
| Periodens resultat | -5.142 | -1.619 |
| Totalindkomstopgørelse | 2022 | 2021 |
| Beløb i t.DKK | 1. halvår | 1. halvår |
| Periodens resultat | -5.142 | -1.619 |
| Anden totalindkomst | 0 | 0 |
| Totalindkomst i alt | -5.142 | -1.619 |
| Resultat pr. aktie | ||
| Resultat pr. aktie | -5,34 | -1,68 |
Side 12 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Balance
AKTIVER
| Note Beløb i t.DKK | 30.06.22 | 31.12.21 | 30.06.21 |
|---|---|---|---|
| Kontraktrettigheder | 24.665 | 22.048 | 21.488 |
| Immaterielle aktiver i alt | 24.665 | 22.048 | 21.488 |
| Leasingaktiver | 10.953 | 11.237 | 11.521 |
| Lokaleindretning | 22.009 | 22.716 | 23.494 |
| Inventar og driftsmidler | 4.220 | 4.614 | 2.563 |
| Materielle aktiver i alt | 37.182 | 38.567 | 37.577 |
| Andre kapitalandele | 185 | 184 | 140 |
| Depositum | 602 | 585 | 586 |
| 7 Udskudt skatteaktiv | 0 | 0 | 0 |
| Finansielle aktiver i alt | 787 | 769 | 726 |
| Langfristede aktiver i alt | 62.634 | 61.384 | 59.791 |
| Varebeholdninger | 3.832 | 2.113 | 1.367 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 2.984 | 2.392 | 11.885 |
| Andre tilgodehavender | 16.447 | 9.055 | 30.703 |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.798 | 1.935 | 1.283 |
| Obligations- og aktiebeholdning | 22.303 | 23.871 | 34.647 |
| Likvide beholdninger | 14.786 | 38.158 | 15.152 |
| Kortfristede aktiver i alt | 62.150 | 77.524 | 95.036 |
| Aktiver i alt | 124.784 | 138.908 | 154.827 |
Side 13 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Balance
PASSIVER
| Note Beløb i t.DKK | 30.06.22 | 31.12.21 | 30.06.21 |
|---|---|---|---|
| Aktiekapital | 9.666 | 9.666 | 9.666 |
| Overført resultat | 62.719 | 67.861 | 81.530 |
| Egenkapital i alt | 72.385 | 77.527 | 91.196 |
| Anden gæld | 3.992 | 3.992 | 3.947 |
| Leasingforpligtelser | 11.167 | 11.381 | 11.589 |
| Langfristede forpligtelser i alt | 15.159 | 15.373 | 15.537 |
| Leverandørgæld | 7.404 | 6.639 | 6.960 |
| Leasingforpligtelser | 422 | 413 | 405 |
| Andre gældsforpligtelser | 20.159 | 29.666 | 34.913 |
| Periodeafgrænsningsposter | 9.255 | 9.290 | 5.816 |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 37.240 | 46.008 | 48.094 |
| Forpligtelser i alt | 52.399 | 61.381 | 63.630 |
| Passiver i alt | 124.784 | 138.908 | 154.827 |
Egenkapitalopgørelse
| Beløb i t.DKK | Aktiekapital | Overført resultat | I alt |
|---|---|---|---|
| Egenkapital pr. 01.01.21 | 9.666 | 83.149 | 92.815 |
| Periodens resultat | 0 | -1.619 | -1.619 |
| Egenkapital pr. 30.06.21 | 9.666 | 81.530 | 91.196 |
| Egenkapital pr. 01.01.22 | 9.666 | 67.861 | 77.527 |
| Periodens resultat | 0 | -5.142 | -5.142 |
| Egenkapital pr. 30.06.22 | 9.666 | 62.719 | 72.385 |
Side 14 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Pengestrømsopgørelse
| Beløb i t.DKK | 2022 | 2021 |
|---|---|---|
| 1. halvår | 1. halvår | |
| Periodens resultat | -5.142 | -1.619 |
| Reguleringer for ikke-likvide driftsposter mv. | 9.784 | 7.562 |
| Forskydning i driftskapital: | ||
| Varebeholdninger | -1.719 | -762 |
| Tilgodehavender | -7.907 | -1.799 |
| Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser | -8.777 | -5.541 |
| Pengestrømme fra drift før finansielle poster | -13.762 | -2.159 |
| Modtagne renteindtægter og lignende indtægter | 304 | 289 |
| Betalte renteomkostninger og lignende omkostninger | -142 | -66 |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | -13.600 | -1.936 |
| Køb af immaterielle aktiver | -8.419 | -956 |
| Køb af materielle aktiver | -577 | -544 |
| Afdrag på andre tilgodehavender (lån til AaB af 1885) mv. | -17 | -17 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -9.013 | -1.517 |
| Værdipapirer | -329 | -22.758 |
| Leasingbetalinger | -429 | -429 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | -758 | -23.187 |
| Periodens samlede pengestrømme | -23.371 | -26.640 |
| Likvide beholdninger primo | 38.158 | 41.791 |
| Likvide beholdninger ultimo | 14.787 | 15.151 |
| Likvide beholdninger ultimo specificeres således: | ||
| Likvide beholdninger | 14.786 | 15.151 |
| I alt | 14.786 | 15.151 |
Side 15 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Noter
Noteoversigt
Note 1 Anvendt regnskabspraksis
Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og vurderinger
Note 3 Segmentoplysninger
Note 4 Nettoomsætning
Note 5 Andre driftsindtægter
Note 6 Resultat af transferaktiviteter
Note 7 Udskudt skat
Note 8 Eventualaktiver
Note 9 Eventualforpligtelser
1. Anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. juni 2022 aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber", som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsregnskabet for 2021, hvortil der henvises. Årsregnskabet for 2021 indeholder en fuld beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
2. Regnskabsmæssige skøn, vurderinger og usikkerheder
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder.
De foretagne skøn og forudsætninger er bl.a. baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Som følge af de risici og usikkerheder, som selskabet er underlagt, kan faktiske udfald afvige fra de foretagne skøn.
Særlige risici for Aalborg Boldspilklub A/S er omtalt i ledelsesberetningen i afsnittet risikofaktorer og note 28 til årsregnskabet for 2021, hvortil der henvises. Udover ovenstående har ledelsen foretaget skøn og estimater vedrørende nedstående forhold.
Udskudt skatteaktiv
Selskabet har et udskudt skatteaktiv på 44,5 mio. kr. pr. 30. juni 2022 hvilket er en forøgelse på 1,1 mio. kr. i forhold til 31. december 2021, der primært knytter sig til uudnyttede skattemæssige underskud. De udskudte skatteaktiver er indregnet med 0 kr. pr. 30. juni 2022, hvilket er uændret i forhold til 31. december 2021.
Baseret på selskabets basisbudget og prognoser (dvs. inklusiv transferindtægter og uden deltagelse i europæiske turneringer) er det ledelsens vurdering, at selskabets udskudte skatteaktiv ikke forventes udnyttet inden for de kommende 3-5 år. Udnyttelsen af skatteaktivet er primært afhængig af ukendte fremtidige transferindtægter og ukendte indtægter ved fremtidig deltagelse i europæiske turneringer. Der tages i vurderingen af udnyttelsen af det udskudte skatteaktiv højde for disse indtægtstyper, når der er foretaget et reelt spillersalg, henholdsvis når indtægtsgrundlag for deltagelse i europæiske turneringer er kendt.
Side 16 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
Ledelsen har med baggrund i ovenstående vurderet, at der ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at indregne det udskudte skatteaktiv pr. 30. juni 2022.
Leasing
Ved blandt andet fastlæggelsen af leasingperioden i leasingkontrakter, vurderingen af kortidsleasing og serviceelementer samt fastsættelse af diskonteringsrenten foretager ledelsen væsentlige vurderinger og skøn. Selskabet har valgt ikke at indregne leasingaftaler med en løbetid på under 12 måneder eller med lav værdi. Ved vurderingen af de fremtidige leasingbetalinger har selskabet gennemgået de operationelle leasingaftaler og identificeret de leasingbetalinger, som relaterer sig til en leasingkomponent, og som er faste eller variable, men som ændrer sig i takt med udsving i et indeks eller en rente. Selskabet valgt ikke at indregne serviceelementet i de indgåede leasingaftaler og serviceaftaler i øvrigt. Leasingperioden indeholder leasingaftalens uopsigelige periode, perioder omfattet af en forlængelsesoption, som selskabet med rimelig sandsynlighed forventer at udnytte, og perioder omfattet af en opsigelsesoption, som selskabet med rimelig sandsynlighed forventer ikke at udnytte.
Aftalen vedrørende stadion har en lejeperiode fra 1. januar 2020 frem til 31. december 2035. I henhold til aftalen gælder lejeretten alene stadion på kampdage, dvs. fra 16-20 dage på én sæson (ét år). Med udgangspunkt heri anser ledelsen aftalen vedrørende stadion for at have en løbetid på under 12 måneder (korttidsleasing).
Ved tilbagediskontering af leasingbetalingerne til nutidsværdi har selskabet anvendt sin alternative lånerente på 4%, som udgør omkostningen ved at optage ekstern finansiering for et tilsvarende aktiv med en finansieringsperiode, som svarer til løbetiden i leasingaftalen.
Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger ved anvendelse af den valgte regnskabspraksis
Som led i anvendelsen af selskabets regnskabspraksis foretager ledelsen vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de i delårsregnskabet indregnede beløb. Ledelsen vurderer ikke, at der foretages væsentlige regnskabsmæssige vurderinger ved anvendelse af den valgte regnskabspraksis. Det er uændret i forhold til udarbejdelsen af årsregnskabet for 2021.
3. Segmentoplysninger
Selskabet har kun fodboldforretningen som aktivitet. En yderligere opdeling i segmenter anses ikke for at være relevant, idet ledelsesrapporteringen og styringen af forretningen sker ud fra den samlede aktivitet.
4. Nettoomsætning
| Beløb i t.DKK | 2022 | 2021 |
|---|---|---|
| 1. halvår | 1. halvår | |
| Samarbejds- og sponsoraftaler | 17.453 | 7.853 |
| Indtægter fra TV-aftaler | 14.027 | 11.190 |
| Match-day indtægter (Entré, boder og merchandise) | 9.878 | 2.047 |
| Øvrige indtægter | 1.719 | 1.928 |
| I alt | 43.077 | 23.018 |
| Salg af varer | 5.194 | 1.196 |
| Salg af tjenesteydelser | 37.883 | 21.822 |
| I alt | 43.077 | 23.018 |
Side 17 af 18
Aalborg Boldspilklub A/S
Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2022
5. Andre driftsindtægter
| Beløb i t.DKK | 2022 | 2021 |
|---|---|---|
| 1. halvår | 1. halvår | |
| Kompensation for aflyste arrangementer | 0 | 7.942 |
| I alt | 0 | 7.942 |
Ovenstående vedrører kompensation for aflyste arrangementer for perioden 1. januar 2021 til 30. juni 2021 fra statslige kompensationsordninger som følge af Covid-19 pandemi.
6. Resultat af transferaktiviteter
| Beløb i t.DKK | 2022 | 2021 | Året |
|---|---|---|---|
| 1. halvår | 1. halvår | 2021 | |
| Transferindtægter | 14.829 | 29.107 | 32.115 |
| Transferomkostninger | -535 | -10.636 | -11.201 |
| Af- og nedskrivning af kontraktrettigheder | -5.803 | -5.925 | -11.234 |
| Træningskompensation / solidaritetsbetaling | 0 | -21 | -206 |
| I alt | 8.492 | 12.525 | 9.474 |
7. Udskudt skat
Vedrørende redegørelse for udskudt skatteaktiv henvises til note 2.
8. Eventualaktiver
I forbindelse med salg af kontraktrettigheder knytter der sig i enkelte tilfælde betalinger, der først effektueres, når en række betingelser er opfyldt. Indtægter herfra indregnes i takt med, at betingelserne opfyldes.
9. Eventualforpligtelser
Selskabet har indgået kontrakter med spillere og trænere, der er uopsigelige i kontraktperioden. Som følge heraf påhviler der selskabet betydelige lønforpligtelser.
Side 18 af 18