Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

AaB Earnings Release 2008

Jun 18, 2008

3420_iss_2008-06-18_7cbce5ec-28f3-4779-884f-ca64a8e14072.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Københavns Fondsbørs

Børsmeddelelse nr. 2008/10

Aalborg den 18. juni 2008

AaB A/S sælger butikker og opjusterer forventninger til resultatet for 2008

Sport Nord A/S, hvor AaB A/S siden begyndelsen af 2007 har ejet 50 procent af aktierne, har indgået en betinget aftale om salg af sine fem Sportmaster-butikker, lagersalg samt AaB Sport & Fashion.

Køber af butikkerne er den islandske kapitalfond Arev, der sammen med det islandske selskab Straumur har erhvervet sig butikkerne via et dansk selskab.

Aftalen er et led i Arevs overtagelse af hovedparten af de danske sportsbutikker i kæden Sportmaster.

Handlen er fra købers side betinget af, at der opnås endelig finansiering.

Sport Nord A/S bliver medejer af den nye butikskæde, da en mindre del af salgsprovenuet geninvesteres i det nye selskab bag den islandske butiksgigant.

Aftalen indeholder endvidere en udvidelse af samarbejdet med Sportmaster – med eksempelvis salg af AaB-relaterede produkter, merchandise og billetter ikke bare i Sport Nords nuværende butikker, men også i andre Sportmaster-butikker.

Sport Nord A/S forhandler pt. endvidere med en helt tredje part om salg af sine to Deresbutikker i henholdsvis Hjørring og Frederikshavn. Gennemføres salget som forventet, ejer og driver Sport Nord A/S herefter ingen detailbutikker.

AaB's medejerskab af butikkerne i Sport Nord A/S blev mod forventning af kort varighed. Afkastet af investeringen forventes at andrage ca. kr. 12 mio. før skat, hvoraf en andel er indtægtsført i regnskabsåret 2007.

Såfremt det betingede salg gennemføres, vil avancen fra salget - kombineret med en beslutning om at hæve udgifterne til fodboldaktiviteterne – medføre, at Koncernens resultatforventninger for 2008 øges til et resultat før skat i niveauet kr. 30 mio.

Dette er dog fortsat betinget af forventet avance ved salget af etape 2 af ejendommen på Hadsundvej. Ledelsen er i dialog med flere interesserede købere, og håber snart at kunne indgå en aftale på tilfredsstillende vilkår.

Med venlig hilsen Aalborg Boldspilklub A/S

Per Søndergaard Pedersen Bestyrelsesformand

Eventuelle henvendelser bedes rettet til Per Søndergaard Pedersen på tlf. 40 55 77 80